Ubæredygtig kaffedyrkning gør flere og flere syge
8.6.2023 07:11:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Den bitre, velduftende, opkvikkende drik er for mange både en livsstil og et fast morgenritual. Globalt drikker vi op mod tre milliarder kopper kaffe om dagen. Men kaffeproduktion er blevet en problematisk affære med syge mennesker og dyr på samvittigheden.
De senere år har kaffeplanten oplevet flere og flere angreb af insekter, bakterier og svampe som følge af, at kaffe siden 1990’erne i højere grad dyrkes som monokultur og muligvis forstærket af klimaforandringerne. Det har særligt på de store kaffeplantager ført til et højere forbrug af pesticider som er farmernes primære våben mod de uønskede gæster.
I Brasilien, som både er verdens største kaffeproducent og verdens største pesticid-forbruger, er brugen af de kemiske sprøjtemidler i landbruget steget med 190 % på ét årti. Estimater viser, at der formentlig bruges cirka 38 millioner kilo pesticider om året i den brasilianske kaffeproduktion.
Siden 2019 er der blevet godkendt 475 nye pesticider i Brasilien. Over en tredjedel af dem er ikke godkendt i EU på grund af deres giftighed.
”Problemet er, at der kommer flere og flere rapporter om pesticidforurening i grundvand og økosystemer og skadelige virkninger i dyr og mennesker i områder, hvor der dyrkes kaffe – lige fra hudlidelser og åndedrætsbesvær til forhøjet blodtryk, organskader, kræft og hjerte-karsygdomme. Alt dette er efter alt at dømme direkte forbundet med brugen af pesticider i kaffeproduktionen,” siger Athina Koutouleas, ph.d.-stipendiat ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.
Hun er førsteforfatter på et metastudie bragt i tidsskriftet Plant Pathology, der gennemgår forskning i alternative metoder til at beskytte kaffeplanten. Studiet er lavet sammen med professor David B. Collinge fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab og lektor Anders Ræbild fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.
”Hvis vi stadig skal kunne nyde vores morgenkaffe i fremtiden, bliver vi nødt til at stoppe med at producere kaffe, som om i morgen ikke eksisterede. Pesticider er effektive mod skadedyr og plantesygdomme og kan umiddelbart skaffe kaffebønderne et højt udbytte, men på den lange bane skyder man sig selv i foden ved at ødelægge miljø og sundhed,” lyder det fra Athina Koutouleas.
Kaffedyrkning tilbage til rødderne
Forskerne peger på forskellige strategier som bæredygtige alternativer til de traditionelle kemikalier. En af dem er agerskovbrug. Det vil sige, at man dyrker afgrøder og træer på de samme arealer. Og den metode ville faktisk bringe dyrkningen tilbage til kaffeplantens oprindelige ’rødder’.
”Kaffeplanten opstod i det sydvestlige Etiopien for tusinder af år siden i et miljø med skygge fra et væld af forskellige planter, buske og træer. Det blev sidenhen den traditionelle måde at dyrke kaffe på i Etiopien – og metoden er udbredt i landet den dag i dag. Det har ofte de fordele, at det minimerer skadedyr og sygdomme og samtidig styrker plantesundheden, biodiversiteten og økosystemerne,” siger Athina Koutouleas.
Derudover spreder agerskovbrug landmandens indkomst, fordi der både kan tjenes penge på kaffen og på træ eller andre tropiske afgrøder som fx vanilje eller kanel.
”Udfordringen kan være, at visse skadedyr og sygdomme trives bedre i sådan et system. Og det skal overvejes og planlægges nøje, hvilke planter der giver mest værdi for landmanden at dyrke sammen – skal det fx være hurtigtvoksende bananpalmer eller løvtræer til tømmer? Dyrkningsmetoden skal altså tilpasses de lokale behov. Det er ikke en magisk løsning, men i min optik den mest fornuftige,” siger Athina Koutouleas.
Derudover peger forskerne på mere brug af biologisk bekæmpelse, hvor man i stedet for kemiske pesticider indsætter bakterier, svampe og insekter på marken, som er naturlige fjender for de skadevoldende organismer.
Den tredje mulige strategi, forskerne fremhæver, er en ny genomisk teknik kaldet RNA-interferens, hvor man sprayer RNA-molekyler på afgrøden, som så slukker for livsvigtige gener i de skadedyr, der angriber den. En af de store fordele ved teknikken er, at man udelukkende rammer skadedyret, og at stoffet hurtigt forlader miljøet. Denne teknik er afprøvet på en række af afgrøder, men endnu ikke på kaffe.
Problembørnene er de store farmere
Mellem 70 og 95% af alle verdens kaffebønder er småskala-bønder med under fem hektar jord. Langt de fleste af dem bruger ikke pesticider og benytter sig allerede af agerskovbrug i en eller anden grad. De resterende er storskala-farmere, som typisk findes i Brasilien og Vietnam, og som står for en uforholdsmæssig stor del af den globale produktion. Det er dem, der er ”problemet”, lyder det fra Athina Koutouleas:
”Det er disse få procent af kaffefarmerne, som skubber kaffeproduktionen i en uholdbar retning ved at dyrke kaffe som monokultur med et højt forbrug af pesticider. Men hvis man nedbryder miljøet, som kaffen skal vokse i, er det ikke bæredygtigt uanset hvilken bundlinje, man måler på.”
Udover at investere i mere forskning i miljøvenlig genomisk teknologi, anbefaler forskerne, at man på nationalt eller internationalt niveau støtter landmænds omlægning til agerskovbrug eller til de øvrige anbefalede strategier.
”Man bør belønne de landmænd, som gør en grøn indsats, fx gennem kompensationer. Og så bør man støtte de kafferisterier, importører og andre led i værdikæden, som har bæredygtighedsprogrammer, og som faktisk gør en forskel, og lægge pres på de andre for at gøre det samme,” slutter Athina Koutouleas.
FAKTA OM KAFFE
- Kaffe produceres på kommercielt plan i flere end 70 lande. Den suverænt største kaffeproducent er Brasilien, og dernæst kommer Vietnam, Colombia, Indonesien og Honduras. (Kilde: worldpopulationreview.com)
- Der findes cirka 12,5 millioner kaffefarmere i verden. Omkring 95% af disse betragtes som småskala-bønder med mindre end fem hektar jord. Mindst 5.5 millioner lever under den internationale fattigdomsgrænse på 3,20 USD om dagen. (Kilde: enveritas.org)
- Den globale kaffesektor er vokset kraftigt de seneste to årtier, og efterspørgslen er steget med 65 procent. Kaffesektoren har en indtægt, der anslås at ligge over 200 milliarder USD. (Kilde: ”The Coffee Guide 2021”)
Nøgleord
Kontakter
Athina Koutouleas
Ph.d.-stipendiat
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Københavns Universitet
atk@ign.ku.dk
+45 35 32 65 83
Maria Hornbek
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
maho@science.ku.dk
+45 22 95 42 83
Billeder
Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Mødre uden særlig fedtsyre i blodet får oftere børn med astma1.5.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Et lille molekyle i gravide kvinders blod kobles sammen med børns risiko for at udvikle småbørnsastma og luftvejsinfektioner, viser nyt studie.
Første psykiatriske indlæggelse bliver for de fleste starten på et langvarigt sygdomsforløb30.4.2026 10:39:41 CEST | Pressemeddelelse
Ved at følge en gruppe unge med psykiske problemer gennem 20 år har forskere fra Københavns Universitet fundet, at hele 95 procent igen kommer i kontakt med hospitalspsykiatrien. Samtidig har patienterne en tydelig social slagside, og det peger på, at første indlæggelse er et kritisk vindue for at sætte ind med massiv støtte.
Less food waste: Supermarkets can save money by giving surplus food away23.4.2026 10:03:13 CEST | Press release
When supermarkets choose the right strategy for surplus food, they can both reduce food waste and improve their bottom line. An analysis from the University of Copenhagen shows that it is often more profitable to donate surplus food than to throw it away. In many cases, doing so leads to a direct financial gain.
Historiske analyser kan hjælpe kommunerne i mål med den grønne omstilling21.4.2026 10:07:05 CEST | Pressemeddelelse
Gamle konflikter og dårlige erfaringer med tidligere naturprojekter gør det svært for kommunerne at gennemføre store klimatiltag som udtagning af lavbundsjorde, viser ny forskning fra Københavns Universitet. De historiske erfaringer bør bruges til at forbedre dialogen med borgerne, når der skal planlægges nye klimaindsatser, mener forskerne.
Mindre madspild: Butikkerne kan spare ved at give madvarer væk21.4.2026 07:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Når supermarkeder vælger den rigtige strategi for overskudsmad, kan de både reducere madspild og forbedre bundlinjen. En analyse fra Københavns Universitet peger på, at det oftest er mere rentabelt at donere madvarer bort frem for at smide dem ud. I mange tilfælde er det direkte en økonomisk gevinst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


