H2 Energy Europe

H2 Energy Esbjerg tager sidste skridt inden endelig investeringsbeslutning om brintanlæg i Esbjerg

Del

H2 Energy Esbjerg har tildelt COWI en FEED-kontrakt

H2 Energy Esbjerg underskriver Front-End Engineering Design-kontrakt (FEED) med COWI for at udarbejde planen for ingeniørarbejdet til opførelsen af H2 Energy Esbjergs brintanlæg i Esbjerg. Det sker som forberedelsen til den endelige investeringsbeslutning (FID), som H2 Energy planlægger at tage i marts næste år. 

"Tildelingen af FEED-kontrakten er et væsentligt skridt for projektets udvikling, og det viser, at vi er fuldt ud engagerede i Danmark og Esbjerg og vores planer om at starte produktionen i 2027. Vi er overbeviste om, at Danmark også er dedikeret til at etablere den nødvendige brintinfrastruktur inden 2027, der muliggør investeringen, så vi kan forsyne både Danmark og Tyskland med brint til en grønnere fremtid," siger Julian O'Connell, Project Director hos H2 Energy.

”H2 Energys beslutning om at igangsætte designfasen af et af Europas største brintproduktionsfaciliteter er modig og et stærkt signal om, at kommercielle aktører er klar til at forpligte sig på den næste fase af den grønne omstilling. COWI er optaget af, at omstillingen kommer op i fart, og derfor er vi også utroligt stolte over, at H2 Energy har betroet os en vigtig rolle i dette nøgleprojekt,” siger Klaus Winther Ringgaard, Senior Vice President i COWIs energidivision.

Aftalen mellem H2 Energy Esbjerg, der er den danske division af H2 Energy, og ingeniør- og arkitekturrådgivningsfirma COWI er på et tocifret millionbeløb. Aftalen betyder, at COWI skal udarbejde en detaljeret og omfattende kortlægning af udgifter og tekniske krav for opførelsen af H2 Energy Esbjergs PtX-anlæg. Det gælder alt fra sikkerheds- og driftssystemer ned til de mindste komponenter i anlægget. 

H2 Energy Esbjerg forventer, at COWI er færdig med FEED-arbejdet i første kvartal 2024, hvorefter H2 Energy kan træffe den endelige investeringsbeslutning for brintanlægget i Esbjerg. Investeringen bliver på minimum en milliard euro, og H2 Energy Esbjerg regner med, at investeringen vil skabe 700 nye job i Esbjerg over de cirka tre år, konstruktionen af brintanlægget vil tage foruden de afledte jobs hos leverandører. 

H2 Energy Esbjerg forventer, at brintanlægget står færdig i 2027, hvis den nationale brintinfrastruktur kommer på plads og gør det muligt at afsætte brinten. Hvis tidsplanen holder, bliver H2 Energy Esbjergs anlæg i Esbjerg det største i Danmark med en kapacitet på 1 GW. H2 Energy Esbjerg forventer at beskæftige 64 medarbejdere på anlægget.

FEED-kontrakten med COWI er den første af flere kontrakter, H2 Energy Esbjerg kommer til at udbyde.

Kontakter

Vedhæftede filer

Om H2 Energy

H2 Energy med hovedsæde i Schweiz er et joint venture mellem selskabet Trafigura Pte Ltd., der handler med råvarer, og H2 Energy Holding AG, en førende brintleverandør i Europa med investeringer i produktion, distribution og anvendelse af grøn brint. H2 Energy var gennem sine tilknyttede selskaber den første til at udvikle og levere brintbrændselscellelastbiler til kommercielle brugere og skabe et grønt brintbrændstof-økosystem i Schweiz.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye