Synergi

SYNERGI og syv organisationer: Udvid Erhvervspuljen og giv virksomhederne den nødvendige hjælp til grøn omstilling

Del

Manglende teknologisk viden er en væsentlig barriere for den grønne omstilling af erhvervslivet, der efterspørger mere rådgivning om grønne, energieffektive tiltag. I dag kan virksomheder ikke søge den hjælp gennem Erhvervspuljen – men det bør de kunne, mener SYNERGI og en række aktører. De foreslår nu, at Erhvervspuljen fremadrettet også inkluderer rådgivning, der kan hjælpe erhvervslivet med den nødvendige grønne omstilling.

Erhvervslivet er en afgørende brik i den grønne omstilling, men danske virksomheder efterspørger mere viden om implementeringen af grønne, energieffektive tiltag. Energistyrelsens Grøn Industrianalyse konkluderer, at virksomhederne oplever manglende teknologisk viden som et stort bump på vejen mod et lavere energiforbrug. Ifølge virksomhederne er mere rådgivning en del af løsningen. Men Erhvervspuljen, der har været omdrejningspunktet i de seneste to regeringers ambitioner for den grønne omstilling af erhvervslivet, tilbyder imidlertid ikke tilskud til rådgivning, der ikke er bundet op på en konkret investering. SYNERGI og en række organisationer appellerer nu til, at forligskredsen bag energiaftalen på Christiansborg udvider puljen med et rådgivende ben. 

”Virksomheder er en afgørende del af den grønne omstilling – og de vil gerne bidrage. Men ofte støder de hovedet mod muren, fordi de mangler viden om, hvordan opgaven bedst gribes an. Derfor er det helt oplagt at give Erhvervspuljen et ekstra ben at stå på i form af tilskudsmuligheder til uafhængig rådgivning om energieffektive projekter. Vores forslag kan endda realiseres uden at overtræde puljens eksisterende økonomiske ramme,” siger SYNERGIs direktør Katrine Bjerre. 

Ifølge en endnu ikke offentliggjort undersøgelse, som Viegand Maagøe har foretaget for SYNERGI og Dansk Erhverv, kan erhvervet skære op til en femtedel af energiforbruget og dermed spare 1 mio. ton CO2 om året fra 2030. Tiltagene har dog ikke kun en positiv effekt på klimaet. Den samlede investering har en tilbagebetalingstid på mindre end ti år og kan skære 3 mia. kr. af erhvervslivets energiregning i 2030. Et lavere energiforbrug er et vigtigt skridt mod uafhængighed af Rusland, ligesom det styrker erhvervets modstandsdygtighed over for energikriser. 

SYNERGIs direktør håber derfor, at de relevante partier i Folketinget tager forslaget til sig og stiller de nødvendige værktøjer til rådighed for virksomhederne.  

”Det er en kæmpe opgave at gøre danske virksomheder klimaneutrale. Hvis det skal lykkes – og det skal det – er der brug for, at beslutningstagerne stiller de nødvendige rammer til rådighed for erhvervslivet. Med vores forslag kaster vi bolden ind på Christiansborg. Forhåbentlig er forligskredsen bag energiaftalen klar til at gribe den, så vi kan få sat mere skub i den grønne omstilling af virksomhederne og styrke konkurrenceevnen,” siger Katrine Bjerre. 

Fakta 
Erhvervspuljen udspringer fra Energiaftalen 2018 og indeholder i alt 3,5 mia. kr., der skal udmøntes i årene 2020-2029. Med puljen er det muligt at få rådgivning - men kun i forbindelse med konkrete investeringer i energieffektiviseringsprojekter. Så langt når mange virksomheder ikke, bl.a. pga. en vidensbarriere. Det er den blokering, forslaget fra de otte organisationer sigter mod at rydde ad vejen ved at tilbyde uafhængig rådgivning tidligt i arbejdet med at mindske energiforbruget i en virksomhed. 

Bag forslaget om at udvide Erhvervspuljen står SMVdanmark, Landdistrikternes Fællesråd, Rådet for Grøn Omstilling, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, IDA, CONCITO og SYNERGI. 

Læs forslagsstillernes kronik, der blev bragt i Børsen den 16. juni, her

Nøgleord

Kontakter

Om Synergi

SYNERGI er en interesseorganisation, der arbejder for, at Danmark reducerer sit energispild – i industrien, i de offentlige og almene bygninger og i de danske hjem.

Følg pressemeddelelser fra Synergi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Synergi

13 organisationer og fagforeninger i opråb: Giv os grønne og sunde velfærdsbygninger11.4.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse

En bred koalition af organisationer og fagforeninger savner et større politisk fokus på gamle og utidssvarende skoler, plejehjem og andre offentlige velfærdsbygninger. Renoveringsefterslæbet koster både på klimakontoen, energiregningen og danskernes sundhed. Det er ikke godt nok, mener koalitionen, der derfor lancerer syv forslag til, hvordan bygningerne kan blive grønnere, sundere og billigere i drift. Et grønt anlægsloft er et af initiativerne.

EU-Parlamentet godkender nye grønne krav, der endegyldigt kan lukke Putins gashaner12.3.2024 13:39:29 CET | Pressemeddelelse

Et nyt bygningsdirektiv er netop stemt igennem EU-Parlamentet. Dermed er vejen banet for en markant grønnere, mere energieffektiv europæisk bygningsmasse. Potentialerne i direktivet er så store, at det helt kan fjerne EU’s behov for gas fra Putins Rusland og spare milliarder på europæernes energiregning, viser en ny analyse. Perspektiverne er enorme, mener SYNERGI-formand Bendt Bendtsen og Europa-Parlamentsmedlem Morten Helveg Petersen.

SYNERGI er enig med Klimarådet: Stort efterslæb i Danmarks EU-forpligtelser29.2.2024 11:05:35 CET | Pressemeddelelse

Danmark har endnu ikke redegjort for op mod en tredjedel af de energibesparelser, som EU kræver, viser Klimarådets statusrapport, der offentliggøres i dag. ”Vi har en meget stor og vigtig opgave foran os,” mener SYNERGI-direktør Katrine Bjerre. Hun peger på behovet for, at regeringen snart leverer en køreplan for energieffektivitet – gerne i form af en ambitiøs strategi.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye