Abortregler bør sikre forudsigelig og konsekvent behandling af kvinder

For nogle kvinder er en beslutning om abort både kompleks og fyldt med dilemmaer. Det er vigtigt, at gældende praksis og processer er gennemskuelige, forudsigelige og tidssvarende, og det er ikke tilfældet i dag.

I 50-året for fri abort i Danmark er der derfor et behov for at revidere gældende abortregler.

Det konkluderer Institut for Menneskerettigheder i en ny rapport, der samler og analyserer tidligere forskning på abortområdet og sætter resultaterne ind i et menneskeretligt perspektiv.

Rapporten viser, at der især er behov for at revidere praksis i sager om sene aborter.

I dag har kvinder over 18 år ret til fri abort frem til udgangen af 12. uge. Herefter kan der ansøges om tilladelse til sen abort ved regionale abortsamråd, og afslag kan ankes til Abortankenævnet, hvilket typisk kræver tungtvejende argumenter efter 18. uge.

”Vi vurderer, at den gravide ikke har mulighed for at forudsige sin retsstilling på baggrund af gældende lovgivning. Ud fra eksisterende forskning kan vi se, at der kan være stor forskel på, hvordan sager om sen abort behandles i de enkelte abortråd rundtomkring i landet. Regulering og praksis skal være klar, og sagerne skal behandles efter en effektiv, transparent og ensartet procedure,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Hverken de menneskeretlige konventioner eller Menneskerettighedsdomstolen definerer abort som en rettighed i sig selv. Det overlades dermed til den enkelte stat at afgøre, hvor grænserne skal gå, når den tilbyder abort.

”Når vi taler om abort, har vi at gøre med et af de etisk, moralsk og juridisk sværeste emner, vi mennesker skal tage stilling til, og der er et meget stort spillerum for den enkelte stat til selv at definere regler, processer og praksis. Det er vigtigt, at de regler, der gælder, og den praksis, der udøves, er gennemsigtig, forudsigelig og lige,” siger Louise Holck.

I rapporten ’Adgang til abort i et menneskeretligt perspektiv’ anbefaler Institut for Menneskerettigheder også, at de generelle regler for abort revideres, så de juridiske vilkår for gravide gøres mere tidssvarende.

Konkret anbefales det, at Sundhedsministeriet og Folketinget tager initiativ til at:

• Hæve grænsen for fri abort med henblik på at styrke kvinders selvbestemmelse og retssikkerhed i adgangen til abort
• Ophæve kravet om, at forældre eller værge skal give samtykke til abort for unge mellem 15 og 18 år
• Sikre udvidet adgang til abort senere i graviditeten, når den gravide er mindreårig eller har en kognitiv funktionsnedsættelse, samt når graviditeten er en følge af et seksuelt overgreb.

Uanset om lovgivningen om abort ændres, anbefaler Institut for Menneskerettigheder også, at Abortankenævnet sikrer, at menneskeretlige principper overholdes, både i Abortankenævnets egen praksis og i abortsamrådenes praksis.

Derudover bør hensynet til barnets bedste altid varetages som det primære, når der er tale om gravide mindreårige. Samtidig er det afgørende, at hensynet til sårbare gravide med kognitive funktionsnedsættelser eller ofre for seksuelle overgreb og krænkelser inddrages med betydelig vægt.