Fynske kommuner bør lade flere private virksomheder komme til
Assens og Odense er de kommuner på Fyn, der giver flest private virksomheder mulighed for at udføre nogle af de mange kommunale opgaver som f.eks. rengøring, pleje og jobformidling. Mens kommuner som Nyborg, Ærø og Langeland halter bagefter. Det er ærgerligt, at der er så store forskelle, mener formand for DI Fyn Poul Strandmark. Potentialet for at udlicitere og konkurrenceudsætte er langt større.
Når skolerne skal gøres rent, græsset på fodboldbanerne slås, eller hjemmeplejen skal have vasket medarbejdernes arbejdstøj, bør kommunerne altid undersøge, om private virksomheder kan udføre opgaverne bedre, grønnere og billigere. Men det svinger meget. I Odense og Assens løser private virksomheder op mod 30 procent af kommunens arbejdsopgaver, mens det i Nyborg, Langeland og Ærø er under 23 procent. Det viser tal fra Dansk Industri, der har opgjort kommunernes samarbejde med private leverandører i 2022.
Billigere og mere bæredygtige løsninger
- Kun ved at teste markedet og lade private virksomheder vise deres løsninger og ekspertise, kan kommunerne se, om de bruger borgernes skattekroner bedst muligt. Samtidig kan de stille krav om f.eks. bæredygtige løsninger eller social ansvarlighed i den måde, opgaverne udføres på. Det er ren win-win for borgere og kommuner, siger formand for DI Fyn Poul Strandmark.
Han glæder sig over, at Odense Kommunes By- og Kulturudvalg for nylig besluttede at give flere mindre lokale virksomheder chancen for at byde, når kommunens offentlige bygninger skal renoveres og vedligeholdes samtidig med, at tilbuddene fra næste år skal leve op til nye klima- og bæredygtighedskrav.
- Her har Odense Kommune lyttet til det lokale erhvervsliv og kommet virksomhederne i møde, det kan andre lære af, siger Poul Strandmark.
Kerteminde viser vejen på ældreområdet
På Fyn løser private virksomheder i gennemsnit 25 procent af kommunernes opgaver. Sammen med Østjylland er det bundrekord på landsplan, og det bør ændres, mener DI Fyn, der gerne ser, at op mod 40 procent af de kommunale opgaver overtages af private virksomheder.
I Svendborg og Middelfart er det henholdsvis 24 og 25 procent af de kommunale opgaver, som udføres af private. I Nordfyns er det 26 procent og i Faaborg-Midtfyn Kommune knap 29 procent.
I Kerteminde samarbejder kommunen med virksomheden DigiRehab, der laver målrettede digitale træningsforløb til ældre borgere. Træningsforløbene har gjort borgerne mere selvhjulpne og sparet kommunen for over en million kroner i hjemmehjælp.
- Det er netop den slags gode samarbejder, som vi skal have flere af, og det er oplagt, at Kerteminde bruger både egne og andre kommuners erfaringer til at sende endnu flere opgaver i udbud, siger formand for DI Fyn Poul Strandmark.
Kontakter
Formand for DI Fyn Poul Strandmark, poul@bluepack.dk, telefon 26 15 27 33
Seniorchefkonsulent Helen Jensen, DI, hje@di.dk, telefon 21 24 47 02
Links
For yderligere information om DI Fyn: Seniorchefkonsulent Helen Jensen Mail: hje@di.dk - amo@di.dkMobil 2124 4702 Sekretær Marianne Brock Elro Mail: mabe@di.dkMobil 2840 8597
Følg pressemeddelelser fra DI Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Fyn
DI Fyn skal have ny bestyrelsesleder19.12.2024 06:49:20 CET | Pressemeddelelse
Efter otte år i spidsen for DI Fyn har bestyrelsesleder Poul Strandmark besluttet at forlade posten ved årsskiftet. Årsagen er, at Poul Strandmark har solgt sin virksomhed Bluepack A/S til den hollandske koncern Royal LC Packaging Group. - Poul er en af bestyrelses-veteranerne i DI’s 18 regionalforeninger og har lagt et stort og utrætteligt arbejde i Dansk Industri, det gælder i både hovedbestyrelsen og ikke mindst i DI Fyn gennem alle årerne, siger chef for Erhvervsudvikling Annette Christensen, DI. DI Fyn er med over 1.400 medlemsvirksomheder en af de største regionalforeninger i Dansk Industri. Foreningen arbejder i alle fynske kommuner bortset fra Middelfart, som hører under DI Trekantområdet og ledes af en 15 m/k stor bestyrelse bestående af ledere fra virksomheder over hele Fyn. Poul Strandmark fremhæver, at DI Fyn blandt andet har været med til at få fynske kommuner, virksomheder og andre interessenter til at samarbejde som ”Et Fyn – en stemme”, og glæder sig over, at udvidelsen
Seks ud af ti fynske virksomheder samarbejder med en skole16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervspraktik og klassebesøg på lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på mange skoler på Fyn. Men hvis det skal lykkes at opfylde nye lovkrav om, at alle elever i enten 7., 8. eller 9. klasse skal i en uges erhvervspraktik allerede fra næste år, skal skolerne i gang med at skabe kontakt til endnu flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Fyn.
Erhvervslivet: Sagsbehandlingen er i top i Svendborg4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
21 dage tager det i gennemsnit at få behandlet en byggesag på kommunekontoret i Svendborg, det er så effektivt, at kommunen nu slår sin rekord fra sidste år. I DI’s Lokalt Erhvervsvenlighedsundersøgelse 2024 bliver Svendborg den 5. bedste kommune i landet, når det gælder sagsbehandling, der ud over byggeri også dækker miljø- og sygedagpengesager. - Det er flot, at Svendborg kan bibeholde den gode service. På det område er Svendborg en foregangskommune, som andre fynske kommuner godt kan lære noget af. En hurtig og effektiv sagsbehandling betyder, at virksomhederne hurtigt kan realisere planer om at bygge til og bygge om. Og at de kan slå til, når der kommer ordrer, og der er brug for det, og på den måde sikre både vækst og arbejdspladser, siger DI Fyns bestyrelsesleder Poul Strandmark. Svendborgs samlede placering i årets undersøgelse minder dog mest om den jævne danske sommer - med en placering lidt over middel som nummer 40 ud af 91 kommuner, et fald på fire pladser i forhold til sid
Odense fortsætter opturen i DI’s erhvervs-undersøgelse4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en plads som nummer 61 i DI’s undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed opnår Odense Kommune i år det bedste resultat i 12 år. Og sammenligner man med de andre storbykommuner, er Odense meget tæt på at blive den bedste. Kun fire pladser skiller Odense fra Aalborg, der igen i år er den bedst placerede storbykommune, mens Aarhus og København halter bagefter. Et resultat, som glæder DI Fyns bestyrelsesleder Poul Strandmark. - Vi ved, hvor svært det er for de helt store kommuner at opnå topplaceringer i DI’s LE undersøgelse. Men Odense har haft gang i det store seje træk siden 2021, hvor det er gået støt og roligt den rigtige vej. Og i år er der fremgang i fem ud af ti kategorier i undersøgelsen. Den største stigning ser vi i virksomhedernes vurdering af kommunens helt overordnede erhvervsvenlighed. Flere synes altså, at kommunen generelt gør det godt, hvilket er meget positivt, siger DI Fyns bestyrelsesleder. Men går man mere ned i detaljerne, er der også tilbagegang især inden fo
Nyborg falder tilbage i DI’s undersøgelse af erhvervsvenligheden4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en pæn fremgang i DI’s Lokal Erhvervsvenlighedsundersøgelse sidste år, ryger Nyborg Kommune i år 23 pladser ned ad ranglisten til en placering som nummer 69 ud af 91 kommuner. Virksomhederne er blandt andet mindre tilfredse med den dialog, de har med både politikere og embedsfolk – og med den information, de får fra kommunen. En ærgerlig udvikling, mener DI Fyns bestyrelsesleder Poul Strandmark. - At kunne tale fortroligt sammen og lytte til hinanden er jo ofte forudsætningen for at forbedre forholdene. Vi ved eksempelvis, at mange håndværksvirksomheder har en god dialog med Nyborg Kommune. Den model, man bruger her, kunne måske udbredes til andre virksomheder. Det vil vi i hvert fald meget gerne drøfte, når vi mødes næste gang, siger Poul Strandmark. Til gengæld går det den rigtige vej med at lægge opgaver ud i fri konkurrence, så virksomhederne også kan byde på dem. Her er der tale om en flot fremgang til en placering næsten midt i feltet, og virksomhederne kvitterer med en lan
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum