Presseinvitation: Farligt træ i Dyrehaven sprænges væk med dynamit
19.9.2024 15:01:20 CEST | Naturstyrelsen | Pressemeddelelse
Tirsdag formiddag den 24. september sprænger Naturstyrelsen trækronen væk på en af de gamle bøge nær Ulvedalen af sikkerhedsmæssige årsager.

”Der sprænges!” Sådan vil det runge i Jægersborg Dyrehave på tirsdag, når Naturstyrelsen sprænger toppen af et stort bøgetræ på seks tons i luften.
Træet har råd i bund og stamme og er derfor til fare for sine omgivelser. Det syge træ hælder bl.a. ind over det område, der om sommeren lægger areal til cykelparkering, toilet og bar til den årlige teaterforestilling i Ulvedalene.
Dyrehavens gamle trækæmper får normalt lov til at dø en naturlig død og falde sammen som følge af råd og svamp. Men de steder, hvor træerne udgør en sikkerhedsmæssig risiko, griber Naturstyrelsen ind.
- Når vi sprænger trækronen væk, så fjerner vi risikoen for at store grene vil falde ned der, hvor der færdes mennesker. Og når vi kun fjerner kronen, kan de flotte, gamle træer få lov at stå oprejst i mange år endnu. Stående døde eller døende træer er et førsteklasses levested for en lang række insekter, svampe og fugle, som finder føde og hakker redehuller, siger Jes Aagaard, naturvejleder i Naturstyrelsen.
De døde træer kan også blive et potentielt levested for Europas største billeart – eghjorten, som er udsat i Dyrehaven.
Udover træet ved Ulvedalene, sprænger Naturstyrelsen også toppen af et risikotræ på Dronningevej tæt på Fortunen.
Hvor og hvornår?
Tirsdag den 24. september 2024.
Mødested for presse klokken 9:30: Porten ved Bakken - Dyrehavevej / Skovporten,
Tilmelding: til jaa@nst.dk senest mandag d. 23. sep. Kl. 12.
Kontakt:
Jes Aagaard
Naturvejleder
Naturstyrelsen Hovedstaden
+45 23 73 02 61
jaa@nst.dk
Følg pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Rekordinteresse for shelters: En nat i naturen kalder18.8.2026 09:33:49 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for at overnatte i naturen vokser. Det viser nye tal for shelter-bookinger fra Naturstyrelsen, der sammen med Friluftsrådet, Det Danske Spejderkorps og Ungdomsringen inviterer til Nat i Naturen i hele landet d. 5.-6. september.
Ny SMS-tjeneste skal hjælpe Naturstyrelsen med at regulere problemulv11.8.2026 16:36:14 CEST | Pressemeddelelse
Borgere i reguleringsområdet i Houstrup i Vestjylland vil nu kunne sende SMS’er direkte til styrelsen, når de møder ulve, der har mistet deres naturlige skyhed. Naturstyrelsen opretter en SMS-tjeneste, der skal hjælpe med at lokalisere og regulere problemulven i området.
Naturstyrelsen opkøber 500 hektar jord til stort klima-lavbundsprojekt2.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen har nu samlet opkøbt 1.100 hektar jord i området ved Stauning-Skjern-området. Dermed tager klima-lavbundsprojektet Pumpestation Nord et afgørende skridt fremad, og næste fase med jordfordeling og myndighedsarbejde kan gå i gang.
Et af Danmarks største klima-lavbundsprojekter er kommet et skridt nærmere26.6.2026 09:02:50 CEST | Pressemeddelelse
Hele 3.100 hektar landbrugsjord ved Store Vildmose i Vendsyssel skal omdannes til vådområde for at begrænse udledningen af CO2 og andre klimagasser. Realiseringen af det store klima-lavbundsprojekt har nu nået endnu en milepæl og kan potentielt blive et stort skridt på vejen til at nå de ambitiøse mål i Den Grønne Trepart.
Et år efter: Naturen har allerede fået mere vand, lys og luft i Danmarks første naturnationalpark18.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Genskabte kildevæld, summende kokasser og flere skovlysninger er tre synlige forandringer, du kan opleve i Naturnationalpark Fussingø. På årets længste dag den 21. juni inviterer Naturstyrelsen og Statens Naturhistoriske Museum børnefamilier til at gå på opdagelse efter lyskrævende vilde dyr og planter i naturområdet med en række artseksperter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum