Husker du at vedligeholde dit hus eller fritidshus?
11.4.2025 07:30:00 CEST | LB Forsikring | Pressemeddelelse
Påsken står for døren, og det milde vejr lokker mange danskere ud i solen. Men selvom solen skinner, glemmer flere at give huset et grundigt forårstjek. En ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring, viser, at vigtige dele af boligen ofte bliver overset – og det kan i sidste ende føre til skader.

Inden man læner sig helt tilbage i solen og det mildere forårsvejr, er det vigtigt at give boligen et grundigt eftersyn. Vinterens sne, frost og tøvejr kan nemlig øge risikoen for skjulte skader på huset.
En ny medlemsundersøgelse fra LB Forsikring viser, at 87 % af respondenterne husker at tjekke boligen udvendigt, når vinteren går på hæld. Alligevel er det kun 52 %, der husker at tjekke husets tag, mens blot 47 % ser efter skader på soklen.
”Vi er selvfølgelig glade for at se, at størstedelen husker at tjekke husets ydre, når vintervejret går på hæld. Men jeg hæfter mig også ved, at mange overser vigtige områder som soklen og taget. Derfor vil vi gerne minde danskerne om, at vintervejret slider på hele huset – og skjulte skader kan hurtigt udvikle sig, hvis de ikke bliver opdaget i tide," siger Trine Bechmann Henningsen, chef for Skade hos LB Forsikring.
Vinterens klima er særligt hård ved boligen, da ubudne gæster som fugt, svamp, alger og utætheder kan lægge vejen forbi i løbet af kolde måneder.
"Uanset om man har en helårsbolig, fritidsbolig eller begge dele, er det vigtigt at tjekke grundigt efter for udvendige skader efter vinteren. Vi anbefaler, at man gennemgår både soklen, tagrender, facade, tag og vinduer, så eventuelle skader kan udbedres i tide og dermed forhindre følgeskader," siger Trine Bechmann Henningsen, og kommer med disse gode råd.
Fem gode råd fra LB Forsikring:
Mæt dit træværk
Vinteren er særlig hård, hvis huset har træværk - især hvis boligen ligger tæt ved havet. Er årene blotlagte, kan træet udtørre og revne, når solen får fat, men det kan også have suget fugt til sig i løbet af vinteren. Husk derfor at se alle ydervægge og brædder igennem.
Tjek din sokkel
Se, om den stadig ser ensartet ud, eller om der er opstået revner eller afskalninger i løbet af vinteren.
Døre og vinduer
Gennemgå døre og vinduer. Er overfladebehandlingen intakt, eller trænger den til at blive malet? Tjek, om tætningslister og fuger stadig holder tæt, eller om de bør skiftes.
Undersøg taget
Taget skal tjekkes både udenpå og under. Vær opmærksom på utætheder i tagmaterialet og i samlingerne og sørg for, at alt stadig ligger fast. På loftet kan du se efter utætheder, men også uensartet isolering, som kan være tegn på, at en mår har været forbi.
Tøm tagrenderne
Tagrenderne er sikkert fyldt godt op af efterårets blade, få dem renset, så vandet igen kan løbe frit igennem.
Fakta om LB Forsikrings medlemsundersøgelse:
Medlemsundersøgelsen er foretaget i marts 2025 i LB Forsikrings medlemspanel, der er rekrutteret blandt LB Forsikrings over 455.000 medlemmer. 1107 medlemmer, der alle er over 18 år, har besvaret spørgsmålene omkring vedligeholdelse af fast ejendom.
LB Forsikrings medlemspanel er et panel af medlemmer på tværs af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring, der frivilligt har meldt sig.
For redaktionelle spørgsmål til undersøgelsen kontakt pressechef i LB Forsikring; Line Ernlund, tlf. 31772465, lier@lb.dk
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 450.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Rejse: Ved du, om du har de anbefalede vacciner til dit rejsemål?20.5.2026 09:34:17 CEST | Pressemeddelelse
Skal du ud at rejse til sommer? Så er det nu, du bør undersøge, om du skal vaccineres forud for ferien. En ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring, viser, at seks ud af 10 medlemmer ikke helt har styr på hvilke vaccinationer, der anbefales til forskellige rejsemål.
Risiko for lokale skybrud: Ved du, hvordan du undgår skader?11.5.2026 13:04:22 CEST | Pressemeddelelse
Dele af det sydlige Sjælland og Lolland-Falster går en våd eftermiddag i møde. DMI har udsendt et varsel om risiko for både kraftige regnbyger og lokale skybrud. LB Forsikring kommer her med en række gode råd til at forebygge vandskader.
LB Forsikring advarer mod tasketyverier fra cykler6.5.2026 09:02:47 CEST | Pressemeddelelse
Skadebehandlerne hos LB Forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab, oplever i øjeblikket en stigning i antallet af henvendelser om tasketyveri fra cykler. Derfor opfordrer selskabet til, at cyklister er ekstra påpasselige på cykelturen.
Risiko for kraftig regn: Sådan kan du begrænse skaderne3.5.2026 17:07:28 CEST | Pressemeddelelse
DMI melder om risiko for kraftig regn og torden flere steder i landet. LB Forsikring kommer her med en række gode råd til at undgå vandskader på boligen.
Tørt i Danmark: Pas på med ukrudtsbrænderen og åben ild!30.4.2026 19:30:52 CEST | Pressemeddelelse
DMI advarer nu om, at brandfareindekset er højt. Derfor opfordrer LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, til at være varsom med brug af ukrudtsbrændere og åben ild.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum