Totalrådgiver fundet til fremtidens psykiatri-byggeri i Viborg
Blandt fem prækvalificerede hold har Regionsrådet netop valgt Rambøll A/S med LINK Arkitektur og SLA som totalrådgiver på byggeriet af den nye psykiatriske afdeling i Viborg.

Rambøll A/S, der sammen med LINK Arkitektur og SLA står bag vinderforslaget til Viborgs nye psykiatriske afdeling, skal nu sammen med både personale, patienter og pårørende tilpasse vinderforslaget til en endelig plan for, hvordan det nye byggeri skal udformes.
- Det er et stort skridt, vi nu har taget frem mod et moderne psykiatri-byggeri i Viborg, hvor rammerne både understøtter behandling af høj kvalitet til vores patienter og samtidig sikrer et godt arbejdsmiljø til vores medarbejdere, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Vinderforslaget lægger op til, at det nye psykiatri-byggeri skal bestå af fire sammenhængende bygninger, hvor i alt 96 sengepladser fordeles i tre dobbelte sengeafsnit og den fjerde del rummer ambulante behandlingsfaciliteter og kontorer.
Regionsrådet skal i efteråret tage stilling til projektets økonomi og finansiering.
Understøtter hverdagen
Hospitalsdirektør i Psykiatrien, Tina Ebler, er imponeret over tilbuddene:
- Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle de prækvalificerede rådgiverhold for at have lagt tid og omtanke i de tilbud, vi er blevet præsenteret for. De har alle leveret overbevisende forslag til, hvordan opgaven med en ny psykiatrisk afdeling kan løses i et område, der har en fantastisk placering ved søen i Viborg, siger hun og fortsætter:
- Bedømmelsesudvalget har blandt andet lagt vægt på, at vinderforslaget understøtter hverdagen på en psykiatrisk afdeling, hvor velindrettede patientområder, mulighed for effektive arbejdsgange og sikkerhed er afgørende. Det har desuden spillet en rolle, at sengeafsnittene både opfylder patienternes behov for privatliv og for samvær med andre, og at omgivelserne ved Søndersø er flot integreret i byggeriet, siger hun.
Brugere skal inddrages
Næste skridt på vejen mod nye bygninger til psykiatrien i Viborg bliver taget i efteråret. Her skal den nye totalrådgiver i samarbejde med Psykiatrien i Region Midtjylland sammen med repræsentanter for personale samt patienter og pårørende arbejde videre med at tilpasse vinderforslaget. I den proces bliver der også trukket på erfaringer fra psykiatribyggerier i Skejby og Gødstrup.
De nye bygninger kan tidligst stå klar fra 2029. Først skal Regionsrådet dog tage stilling til finansieringen af projektet.
FAKTABOKS:
Det vindende tilbud udmærker sig især ved:
- Velindrettede og veldisponerede patientområder, der understøtter individuelle behov for privatliv og samvær samt god adgang til aktivitets- og multirum
- Gode sammenhænge og nærheder mellem funktioner internt i bygningen
- Direkte adgang til gårdhaver i sengeafsnit med fine opholdsmuligheder og god beplantningsstrategi
- En særdeles veltilrettelagt logistik, der understøtter effektive arbejdsgange og samarbejdet med Regionshospitalet (somatikken)
- En serviceetage, der understøtter alle former for flow i den rette kontekst, med respekt for patienters integritet og akut indsats
- God sikkerhed for både patienter og personale
- En god integration i områdets grønne omgivelser. Den indre lyshave viderefører det grønne i bygningen
Nøgleord
Kontakter
Anders Kühnauformand for regionsrådet i Region Midtjylland
Tlf:2360 2768Tina EblerHospitalsdirektor
Tlf:2785 4484tinebl@rm.dkYrsa Brochefsygeplejerske, Regionspsykiatrien Midt
Tlf:2136 4299Billeder
Følg pressemeddelelser fra Psykiatrien i Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrien i Region Midtjylland
Prækvalificerede ansøgere til nyt retspsykiatrisk sengeafsnit i Skejby valgt7.9.2023 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre ansøgere er valgt til at byde på opgaven om at udvide retspsykiatrien i Skejby med et ekstra sengeafsnit. Det endelige tilbud fra de prækvalificerede skal være klar primo 2024.
Nyt job til cheflæge for Regionspsykiatrien Gødstrup6.9.2023 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Robert Bering stopper med udgangen af oktober som cheflæge for Regionspsykiatrien Gødstrup for at følge med familien til København.
Retspsykiatrien i Skejby har vokseværk8.8.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland har besluttet at udvide Aarhus Universitetshospital Psykiatrien med et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit samt kontorområde til klinisk personale. En ny kontrakt er nu i udbud om et offentlig-private partnerskab (OPP) for udvidelsen på ca. 4.500 m2.
Ny cheflæge fra egne rækker på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling23.6.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Michelle O. Kring tiltræder den 24. juli som ny cheflæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. Med sig i bagagen har hun 13 år fra samme afdeling, og hun glæder sig blandt andet til styrke samarbejdet mellem børne- og ungdomspsykiatrien og den almene voksenpsykiatri.
Nyt uddannelses-univers skal fastholde medarbejdere i midtjysk psykiatri2.5.2023 09:56:58 CEST | Pressemeddelelse
En ny kompetence-platform skal gøre det nemt for medarbejdere på alle niveauer i Psykiatrien i Region Midtjylland at tilegne sig ny viden og kompetencer. Målet med den nye platform er at få flere til både at søge og blive i Psykiatriens job.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum