DI: Transportsektoren skal være klimaneutral – her er vejen
En ny fremskrivning fra Boston Consulting Group (BCG) viser, at de nuværende politiske tiltag – inklusiv kilometerafgiften – ikke er tilstrækkelige til at nå Danmarks CO2-mål for sektoren i 2045. Det er en skam – særligt i betragtning af at sektoren kan blive emissionsfri med de rigtige politiske greb. DI Transport lancerer i dag ambitionen om en emissionsfri transportsektor i 2045
Det sker i forbindelse med en konference for Grøn Mobilitet, hvor DI´s grønne Advisory Board, der består af topfolk i transportsektoren og erhvervslivet, gennem et år har arbejdet på deres bud på, hvordan transportsektoren bliver CO2-neutral i 2045.
Marianne Dahl, der er Managing Director og Partner i BCG, har været forperson for boardet:
- Med anbefalingerne kan vi reducere udledningerne fra transportsektoren med 42 millioner ton yderligere CO2 end Regeringens nuværende politik og ambitioner ligger op til frem mod 2045. Advisory Boardet viser en gangbar vej til en klimaneutral transportsektor – det er mere ambitiøst end klimamålene!
- Vi er en meget bred skare fra det danske erhvervsliv og fra transportsektoren, som står bag anbefalingerne. Nu er det op til politikerne at gøre dem til virkelighed, hvis de ligesom os ønsker en helt grøn transportsektor.
En af de helt store udledere for sektoren er det, der bliver hældt i tanken, når vi kører. Derfor er det også her, at der bør sættes først og størst ind. Konkret foreslår Advisory Boardet at alle grønne brændstoffer – også kaldet drivmidler – bliver afgiftsfritaget. For det grønne valg skal være lettere at træffe, end det er i dag, både for den tunge transport og for personbiler, og der hjælper en lavere pris gevaldigt på vej.
Karsten Lauritzen, branchedirektør i DI Transport, siger:
- I DI Transport anbefaler vi regeringen at sætte sig som mål, at transportsektoren skal være klimaneutral i 2045. Vejen dertil er at gøre det billigere og nemmere at vælge grønt til. Advisory boardet har lavet et rigtigt godt arbejde med anbefalinger til, hvordan det kan lade sig gøre!
- Vi har brug for at være effektive, når det kommer til klimaforandringer. I forhold til transportsektoren, så er det mest effektive, at staten investerer i at gøre det attraktivt at køre grønt. Pisken er allerede fremme, og det rykker altså ikke tilstrækkeligt. Der mangler en gulerod for, at det rigtigt batter, og det har både klimaet og regeringen brug for, hvis klimamålene skal nås. Her er et bud på en samlet pakke, som kan få transportsektoren hele vejen.
Anbefalingerne fra Advisory Board for Grøn Mobilitet bliver præsenteret på en konference på Christiansborg d.23.06.2023 kl 09.
FAKTA
Advisory Boardet har lavet 24 anbefalinger indenfor 4 temaer;
- Rygvind til grønne køretøjer,
- Hurtigere indfasning af grønne drivmidler,
- Mindre spild og energieffektiv godstransport
- Flere grønne muligheder for den enkelte.
80 procent af udledningerne fra transportsektoren kommer fra vejtransporten.
2/3 dele af udledningen på vejene sker fra personbiler, 1/3 fra lastbiler, busser og varebiler til sammen. For at øge incitamentet til at køre grønt, foreslår Advisory Boardet også, at afgiftsfritagelser på køb af elbiler og elektriske varebiler bliver fastfrosset på 2023-niveau frem til 2030 og ikke stiger, som det ellers er vedtaget.
Hvis de 24 anbefalinger bliver gennemført, giver det en CO2-reduktionen svarende til hele Danmarks CO2-udledning i 2023.
En klimaneutral transportsektor i 2045 vil kræve 17 TWh energi udover det allerede forventede energibehov. Det svarer til energien fra godt seks gange Kriegers Vindmølleparker. Til sammenligning blev der i hele 2022 produceret 19 TWh fra vindmøller. Kilde: Grøn dansk energiproduktion satte rekord i 2022 - DI (danskindustri.dk)
Kontakter
Kommunikationsrådgiver i DI Transport, Nanna Lodberg Theut: nalt@di.dk/ 2680 7923
Fagligt ansvarlig i DI Transport, Pernille Øvre Christensen: pech@di.dk/ 2828 96 12
Billeder
Om DI Transport
DI Transport er et branchefælleskab i Dansk Industri, der samler transportbranchen. Vi understøtter DI’s arbejde for at sikre de bedste rammevilkår for transport af personer og gods samt et effektivt samspil mellem transportformerne, effektive trafikknudepunkter samt en infrastruktur i verdensklasse.
https://www.danskindustri.dk/brancher/di-transport/om-di-transport/
Følg pressemeddelelser fra DI Transport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Transport
DI: Dyrere billetter i bus og tog øger uligheden21.1.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Stigningerne har været forudsigelige, men kommer på et meget kritisk punkt for den kollektive transport, fordi det vil skubbe endnu flere passagerer over i egne biler, lyder det fra Dansk Industri og Ældre Sagen
DI: Samfundet vinder 12 mia. kroner på at indføre national kørselsafgift30.12.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis Folketinget erstatter registreringsafgiften med en national kørselsafgift, bliver afgiften flyttet fra bilkøb til bilkørsel, hvilket vil give mindre trængsel, og samfundet vil vinde milliarder på det, viser en ny analyse
Henrik Tofteng genvalgt som formand for ATL7.9.2023 13:24:44 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen i ATL har peget på Henrik Tofteng fra Henrik Tofteng A/S, der også i det næste års tid kan kalde sig formand, mens Peter B. Jepsen fra Danske Fragtmænd A/S fortsætter på næstformandsposten.
I Aalborg bor man tæt på jobbet og har brug for flere cykelstier1.8.2023 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Industri viser, at knap hver anden nordjyde har under 10 kilometer mellem hjemmet og jobbet. For hver tredje er afstanden til arbejdspladsen under 5 kilometer. De korte afstande giver gode muligheder for, at flere nordjyder lader bilen stå og tager cyklen, lyder det fra DI Transport, der opfordrer de nordjyske kommuner til at investere i flere cykelstier.
Halvdelen af danskerne bor i cykelafstand til deres arbejde19.7.2023 14:36:53 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Industri viser, at knap halvdelen af danskerne har under 10 kilometer til jobbet, men samtidig viser opgørelser også, at blot 20 procent af disse ture foregår på cykel. Udviklingen understreger behovet for bedre cykelstier i hele landet, lyder det fra DI Transport.