Bekymrende tendens: Dyreinternater fyldt med forladte kattemødre
8.6.2023 04:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
Sommeren er højsæson for svigtede og ejerløse kæledyr, men i år ender ekstraordinært mange tamme kattemødre på internat, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.

OBS: Video af kattemor som tager en moderløs killing til sig kan downloades her.
Sommeren er højsæson for svigtede kæledyr og travlhed på Dyrenes Beskyttelses ti internater. I 2022 blev der indleveret næsten 14.000 dyr, og 50 procent af dem ankom mellem juli-oktober. Men i år er internaterne allerede godt fyldt op med dyr, og de oplever en bekymrende tendens.
Normalt tager internaterne mest imod moderløse killinger på den her tid af året, men i år har de allerede taget imod mange kattemødre med nyfødte killinger. Det er lidt af et mysterium, lyder det fra chefen for internaterne.
- Så mange kattemødre er nyt for os. Vi ved ikke hvorfor der er så mange, men vi kan bare se at det er tamme, kærlig katte, som tydeligt har haft et hjem på tidspunkt, siger Karina Fisker, Internatchef ved Dyrenes Beskyttelse.
Internaterne mangler plejefamilier
De mange kattemødre udfordrer internaterne, da de kræver ro og plads, og det er svært at finde plejefamilier, som kan hjælpe med kattefamilierne.
- Lige nu har vi enormt svært ved at finde plejefamilier, som kan tage både kattemor og killinger i pleje. Vi håber derfor at danskerne henvender sig til os, hvis de har tid og lyst til at passe kattefamilierne. Vi har jo typisk plejefamilier til moderløse killinger, men det er på mange måder nemmere at have kattemor med i pleje, for hun klarer alt det praktiske omkring killinger. Så plejefamilien skal mest socialisere og være omsorgsfuld, siger Karina Fisker.
Det vides ikke med sikkerhed, om kattene er efterladt eller blevet væk hjemmefra, men Dyrenes Beskyttelse efterlyser altid de umærkede kattes ejere, før de kommer til adoption. Det er dog stadig et problem, at mange ikke mærker og registrerer deres kat, så det er muligt at genforene dem med ejer. Og det generelt store indtag af killinger understreger nødvendigheden af neutralisering.
- Hvis man som katteejer vil undgå, at ens kat kommer drægtig hjem, så er det afgørende at sørge for at få katten neutraliseret. En ikke neutraliseret kat vil på et tidspunkt komme drægtig hjem, og så står man som ejer med ansvaret for killingerne, siger Karina Fisker.
At kassere dyr, man ikke længere kan tage ansvar for, ved at dumpe dem i naturen, må aldrig være løsningen. I 2022 modtog Dyrenes Beskyttelses internater 6934 dyr alene i juli, august, september og oktober. I 2021 var tallet 5772 dyr.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder



Links
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse revser tidligere regering: Voldsomt lemfældig dyrevelfærdskontrol8.9.2026 09:28:19 CEST | Pressemeddelelse
Det er et eklatant svigt af dyrene, som er blevet begået i perioden 2025 til første halvdel af 2026, mener Dyrenes Beskyttelse, efter justitsministeriet har oplyst, at 1500 opfølgende dyrevelfærdskontroller mangler at blive gennemført i den periode.
Borgerpanel: Omlæg griseproduktionen eller luk den2.9.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et uvildigt borgerpanel kommer med et opsigtsvækkende opgør med dansk svineproduktion: Langt færre grise, markant mere plads, stop for levende eksport, fiksering og halekupering og dyrevelfærd før pris og volumen. Og hvis den konventionelle produktion ikke grundlæggende ændres, mener panelet, at den bør reduceres med 95 procent. Dyrenes Beskyttelse kalder anbefalingerne et markant opgør med den måde, Danmark producerer grise på.
Grønne organisationer og virksomheder: Vores ni anbefalinger til fremtidens danske fødevareproduktion28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bedre plads til dyrene, stop for sojaimport og en hektarstøtte, der belønner grønne resultater. Det er blandt anbefalingerne fra en række virksomheder og organisationer, der vil udnytte Danmarks styrkeposition inden for fødevareproduktion til at skabe et moderne fødevaresystem.
Dyrenes Beskyttelse: Gør fodring af ulve strafbart og beskyt yngleområder18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nærgående ulve skaber utryghed, men hvis vi vil undgå flere konflikter, skal debatten også handle om menneskers ansvar for at lade ulve forblive vilde og vise dem respekt i naturen.
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral fylder 15 år midt i rekordtravl sommer17.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 fylder 15 år i dag. Det fejres ovenpå en rekordtravl sommer, hvor beredskabet er rykket ud 9.444 gange for at redde dyr i nød.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum