Ny bog viser menneskerettighedernes relevans i samtiden og for fremtiden
Institut for Menneskerettigheder udgiver 15. juni bogen ’Menneskerettigheder i modvind’, der tager afsæt i aktuelle menneskeretlige dilemmaer og globale megatrends.
Mange steder er menneskerettighederne kommet i modvind. De provokerer med deres insisteren på, at alle er frie og lige og har ret til beskyttelse – selv dem, de færreste holder med. De stiller ubelejlige krav, og indimellem støder de sammen med overordnede samfundshensyn og økonomiske prioriteter.
De sammenstød tager antologien ’Menneskerettigheder i modvind’ afsæt i.
Institut for Menneskerettigheder udgiver bogen i samarbejde med forlaget Samfundslitteratur. Formålet er at gøre læserne klogere på, hvorfor politik, lovgivning og menneskerettigheder kolliderer, og hvordan det kan afværges, at kollisionen bliver fatal.
”Menneskerettigheder er stadig relevante i 2023 og frem, fordi de beskytter os som borgere mod magthaveres lov- og rettighedsbrud. Den risiko forsvinder ikke foreløbig, men beskyttelsen og dilemmaerne ændres i takt med nye samfundsudfordringer,” siger Pernille Boye Koch, Institut for Menneskerettigheders forskningschef, og fortsætter:
”Desuden indbyder menneskerettigheder også staten til vigtige overvejelser. På den måde er menneskerettigheder en ressource for en stat, som vil sikre retssamfundet og individets grundlæggende rettigheder.”
Pernille Boye Koch bidrager selv til bogen med sin analyse af efterretningstjenester, overvågning og retten til privatliv.
’Menneskerettigheder i modvind’ griber fat i tidens centrale menneskeretlige dilemmaer og megatrends. Både dem, der præger debatten i Danmark, og dem, der påvirker os globalt: overvågning, flygtninge, kriminalitet, kunstig intelligens, religionsfrihed, rugemødre og MeToo.
“Med bogen tager Institut for Menneskerettigheder fat i nogle af de væsentligste diskussioner i vores samfund i dag. Det er jeg stolt af, at vi kan bidrage til,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Bogens forfattere er tilknyttet som enten forskere, analytikere eller jurister på Institut for Menneskerettigheder og har erfaringer med menneskerettigheder i teori og praksis.
Kontakter
Jeanette Ringkøbing RothenborgPressechefInstitut for Menneskerettigheder
Tlf:32 69 89 00jero@humanrights.dkLinks
Institut for Menneskerettigheder
Institut for Menneskerettigheder er en selvejende statsinstitution, der har til opgave at fremme og beskytte menneskerettigheder og ligebehandling i Danmark og i udlandet.
Følg pressemeddelelser fra Institut for Menneskerettigheder
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Institut for Menneskerettigheder
Frygt skaber selvcensur i den offentlige debat5.6.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver 10. borger afholder sig fra at deltage i demonstrationer eller ytre deres mening til borgermøder af frygt for blandt andet verbale og fysiske angreb, viser Institut for Menneskerettigheders undersøgelse af ytringsfrihedens vilkår i Danmark anno 2024.
Skoleelever oplever udbredt mobning relateret til etnicitet31.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvdelen af skoleelever med minoritetsetnisk baggrund udsættes for mobning med deres hudfarve, nationalitet, religion eller kultur. Knap en femtedel af eleverne med ikkevestlig baggrund fortæller om nedværdigende adfærd fra deres lærer. Det fremgår af ny undersøgelse blandt skoleelever i 6. og 9. klasse, som Børns Vilkår og Institut for Menneskerettigheder står bag.
Ny aftale om abort styrker kvinders selvbestemmelse og retssikkerhed3.5.2024 11:30:30 CEST | Pressemeddelelse
Med ny politisk aftale rykkes abortgrænsen fra 12. til 18. uge, og de regionale abortsamråd nedlægges. Et stort fremskridt for kvinders ret til selvbestemmelse, mener Institut for Menneskerettigheder.
Uønsket seksuel opmærksomhed udbredt på erhvervsskolerne24.1.2024 10:56:47 CET | Pressemeddelelse
Mere end hver fjerde kvindelige elev på 17 år eller derunder oplever uønsket seksuel opmærksomhed på erhvervsskolerne. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at undervisningsmiljøloven ændres, så erhvervsskolerne har pligt til at gribe ind over for seksuel chikane.
Flertal af minoritetsetniske personer oplever diskrimination i Danmark27.11.2023 16:51:14 CET | Pressemeddelelse
Otte ud af ti minoritetsetniske personer angiver, at de har været udsat for diskrimination eller fordomme det seneste år. Det viser en omfattende undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, der efterlyser en ambitiøs handlingsplan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum