Deltidsansatte har trukket en stor del af jobfesten – se tallet for den enkelte branche
En fjerdedel af den beskæftigelsesstigning på 400.000 personer, som vi har set siden 2013, er job med en arbejdstid under 20 timer om ugen, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Særligt supermarkeder, varehuse og restauranter har mange deltidsansatte.

BESKÆFTIGELSE
Fra 2013 til 2022 er der kommet cirka 101.000 flere lønmodtagere med en arbejdstid under 20 timer om ugen. Det svarer til en stigning på cirka 21 procent. Til sammenligning er det samlede antal lønmodtagere steget med 16 procent i samme periode.
Det betyder, at personer med arbejdstid på under 20 timer om ugen udgør en større andel af det samlede antal beskæftigede end tidligere.
Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
”De gode tider for dansk økonomi har fået rigtig mange i job. Det gælder også blandt personer fra kanten af arbejdsmarkedet, der kan have behov for mere fleksibilitet i deres arbejdsliv. For eksempel i form af få timer,” siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysen viser også, at en stor del af stigningen er sket blandt studerende og fleksjobbere.
”Deltidsarbejde kan have mange årsager, men tallene viser, at en væsentlig del af fremgangen i job med få timer skyldes, at især flere personer i fleksjob og studerende arbejder få timer. Det er grupper, som ikke umiddelbart kan være i fuldtidsbeskæftigelse,” siger Emilie Agner Damm.
Fraregnet de to grupper er der dog stadig sket en stigning i antal beskæftigede under 20 timer om ugen på cirka 14 procent fra 2013 til 2022 svarende til lidt mere end 30.000 personer.
”Der er mange fordele at hente, hvis vi formår at hjælpe de mange deltidsansatte i fuldtidsbeskæftigelse. Det har mange økonomiske gevinster både for den enkelte og for samfundet, og det kan bidrage til at løse rekrutteringsudfordringerne både i det offentlige og på det private arbejdsmarked,” siger Emilie Agner Damm.
Supermarkeder og varehuse har mange deltidsansatte
Der er stor forskel på, hvilke brancher der bruger deltidsansatte.
De fleste deltidsbeskæftigede arbejder i supermarkeder og varehuse, hvor knap 71.000 personer arbejder under 20 timer om ugen. Det svarer til knap 65 procent af de beskæftigede, der arbejder i supermarkeder og varehuse.
”To ud af tre beskæftigede i supermarkeder og varehuse arbejder på deltid. En årsag kan være, at mange stillinger i branchen kan varetages af ufaglærte som blandt andet studerende,” siger Emilie Agner Damm.
Fælles for de syv brancher med de højeste andele af deltidsansatte er, at de befinder sig inden for detailhandel og rekreative aktiviteter som for eksempel restauranter, hvor 55 procent af de beskæftigede er ansat til under 20 timers arbejde om ugen.
”Når der er godt gang i økonomien, ser vi typisk, at der efterspørges mere arbejdskraft i restaurationsbranchen, hvor mange arbejder deltid. De senere år har mange arbejdsgivere også meldt om mangel på arbejdskraft, og en del af deres rekrutteringsudfordringer kan formentlig løses ved at hæve arbejdstiden blandt de allerede ansatte,” siger Emilie Agner Damm.
Analysens hovedkonklusioner
- På ni år er antallet af job steget med 400.000 personer. En fjerdedel af de ansatte i de nye job har en arbejdstid på under 20 timer ugentligt.
- Opgjort på arbejdstid er den største vækst dermed blandt personer med få timer ugentligt. En del beskæftigede med 0-20 timer om ugen er studerende og fleksjobbere.
- Det er især brancher inden for detailhandel og rekreative aktiviteter, som har mange ansat få timer om ugen. 71.000 ansatte i supermarkeder og varehuse arbejder højst 20 timer ugentligt.
De 20 brancher med flest deltidsbeskæftigede
Tabellen viser de 20 brancher med den største andel af ansatte på under 20 timer om ugen. Opgjort september 2022.
Branche |
Andel deltidsbeskæftigede |
Antal deltidsbeskæftigede |
Supermarkeder og varehuse mv. |
64,8 pct. |
71.181 personer |
Forlystelsesparker og andre fritidsaktiviteter |
56,0 pct. |
2.918 personer |
Specialbutikker med fødevarer |
55,4 pct. |
5.485 personer |
Restauranter |
55,2 pct. |
54.049 personer |
Sport |
55,0 pct. |
14.741 personer |
Tankstationer |
54,2 pct. |
2.718 personer |
Vandforsyning |
50,8 pct. |
665 personer |
Post og kurertjeneste |
49,4 pct. |
11.759 personer |
Detailhandel med beklædning og fodtøj |
44,4 pct. |
9.394 personer |
Detailhandel med kultur- og fritidsprodukter |
43,8 pct. |
4.518 personer |
Bagerier, brødfabrikker mv. |
41,6 pct. |
5.554 personer |
Voksenundervisning mv. |
37,6 pct. |
8.857 personer |
Hoteller mv. |
36,5 pct. |
7.846 personer |
Detailhandel med tekstiler og husholdningsudstyr mv. |
35,1 pct. |
20.678 personer |
Teater, musik og kunst |
34,2 pct. |
2.840 personer |
Biblioteker, museer mv. |
33,5 pct. |
5.060 personer |
Produktion af film, tv og musik mv. |
33,3 pct. |
2.471 personer |
Internethandel, postordre mv. |
32,8 pct. |
4.725 personer |
Private husholdninger med ansat medhjælp |
31,4 pct. |
198 personer |
Udlejning af erhvervsejendomme |
31,0 pct. |
2.487 personer |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
Kontakter
Emilie Agner DammChefanalytiker
Tlf:27 35 85 95ead@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
De rigeste danskere trækker tydelige spor: Fire gange højere klimaaftryk end de fattigste16.4.2025 09:19:46 CEST | Pressemeddelelse
Klimaftrykket fra de rigeste danskeres privatforbrug er markant højere end de fattigstes, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Danmarks skattetryk overvurderes i international sammenligning15.4.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark skattetryk ligger nummer fem i OECD, når man blandt andet tager højde for landenes forskellige skattesystemer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det betyder, at placeringen er lavere end i OECD’s rå opgørelse.
Liberal Alliances plan vil primært lempe skatten i Nordsjælland, mens 75 kommuner får mindre end gennemsnittet: Se tallet for din kommune27.3.2025 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
Stort set alle kommuner vest for Storebælt får mindre end den gennemsnitlige skattelempelse i Liberal Alliances skatteplan, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Partiet vil bruge cirka 33 milliarder kroner på at lempe personskatter.
Uligheden i formuer er vokset de seneste tre år25.3.2025 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
Der er blevet større afstand mellem top og bund, når det kommer til danskernes formue, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I løbet af de seneste tre år er uligheden i formuer vokset med omkring to procentpoint målt ved Gini-koefficienten.
Formuerne blev mindre værd i 26 kommuner: Se tallet for din kommune25.3.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Formuerne har udviklet sig meget forskelligt på tværs af landet, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 23 ud af 26 kommuner, hvor formuerne blev mindre i det senest opgjorte år, ligger vest for Storebælt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum