Region Midtjylland konstituerer Jonas Dahl som regionsdirektør
Regionsrådet har besluttet at konstituere hospitalsdirektør Jonas Dahl som regionsdirektør. Det sker efter, at Pernille Blach Hansen har opsagt sit job.

Det bliver en leder med erfaring fra både hospitalsdrift og politik, der 1. august bliver konstitueret regionsdirektør.
Jonas Dahl har siden 2016 været hospitalsdirektør på Regionshospitalet Randers og har været medlem af både Folketinget og Regionsrådet i Region Midtjylland.
- Jonas er en dygtig strategisk leder, der opnår sine resultater med dialog og værdibaseret ledelse. Han har udsyn, politisk tæft og et stort netværk, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Han siger videre:
- Region Midtjylland står for så meget godt, som vi alle kan og skal være stolte af. Det gælder medarbejdere, ledere og politikere. Og samtidigt har de seneste måneder vist, at vi står over for vigtige dialoger om, hvordan sammenhængskraften mellem netop medarbejdere, ledere og politikere kan gøres stærkere. Den proces er jeg sikker på, at Jonas på en positiv måde kan bidrage til.
Pernille Blach Hansen fratræder sin stilling med udgangen af august. Stillingen som regionsdirektør slås op hurtigst muligt efter sommerferien. Konstitueringsperioden udløber, når stillingen er besat.
Også stillingen som lægefaglig koncerndirektør bliver slået op umiddelbart efter sommerferien.
Jonas Dahl er pt. konstitueret hospitalsdirektør på Hospitalsenhed Midt. Hospitalsledelsen her vil derfor i en periode bestå af to og ikke tre medlemmer.
Fakta
Jonas Dahl
- 45 år
- Opvokset i Randers, bosat i Risskov
- Gift og far til to piger på 9 og 13 år
- Uddannet cand. mag. i historie og samfundsfag
- 2005-2007: Medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland
- 2007-2016: Medlem af Folketinget
- 2016: Hospitalsdirektør på Regionshospitalet Randers
- Bestyrelsesformand for Randers Statsskole og Egmonthøjskolen, samt eksternt bestyrelsesmedlem for Aarhus Universitet.
Kontakter
Anders Kühnau (A)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Jonas DahlHospitalsenhed Midt, Konstitueret hospitalsdirektør
Tlf:2974 4145Jonas.Dahl@randers.rm.dkKontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Fællesbus og Landsbycentral: Midtjyske anbefalinger skal styrke fremtidens landdistrikter24.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland har i samarbejde med et bredt partnerskab udviklet en række anbefalinger, der skal hjælpe med at udvikle fremtidens landdistrikter i regionen.
Region Midtjyllands klimaaftryk er steget – men på flere områder er udviklingen fortsat positiv23.4.2025 15:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjyllands CO2-udledning steg i 2024, men der er fremgang på energi og affald. Og nye bæredygtighedsaftaler skal sikre handling bag klimamålene.
Region Midtjylland har styr på økonomien23.4.2025 14:47:58 CEST | Pressemeddelelse
Regnskabet for 2024 viser, at regionens økonomi er i balance.
Landsby i Norddjurs Kommune løber med Landsbyprisen 202523.4.2025 14:14:55 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet har tildelt to priser til landsbyer i regionen. Stærkt fællesskab og visioner for fremtiden, er noget af det som kendetegner vinderen af Landsbyprisen på 150.000 kr.
Sygeplejefaglig direktør Mette Fjord Nielsen går på pension11.4.2025 11:02:48 CEST | Pressemeddelelse
Sygeplejefaglig direktør Mette Fjord Nielsen på Hospitalsenhed Midt har valgt at gå på pension. Hun har sidste arbejdsdag 31. december 2025. Ny sygeplejefaglig direktør tiltræder 1. januar 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum