Kom med ud og se, hvorfor Naturstyrelsen omdanner skovene til urørt skov

Del

Der mangler plads til vildere natur i Danmark, og et af Naturstyrelsens greb er at forberede statens skovarealer til urørt skov. Nu inviterer Naturstyrelsen dig med ud til naturvandring på nogle af de arealer, der fremover skal hjælpe en række truede arter ved at blive udlagt til urørt skov.

Før Naturstyrelsen går i gang med at omdanne skove, der tidligere har været forvaltet med naturnær skovdrift, til urørt skov, skal der udarbejdes en forvaltningsplan for arealet. Planerne sendes i offentlig høring, så naboer og andre interessenter kan kommentere planerne.

Men allerede nu har du mulighed for at give dine input til arbejdet med forvaltningsplanerne for en kommende urørt skov nær dig, når Naturstyrelsen afholder skovvandringer rundt om i landet. Her vil Naturstyrelsen fortælle om nogle af de naturgenopretningstiltag, som skal hjælpe biodiversiteten. Det kan fx være genopretning af naturlig hydrologi, græsning og veteranisering. Der inviteres til skovvandring i 27 skovområder.

- Vi skal have skabt nogle gode rammer for biodiversiteten, og derfor vil vi altid gerne have gode idéer og input, når vi udarbejder forvaltningsplaner til gavn for naturen og biodiversiteten. Så opfordringen lyder herfra, at man møder op til en af de lokale naturvandringer og giver sine input til vores lokale folk, siger kontorchef i Natur og Biodiversitet Mads Jensen.

Der er foreløbig tale om ca. 50 forvaltningsplaner, som sendes i høring til efteråret.

Tid og sted

Der er blandt andet arrangeret naturvandringer i Hovedstaden og Trekantsområdet.

  • 19. juni i Fovslet – dækkende Fovslet, Svanemose, Drenderup og Trommersgård (Trekantsområdet)
  • 20. juni i Sophienlund (Trekantsområdet)
  • 21. juni i Sdr. Stenderup Midtskov (Trekantsområdet)
  • 21. august i Buresøskovene (Hovedstaden)
  • 28. august i Folehaven (Hovedstaden)
  • 4. september i Trørød Skov (Hovedstaden)


Hold øje med tid og sted på de lokale arrangementer, på de lokale enheders hjemmesider

Kontakter

Naturstyrelsens pressetelefon: 72 54 30 04

Billeder

Følg pressemeddelelser fra Naturstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Naturstyrelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye