Politisk nøl sender grøn varme ud i kulden
21.6.2023 06:45:00 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Boligejerne er fanget i en venteposition, mens kommunernes fjernvarmeplaner trækker ud, og varmepumpepuljen samler støv. Derfor må de partier, der bremser frigivelsen, tage ansvaret på sig og få sat skub i den nødvendige grønne omstilling af landets mange olie- og gasfyr uden for fjernvarmenettene, lyder det fra Landdistrikternes Fællesråd og TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Indtil videre har kun omkring halvdelen af landets kommuner færdiggjort alle varmeplaner, der skal vise de planlagte fjernvarmeområder. Samtidig står den længe ventede varmepumpepulje på standby og kommer efter alt at dømme først til at åbne i september, selvom det skulle have været sket i starten af året. Det gør det svært at nå at skifte olie- eller gasfyret ud inden fyringssæsonen, og en del danskere vil derfor ende med gå en både dyr og klimamæssig sort vinter i møde.
Det er en helt urimelig forskelsbehandling, hvor nogle husejere bliver holdt hen i det uvisse uden grund, lyder det fra nu fra både TEKNIQ Arbejdsgiverne og Landdistrikternes Fællesråd.
- Vi ser desværre et meget ensidigt fokus på fjernvarmeudrulning, som trækker tempoet ud for alle de konverteringer, der ikke skal ske til fjernvarme. Det underminerer vores mulighed for at skabe en hurtig og effektiv grøn omstilling uden flaskehalse, og efterlader mange danske familier uden antydningen af en plan for, hvordan de kommer af med gassen. Det er ikke godt nok, og vi må ikke lade politisk nøl sætte en stopper for den nødvendige grønne omstilling af samfundet, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Politisk blokade af puljen
Klimaminister Lars Aagaard har af samme grund meldt ud, at han ønsker at lade tilskudskronerne fra varmepumpepuljen flyde ud i alle egne – også der, hvor kommunerne endnu mangler at færdiggøre deres varmeplaner. Omvendt er der andre partier på Christiansborg, der ikke er klar til at prioritere varmepumpepuljen. Derfor opfordrer TEKNIQ Arbejdsgiverne og Landdistrikternes Fællesråd nu til, at de partier, der blokerer for at frigive varmepumpepuljen, slipper deres jerngreb om boligejerne.
- I de dele af landdistrikterne, hvor der er længere mellem husene, og hvor der ikke er udsigt til fjernvarme eller andre kollektive varmeforsyningsløsninger, er varmepumpen et oplagt alternativ. Her er tilskuddet til varmepumper vitalt for, at olie- eller naturgasfyret rent faktisk bliver udfaset. Det skyldes, at boligejere i landdistrikterne ikke har samme adgang til finansiering af større energirenoveringer – blandt andet på grund af manglende friværdi i boligen. Derfor er det helt uholdbart, at danskere i landdistrikterne må vente i det uvisse på at få tilskud til at skifte deres gamle olie- og gasfyr ud med en varmepumpe, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
Varmepumpepuljen med cirka en kvart milliard kroner skulle have åbnet i løbet i første kvartal i år. I løbet af året har installatørerne oplevet, at tilgangen af nye ordrer på varmepumper er svundet gevaldigt ind, viste en rundspørge blandt VE-installatørerne i foråret. I samme periode har puljen til at fremme fjernvarme løbende været åben og er samtidig blevet tilført ekstra midler.
Klimarådet vurderer, at fordelingen af varmepumper og fjernvarme skal være nogenlunde ligelig. Rådet skønner derfor, at der frem mod 2030 vil blive udskiftet cirka 226.000 gas-, olie- og pillefyr med varmepumper, mens 174.000 husstande vil få en fjernvarmetilslutning.
Yderlig info, kontakt:
Troels Blicher Danielsen, adm. Direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne: 77 42 42 32/ tbd@tekniq.dk
Steffen Damsgaard, formand i Landdistrikternes Fællesråd: 51 74 00 62/ formand@landdistrikterne.dk
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkBilleder
Om TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Hver tredje bolig hænger fast i sort opvarmning27.3.2026 08:38:18 CET | Pressemeddelelse
Selvom flertallet af danskerne holder deres hjem varmt med grøn energi, er hver tredje husstand fortsat afhængig af fx olie eller gas. Det bremser den grønne omstilling og gør Danmark sårbart, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Arbejdsmarkedet skal kunne rumme flere19.3.2026 06:47:00 CET | Pressemeddelelse
TEKNIQ og Danske Handicaporganisationer går nu sammen for at sætte fokus på de mange danskere, der i dag står uden for arbejdsfællesskabet. Der er hårdt brug for alle, der kan og vil bidrage, hvis vi skal sikre fremtidens velfærd og vækst, lyder det fra de to organisationer.
TEKNIQ: Mindre bøvl og flere hænder sikrer fremtidens velfærd16.3.2026 15:41:50 CET | Pressemeddelelse
Venstres netop fremlagte 2030-plan leverer nødvendige svar på, hvordan vi sikrer fremtidens velfærd. Det kan styrke erhvervslivets fundament, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Formueskatten er en regning til dem, der skaber job og vækst12.3.2026 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten sender regningen til familieejede virksomheder, der har deres livsværk bundet i mursten, inventar og udstyr. Erhvervsorganisationen TEKNIQ og brancheorganisationen HORESTA advarer nu om konsekvenserne.
TEKNIQ: Mindre bøvl og lavere skat giver plads til vækst10.3.2026 12:39:55 CET | Pressemeddelelse
Venstre viser med nyt udspil den nødvendige vilje til mere digitalisering, skattelettelser og et opgør med bøvl for virksomheder, som samlet set vil sikre fremdrift, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum