Fremtidens ungdomsuddannelser tager form i Region Midtjylland
25.6.2026 09:05:48 CEST | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Region Midtjylland har sammen med ungdomsuddannelserne taget de første vigtige skridt mod etablering af et nyt uddannelseslandskab i regionen.

Arbejdet med at forbedrede den store omlægning af uddannelsessystemet, som kaldes EPX-reformen, er kommet godt fra start i Region Midtjylland. Omlægningen indebærer drøftelser med uddannelsesinstitutionerne i regionen om et sammenhængende og balanceret uddannelseslandskab herunder placering af EPX, gymnasiale enkeltfag og almene voksenuddannelser.
Regionen er tovholder for processen i Midtjylland og har i løbet af foråret stået for en række møder med de skoler, der bliver berørt at reformen. Udvalget for Regional Udvikling har drøftet tilbagemeldingerne og er nu klar til næste skridt.
God start for processen
- Vi vil gerne kvittere for den store indsats, som skolerne har lagt i arbejdet ind til videre. Det har været en god og konstruktiv proces, og institutionerne er gået til opgaven med stor ansvarlighed. Vi har allerede fået mange gode bud på, hvordan vi kan skabe nye uddannelsestilbud, der appellerer til de unge i regionen, siger Per Møller Jensen (S), formand for Udvalget for Regional Udvikling.
Selvom arbejdet er godt i gang, er der dog fortsat væsentlige spørgsmål, som skal afklares.
- Det er vigtigt, at de nye uddannelser både giver høj faglig kvalitet og stærke fællesskaber for alle unge i regionen. Uanset hvor man bor, skal man som ung have mulighed for at blive en del af et uddannelsesmiljø, hvor man kan udvikle sig, trives og føle sig som en del af et fællesskab. Det bliver et vigtigt fokus i vores videre arbejde, siger Vivi Altenburg (Æ), næstformand for Udvalget for Regional Udvikling.
Anbefalinger på vej til ministeriet
Med EPX-reformen bliver udbuddet af ungdomsuddannelser ændret fundamentalt: Den offentlige 10. Klasse, HF, EUX og Grundforløb 1 på erhvervsuddannelserne forsvinder og bliver erstattet af de nye EPX-uddannelser. Det betyder, at nogle skoler i fremtiden skal samarbejde på nye måder eller måske fusionere som følge af reformen.
I løbet af august og september vil der blive afholdt en ny række møder. Formålet er at sikre Regionsrådet det bedst muligt grundlag for at udarbejde anbefalinger til det kommende uddannelseslandskab i Region Midtjylland. Regionsrådet vil i begyndelsen af 2027 komme med et forslag til undervisningsministeren om, hvilke skoler, der i fremtiden skal udbyde den nye EPX, gymnasiale enkeltfag og almene voksenuddannelser.
Anbefalingerne kommer til at indgå i Undervisningsministeriets videre arbejde med EPX-reformen.
EPX-reformen
EPX-reformen – Aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse – ændrer ungdomsuddannelsessystemet markant.
Reformen indebærer blandt andet:
-
En ny 2-årig erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (EPX) med mulighed for et ekstra overbygningsår
-
En tættere kobling mellem boglige og praktiske fag
-
Udfasning af den 2-årige HF, EUX, den offentlige 10. klasse og Grundforløb 1 på erhvervsuddannelserne
-
Nye adgangskrav til de øvrige gymnasiale uddannelser fra 2030
-
Et mål om at skabe flere veje til både erhvervsuddannelser og videregående uddannelser
Region Midtjyllands rolle i EPX-reformen
Region Midtjylland skal:
-
Understøtte og facilitere de lokale omlægningsprocesser
-
Sikre dialog med og inddragelse af alle berørte institutioner
-
Afholde møder, afklaringsrunder og drøftelser
-
Understøtte fremdrift og håndtere udfordringer undervejs
-
Indsamle institutionernes tilbagemeldinger og videreformidle dem til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK)
-
Udarbejde anbefalinger til placeringen af EPX, gymnasiale enkeltfag og almene uddannelsesinstitutioner og staten
Nøgleord
Kontakter
Per Møller Jensen (S)
Jeg er udpeget af Region Midtjylland til: Forretningsudvalget og formand for Udvalg for regional udvikling
Vivi Altenburg (DD)Nætformand Udvalget for regional udvikling
Næstformand for Sundhedsråd Horsens
Henrik LodbergKontorchefRegional Udvikling, Region Midtjylland
Kultur og Uddannelse
Pressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerBilleder

Links
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Budgetaftale 2027: Flere tilbud tæt på borgeren, stærke hospitaler og løft til børn og unge3.9.2026 02:04:53 CEST | Pressemeddelelse
Flere patienter med diabetes får adgang til automatiske insulinpumper, kapaciteten hos fodterapeuter øges, og der kommer gratis parkering for patienter. Det er nogle af de konkrete initiativer i aftalen om Region Midtjyllands budget for 2027.
Regionen Midtjyllands indsats mod jordforurening på Harboøre Tange fortsætter1.9.2026 13:13:49 CEST | Pressemeddelelse
FMC Rønland, tidligere Cheminova, lukker produktionen på Harboøre Tange inden udgangen af 2026. Derfor har Region Midtjylland nu særligt fokus på den fremtidige håndtering af den omfattende forurening i området.
Presseinvitation: Følg budgetforliget i Region Midtjylland1.9.2026 11:06:56 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Midtjylland indleder onsdag 2. september forhandlingerne om næste års budget.
Region Midtjylland klar til nye sundheds- og omsorgspladser28.8.2026 11:18:39 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2027 har Region Midtjylland ansvaret for akutsygepleje og sundheds- og omsorgspladser. Nu har regionsrådet vedtaget rammer for opgaven.
DDT-forurenet jord bliver nu fjernet fra boligkvarter i Roslev27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland er i gang med at fjerne DDT-forurenet jord fra fællesarealer og 23 haver i Roslev nord for Skive. Indsatsen er en del af regionens strategi for jordforurening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum