Statens plan for udfasning af olie- og gasfyr i statslige bygninger er foran den generelle udvikling
Planen for udfasning af olie- og gasfyr i statslige bygninger skal vise vejen mod en fremtid uden fossil opvarmning. Udfasningsplanen viser, at staten går foran den generelle udvikling i udfasning af olie- og gasfyr i danske husholdninger, og at statens bygninger stort set vil være fri for olie- og gasfyr i 2035.

Med Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 blev et bredt flertal i Folketinget enige om, at der skulle udarbejdes en plan for udfasning af den fossile opvarmning fra olie- og gasfyr i statens bygninger.
Som opfølgning har Energistyrelsen indhentet oplysninger om alle olie- og gasfyr i statens bygninger fra de enkelte ministerier, som ligeledes er blevet bedt om at tage stilling, hvornår de forventes udfaset, og hvilken opvarmningskilde olie- eller gasfyret forventes erstattet med.
”Det er afgørende for den grønne omstilling, at vi får erstattet vores fossile opvarmning med grønne alternativer i form af eksempelvis fjernvarme eller varmepumper. Udfasningsplanen er et vigtigt skridt for at blive fri for fossil opvarmning i staten, og den viser, at det offentlige går foran. Det har krævet et stort arbejde, som alle statslige institutioner har leveret ind til ved at kortlægge alle deres olie- og gasfyr, fastlægge et forventet udfasningstidspunkt og alternativ opvarmningskilde. Samtidig skal vi dog sikre, at planen ikke stopper her, men at der løbende følges op på den som del af statens indsats for energieffektivisering,” siger vicedirektør i Energistyrelsen Stine Leth Rasmussen.
Læs statens plan for udfasning af olie- og gasfyr
Fra sort til grøn opvarmning
Frem mod 2026 forventes næsten en fjerdedel af alle eksisterende olie- og gasfyr i staten at være konverteret til en grøn opvarmningskilde. Inden 2031 vil mere end 60 procent af olie- og gasfyr i staten være udfaset sammenlignet med 2023, og i 2035 forventes stort set alle eksisterende olie- og gasfyr i staten – over 98 procent – at være udfaset.
Den forventede udfasning af olie- og gasfyr i staten følger i store træk den forventede generelle udfasning af olie- og gasfyr i danske husholdninger til og med 2034, når man følger Klimastatus- og fremskrivning 2023. I 2035 forventes det imidlertid, at staten har udfaset 98 procent af alle olie- og gasfyr, i modsætning til 66 procent af alle olie- og gasfyr i husholdningerne, sammenlignet med 2023.
Der vil blive fulgt op på udfasningsplanen i forlængelse af den eksisterende indsats om energieffektivisering i statens institutioner, som administreres af Energistyrelsen. De enkelte ministerier er blandt andet ansvarlige for at indberette energieffektiviseringsplaner hvert andet år, som indeholder en plan for udfasning af olie- og gasfyr. Næste indberetning skal ske sommeren 2024.
Fakta
- Der er i dag 145 oliefyr og 439 gasfyr, der anvendes til opvarmning i statens bygninger. Det fordeler sig på 11 ministerier og omfatter alt lige fra slotte, kontorejendomme og toiletbygninger.
- Udfasningsplanen omfatter alle primære og sekundære olie- og gasfyr tilknyttet statsejede bygninger samt statsfinansierede selvejende institutioner. Private lejemål medtages ikke, svarende til 183 olie- og gasfyr.
- For 13 gasfyr, hvor der ikke er et forventet år for udfasning, på grund af manglende afklaring om fjernvarmemulighed, angives år 2028 ud fra den forventede fjernvarmeudrulning.
- Statens udfasningsplan indeholder ikke et krav om udfasning.
- KL og Danske Regioner præsenterer lignende planer for udfasning af fossil opvarmning fra olie- og gasfyr i de kommunale og regionale bygninger.
Kontakter
Laura AndersenPressemedarbejder
Tlf:+45 33 95 09 06lrsn@ens.dkTure Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkEnergistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Erhvervsskoler løfter opgaven: Afskaffelse af VE-godkendelsesordningen11.4.2025 14:09:27 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling er nået langt, og varmepumper, biomassekedler og solcelleanlæg er efterhånden blevet hvermandseje. Erhvervsuddannelserne er fulgt med og giver de nødvendige kompetencer til montører og installatører. Det foreslås derfor at nedlægge VE-godkendelsesordningen, da der ikke længere vurderes at være behov for ordningen.
Selskab får tilladelse til at undersøge muligheden for CO2-lagring ved Thorning11.4.2025 10:40:10 CEST | Pressemeddelelse
Selskabet Norne Thorning Storage ApS har fået tilladelse til at efterforske, om undergrunden i et område omkring Thorning i Midtjylland kan bruges til at lagre CO2. Hvis området er egnet, kan selskabet senere søge om tilladelse til at påbegynde lagringen.
Stor interesse for milliardpulje til CO₂-fangst og -lagring: 16 selskaber ønsker at søge26.3.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er 28,7 milliarder kroner til fangst og lagring af CO₂ i den nye CCS-pulje. For at kunne søge støtte skal ansøgerne først prækvalificeres. 16 selskaber har søgt, og Energistyrelsen går nu i gang med at vurdere ansøgningerne med henblik på at udvælge de 10, som får mulighed for at deltage i udbuddet.
Energistyrelsen offentliggør rapport om kommercielle nøglefaktorer i relation til udbud af havvind17.3.2025 12:14:26 CET | Nyhed
Energistyrelsen offentliggør en rapport og tilhørende resumé udarbejdet af Boston Consulting Group om kommercielle nøglefaktorer i relation til udbud af havvind.
Forbruget af kul fortsætter med at falde drastisk14.3.2025 06:03:02 CET | Pressemeddelelse
Kulforbruget i Danmark er faldet med godt 31 pct. i 2024 sammenlignet med året før. Det viser Energistyrelsens foreløbige energistatistik, der giver et samlet overblik over Danmarks energiproduktion og energiforbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum