Sensationelt studie: Mennesker ankom til Sydøstasien 40.000 år før hidtil antaget
13.6.2023 17:00:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Da den nutidige menneskeart, homo sapiens, første gang ankom til Sydøstasien på deres vej fra Afrika til Australien, efterlod de over tusinder af år spor af deres tilstedeværelse i form af menneskelige fossilersom dybt inde i en ældgammel hule.
De seneste beviser fra Tam Pà Ling-hulen i det nordlige Laos viser uden nogen form for tvivl, at moderne mennesker spredte sig fra Afrika gennem Arabien til Asien meget tidligere end hidtil antaget. Det viser et nyt international studie under ledelse af Globe Institute på Københavns Universitet.
”Vi fandt menneskelige rester i Laos, som kan dateres 86-68.000 år tilbage. Det vidner om vores arts tilstedeværelse i Sydøstasien meget tidligere, end hvad der hidtil har været antaget,” forklarer medforfatter til det nye studie Fabrice Demeter. Han er adjunkt ved Globe Instituttets Lundbeck Foundation GeoGenetics Centre.
Selvom de tidlige migrationer rent genetisk ikke bidrog væsentligt til de nuværende befolkninger, flytter det ankomsttidspunktet på det sydøstasiatiske fastland med omkring 40.000 år.
Den nye kronologi afslører, at der har været menneskelig tilstedeværelse i området i mere end 56.000 år.
Studiet bekræfter også, at vores forfædre ikke kun fulgte kyster og øer. De rejste gennem skovområder og højst sandsynligt langs floddale. Nogle rejste derefter videre gennem Sydøstasien for at blive det første folk i Australien.
”Tam Pà Ling spiller en nøglerolle i historien om moderne menneskelig migration gennem Asien, men det er først nu, vi virkelig begynder at forstå dens betydning og værdi,” siger Fabrice Demeter.
Kontroversiel hule
Tre australske universiteter har også bidraget til projektet. Forskere fra Macquarie University og Southern Cross University ved hjælp af flere forskellige teknikker kunne datere prøverne, mens forskere fra Flinders University har påvist, at sedimentet i hulen blev lagt ned i lag over titusinder af år.
Hulen har været kontroversiel siden den første udgravning og opdagelsen af et kranium og en underkæbe tilbage i 2009. Beviser for homo sapiens’ tidligste rejser fra Afrika til Sydøstasien er normalt domineret af ø-lokaliteter som Sumatra, Filippinerne og Borneo.
Det var imidlertid, før hemmelighederne blev afsløret i Tam Pà Ling, en grotte i højlandet mere end 300 kilometer fra havet i det nordlige Laos. Kraniet og kæbeknoglen blev identificeret som homo sapiens, der tydeligvis havde migreret gennem denne region.
Men hvornår? Som det er normalt i spørgsmål om den menneskelige udbredelse, handler debatten i sidste ende om timing, og desværre er beviserne svære at datere.
De menneskelige fossiler kan ikke dateres direkte, da stedet er på verdensarvslisten, og fossilerne er beskyttet af laotisk lov. Der er meget få dyreknogler eller passende huleudsmykninger, der kan dateres, og det hele er for gammelt til kulstof-14 datering. Dette lagde en tung byrde på den såkaldte luminescensdatering af sedimenterne, der ville gøre det muligt at opbygge en tidslinje.
Ny teknik afslører skjulte hemmeligheder
Luminescensdatering er afhængig af et lysfølsomt signal, der nulstilles, når det udsættes for sollys, men som opbygges over tid, når det afskærmes fra sollys, for eksempel når det begraves.
”Uden luminescensdatering ville det ikke være muligt at datere tilstedeværelsen af homo sapiens, og stedet ville dermed ikke være en del af den anerkendte spredningsvej gennem regionen,” siger geolog og lektor Kira Westaway fra Macquarie University.
Undersøgelserne påviste en minimumsalder på 46.000 år, hvilket stemmer overens med det forventede tidspunkt for ankomsten af homo sapiens til Sydøstasien. Men hulen var ikke færdig med at røbe sine hemmeligheder.
Fra 2010 til 2023 har årlige udgravninger (kun forsinket af den treårige nedlukning) bidraget med flere og flere beviser på, at homo sapiens passerede gennem området på vej til Australien. Hele syv menneskelige skeletdele blev fundet under 4,5 meter aflejringer, hvilket skubbede den potentielle tidslinje helt tilbage til tidspunktet for de tidligste homo sapiens-migrationer til området.
Forskerne overvandt de forskellige problemer ved at tænke kreativt og anvende strategiske dateringsteknikker, hvor det var muligt, herunder uranseriedatering af en drypstensspids, der havde været begravet i sediment, samt uranseriedatering kombineret med elektron-spin-resonans-dateringsteknikker af to sjældne, men hele bovide tænder, der blev fundet i en dybde af 6,50 m.
Nøgleord
Kontakter
Adjunkt Fabrice Demeter
+45 91 88 25 26
f.demeter@sund.ku.dk
Professor Eske Willerslev
+45 23 68 03 97
ewillerslev@sund.ku.dk
Søren Vestergaard ThiesenPressemedarbejder
Tlf:28 75 29 34s.thiesen@sund.ku.dkBilleder

Links
Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Nyt fund omskriver historien om en af menneskets vigtigste forfædre19.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fossile tænder fra to huler i Kina viser, at menneskets forfader, Homo erectus, levede på det asiatiske fastland langt senere end hidtil troet. Forskerne fandt desuden en tand fra en anden menneskeart, der levede side om side med Homo erectus og det udfordrer vores forståelse af menneskets evolution.
Hvor mange job vil AI koste? Forskere advarer mod forhastede konklusioner18.11.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt CAISA-brief advarer mod at forveksle ’AI-eksponering’ med ’jobtab’ eller ’sparede årsværk’. Ifølge forskerne bag briefet er vi i den offentlige debat tilbøjelige til at overse de komplekse mekanismer, der afgør, hvordan kunstig intelligens faktisk påvirker beskæftigelsen.
Breakthrough: Danish researchers find efficient solution to famous 174-year-old mathematical headache17.11.2026 11:50:37 CET | Press release
Can any map be coloured using just four colours? That is the question behind one of the most famous problems of mathematics, dating back to 1852. Since 1976, we have known that the answer is ‘yes’ – but how do you actually find the coloring? Now, two professors from the University of Copenhagen and DTU, together with international colleagues, have found the optimal algorithm after a decade-long ‘obsession’. The answer provides new fundamental mathematical insights.
Gennembrud: Danske forskere har fundet en effektiv løsning på 174 år gammel matematisk hovedpine17.11.2026 10:58:34 CET | Pressemeddelelse
Kan ethvert landkort farvelægges med blot fire farver? Det handler et af matematikkens mest berømte problemer om, som stammer fra 1852. Vi har siden 1976 vidst at svaret er 'ja', men hvordan gør man det? Nu har to professorer fra Københavns Universitet og DTU sammen med udenlandske kolleger fundet en optimal algoritme, og det efter 10 års ’besættelse’. Svaret giver nye grundlæggende matematiske indsigter.
High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release
As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
