Tidligere folketingsmedlem bliver ny sundhedspolitisk chefkonsulent i Muskelsvindfonden
Det er Anne Honoré Østergaard, tidligere folketingsmedlem for Venstre, som fremover skal sætte sundhedspolitik på dagsordenen for Muskelsvindfonden.

Gennem de seneste år har Muskelsvindfonden oplevet en række sundhedspolitiske problemstillinger, og derfor opruster foreningen nu på den sundhedspolitiske front. Foreningen ansætter Anne Honoré Østergaard som ny sundhedspolitisk chefkonsulent til september 2023.
Anne Honoré Østergaard har siddet knap 4 år i Folketinget og været medlem af Folketingets Sundhedsudvalg og er i dag regionsrådsmedlem i Nordjylland.
- Jeg glæder mig til være med til at få muskelsvind højere op på den sundhedspolitiske dagsorden. Det er en patientgruppe, der nemt kan overses i et presset sundhedsvæsen. Som politiker har gennem årene været imponeret over Muskelsvindfondens konstruktive politiske tilgang, og jeg ser frem til at løfte den ind på det sundhedspolitiske område.
Medicinsk behandling i Danmark halter bagud
I Muskelsvindfonden glæder direktør Henrik Ib Jørgensen sig over ansættelsen:
- Det er ikke nogen hemmelighed, at Muskelsvindfonden i de senere år har haft mere en svært ved at få Danmark overbevist om, at vi skal tilbyde medicinsk behandling til mennesker med muskelsvind på samme niveau som andre lande i Europa. Samtidig oplever vi, at vores medlemmer ikke mødes med rette kompetencer, når de kommer i kontakt med sundhedsvæsenet i selv meget banale spørgsmål, og det kan have store konsekvenser, fortæller Henrik Ib Jørgensen og fortsætter:
- Vi har med Anne fundet en stærk profil, der kan gå på tværs af de sundhedspolitiske udfordringer og løfte dem ind de rette steder.
Første opgave er en national plan for muskelsvind
Annes første opgave bliver derfor at samle faglige og politiske kræfter for netop at realisere Muskelsvindfondens ønske om, at Danmark får en national plan for det neuromuskulære område.
En plan, som skal være med til at forankre vigtig faglig viden herhjemme, stimulere forskningsmiljøet og i sidste ende sikre patienterne bedst mulig og højt specialiseret behandling. Målet med planen er netop, at mennesker med muskelsvind mødes af den bedste og mest højt specialiserede ekspertise, og at adgangen til nye behandlinger til muskelsvind bliver lettere, selv om datagrundlaget aldrig kan blive lige så omfattende som til store brede folkesygdomme.
Om Anne Honoré Østergaard
Anne Honoré Østergaard er 42 år og bor i Nørresundby nord for Aalborg.
Uddannet erhvervsjurist (cand. Merc. Jur.), og hun har været folkevalgt politiker for Venstre siden 2014.
Regionsrådsmedlem i Nordjylland
Anne starter i Muskelsvindfonden den 1. september 2023
Nøgleord
Kontakter
Gitte Dreier JacobsenKommunikations- og pressechef
gitte@muskelsvindfonden.dkBilleder
Links
Om Muskelsvindfonden
Muskelsvindfonden er en medlemsforening stiftet af Evald Krog i 1971.
Siden 1983 har Muskelsvindfonden sammen med Tuborg arrangeret Grøn Koncert. Overskuddet går til vores arbejde for et bedre liv med muskelsvind og til forskning i muskelsvind.
Et godt liv med muskelsvind kommer ikke af sig selv. Hos os handler det om medlems-, forældre- og pårørendegrupper, om netværk, om lejre, om aktiviteter og rådgivning, men først og fremmest handler det om venskaber, fællesskaber og skab det selv.
Følg pressemeddelelser fra Muskelsvindfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Muskelsvindfonden
Ny cykeloplevelse på hjul af Grøn Koncert: Når fællesskab, festival og formål følges ad8.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskelsfeltet er Muskelsvindfondens nye cykelfelt, hvor deltagerne kombinerer landevejscykling med livemusik, fællesskab og ikke mindst en sag, der virkelig rykker.
Danmarks største youtuber går all in på Powerchair Floorball: Ny serie om fællesskab og fritidsliv med handicap20.6.2025 14:17:07 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan finder man sin fritidsinteresse, når man har et handicap og måske aldrig har set nogen som én selv i sportshallen, med spejderuniform på eller på klatrevæggen?
Muskelsvindfonden åbner nye puljer: Rækker ud for at forandre verden12.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Muskelsvindfonden lancerer nye støttepuljer med bevillinger på samlet set fire millioner kroner, og inviterer hermed forskere, kunstnere, kulturaktører og iværksættere til at tage del i arbejdet for en mere mangfoldig og inkluderende verden.
Nye tal slår fast: At se nøgne kroppe i forskellige størrelser og former gør en forskel for unge3.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Muskelsvindfondens projekt Pærfekt Croquis lykkes i høj grad med at nuancere unges forhold til perfekthedskulturen, kropsdiversitet og egne kroppe. Det viser nye tal. Projektets ungdomstour arrangeres i samarbejde med Børns Vilkår.
Genvalg til formandskabet Muskelsvindfonden: Det vigtigste ansvar er at sætte mennesket før systemet24.5.2025 17:37:10 CEST | Pressemeddelelse
Klapsalverne talte deres tydelige sprog: Formandskabet blev genvalgt med stor opbakning til dette års generalforsamling i Muskelsvindfonden. Den genvalgte formand, Simon Toftgaard Jespersen, vil fortsat kæmpe for at sikre, at handicap bliver set som en del af mangfoldigheden – ikke som en undtagelse fra ”normalen". Janne Sander er genvalgt som næstformand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum