Musik, højt humør og et aflåst telt - her er opskriften på den mest sikre festivalsæson
Festival er mest festlig, når man kan have sine ting for sig selv. Skulle uheldet alligevel være ude, er det rart at være ordentligt forsikret. 4 ud af 5 er dog ikke klar over, at deres telt ikke er forsikret, hvis de forlader festivalpladsen. LB Forsikring kommer derfor med gode råd til en sikker, sjov og sommerlig festival.

Festivalsæsonen er skudt i gang, musikken buldrer ud af højtalerne og solen skinner. De elementer sammen med en god stemning må siges at være opskriften på den perfekte festival. Stemningen kan desværre vende lynhurtigt, hvis ens ting pludselig bliver stjålet.
“Tyveri er aldrig belejligt, men det finder desværre sted i stor stil på årets festivaler. 10% af vores medlemspanel, som tager på festival, har desværre oplevet at få stjålet ejendele enten fra deres telt eller deres taske og lommer”, lyder det fra Anne Mette Kirkegaard, Vicedirektør i Skade og Jura hos LB Forsikring.
Det er heller ikke en selvfølge, at ens telt er forsikret bare ved, at man sætter det op, lyder det fra Anne Mette Kirkegaard.
“82% af vores medlemmer er ikke klar over, at de faktisk skal opholde sig på festivalpladsen i løbet af dagen og overnatte i deres telt, for at det overhovedet er forsikret. Det er et meget højt tal, og vi håber derfor, at flere husker det til dette års festivalsæson”, lyder det fra Anne Mette Kirkegaard.
Det er også kun lidt over 1 ud af 10, der benytter en hængelås på deres telt, når de går fra det, lyder det fra Anne Mette Kirkegaard.
“Det er kun 11% af vores medlemspanel, som tager på festival, der rent faktisk benytter en hængelås eller anden form for lås på deres telt. Det er ærgerligt, da det faktisk er et krav fra forsikringen, at teltet er ordentligt sikret, når man forlader det”, siger Anne Mette Kirkegaard.
Lad de dyre ting blive derhjemme
Festival og dyre ejendele er sjældent et godt miks, og LB Forsikring opfordrer derfor til, at man overvejer, om det er en god ide at medbringe de dyre ejendele.
“Det er bedst at lade de dyre ting som fx. smykker blive hjemme. Skulle man dog medbringe de værdifulde ejendele, skal man have dem i syne hele tiden, for at forsikringen dækker”, siger Anne Mette Kirkegaard.
Festival er sjovest, hvis det er uden stjålne ting og ubudne gæster i teltet. LB Forsikring kommer derfor med flere gode råd til en sikker festival.
Sådan kan du forebygge tyveri af dine ting på festival:
-
Lad dyre ting blive hjemme. Indboforsikringen dækker f.eks. ikke penge og smykker, som stjæles fra teltet.
-
Teltet skal være lukket og aflåst, når du ikke er i teltet. Husk også, at du skal opholde dig på pladsen og sove i teltet, ellers er dit telt ikke forsikret.
-
Lad ikke dine ting være synlige. Blive mobil, kamera eller lign. stjålet fra teltet, fordi de er synlige gennem teltets vindue, dækker forsikringen ikke.
-
Pas på lommetyve og hold opsyn med dine ting.
-
Husk også, at hvis du får stjålet noget, skal du anmelde det til politiet.
Medlemsundersøgelsen er foretaget i marts 2023 i LB Forsikrings medlemspanel, der er rekrutteret blandt LB Forsikrings over 400.000 medlemmer.
1095 medlemmer, der alle er over 18 år, har deltaget i undersøgelsen. 53% af respondenterne er kvinder og 47% er mænd.
Nøgleord
Kontakter
Line ErnlundPressechef
Tlf:31772465lier@lb.dkOm LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta Forsikring og LB Forsikring til PFA.
LB Forsikring har lige over 420.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Tusinder går sammen og nu skal flere børn og unge med5.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en bevilling på knap 1 mio. kr. fra LB Foreningen har fonden Just Human netop fået mulighed for at fortsætte deres indsats Just Walk, som gennem lokale gå-værter skaber fællesskaber, hvor man mødes om at gå, nyde lokalområdet og være sammen. Nu skal der også flere børn og unge med i gå-fællesskaberne.
Husker du at vedligeholde dit hus eller fritidshus?11.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Påsken står for døren, og det milde vejr lokker mange danskere ud i solen. Men selvom solen skinner, glemmer flere at give huset et grundigt forårstjek. En ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring, viser, at vigtige dele af boligen ofte bliver overset – og det kan i sidste ende føre til skader.
Millionbevilling skal give flere frivillige og mere fællesskab i psykiatrien13.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med en bevilling på knap 4,6 mio. kr. fra LB Foreningen skal Håb i Psykiatrien udvide deres indsats, hvor frivillige skaber pusterum ved at facilitere fællesskaber igennem aktiviteter på de lukkede, åbne og retspsykiatriske afsnit til gavn for indlagte med psykiske lidelser. Målet er, at der skal være frivillige på 200 psykiatriske sengeafsnit og ambulatorier.
Kulde på vej11.3.2025 08:52:40 CET | Pressemeddelelse
Mens de fleste måske havde fundet solbriller og solcremen frem, melder DMI nu om, at kulden vender tilbage. Derfor råder LB Forsikring, landets største medlemsejede privatforsikringsselskab, danskerne til at være ekstra opmærksomme i denne forårstid.
Mildere vejr på vej: Er du opmærksom på fugt eller vand i boligen?20.2.2025 11:16:01 CET | Pressemeddelelse
Meteorologerne varsler nu et vejrskifte over Danmark. Derfor opfordrer LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, boligejerne til at tjekke boligen for sne og is.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum