Kirkens Korshær oprørt: Ny rapport viser, at socialt udsatte har markant dårligere sundhed end resten af befolkningen
7.6.2023 06:54:10 CEST | Kirkens Korshær | Pressemeddelelse
Ny rapport viser, at socialt udsattes sundhed i Danmark er markant dårligere end resten af befolkningen på stort set alle parametre. Færre og dårligere tænder, psykisk er de hårdere ramt, og fysisk har de flere smerter. Kirkens Korshær er ikke overrasket, men oprørt over, at det er sådan i Danmark

Undersøgelsen SUSY udsat 2022, udført af Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet for Rådet for Socialt Udsatte, afslører en rystende virkelighed om sundhed, sygelighed og trivsel blandt socialt udsatte mennesker i Danmark.
Resultaterne er hjerteskærende læsning og vidner om de alvorlige konsekvenser, som livet i social udsathed har for både krop og sjæl.
"Vi kan ikke tillade os at se den anden vej, når det gælder social udsathed. Det er et kollektivt ansvar at sikre, at alle mennesker i vores samfund har adgang til den nødvendige hjælp og støtte," udtaler chef for Kirkens Korshær, Jeanette Bauer.
”Man siger, at et samfund skal kendes på, hvordan de svageste behandles. Så hvad fortæller det her så om Danmark? Vi ser hver dag på vores sociale arbejdssteder landet over, hvordan livet i social udsathed sætter dybe spor hos de mennesker, vi møder. Og i deres sundhed”, siger hun.
Kirkens Korshær, en af landets førende organisationer inden for socialt arbejde, er desværre ikke overrasket over konklusionerne i SUSY udsat-undersøgelsen.
"Dårlige tænder. Kroniske sygdomme. Psykiske lidelser. Ludomani. Dårlig kost. Brudte relationer. Selvmordstanker. Hjemløshed. Ensomhed. Det er bare nogle af de ting, den nye rapport beskriver om livet for socialt udsatte. Det er trist og sørgeligt, at undersøgelsens resultater bekræfter vores erfaringer,” lyder det fra Jeanette Bauer.
Kalder på handling
SUSY udsat-undersøgelsen viser, at socialt udsatte mennesker oplever markant dårligere sundhed og trivsel end den øvrige befolkning. De lider oftere af fysiske og psykiske sygdomme, som ikke bliver tilstrækkeligt behandlet. De kæmper med kroniske smerter, rusmiddelsproblemer og mentale udfordringer uden at få den nødvendige hjælp og støtte.
Kirkens Korshær opfordrer politikerne til at tage SUSY udsat-undersøgelsen til efterretning og træffe konkrete handlinger for at forbedre forholdene for socialt udsatte mennesker.
”Vi ser og møder de her mennesker hver dag, men det gør det ikke mindre forargeligt, at de skal leve som rapporten beskriver, og som vores erfaringer fortæller os. Vi har brug for en helhedsorienteret og langsigtet indsats, der adresserer både de fysiske, psykiske og sociale behov hos de mennesker, der er fanget i udsathedens greb", slutter Jeanette Bauer.
Nøgleord
Kontakter
Tobias Sonne OlsenPressekonsulent
Tlf:29321372tso@kirkenskorshaer.dkVedhæftede filer
Links
Kirkens Korshær har 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde. Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
Følg pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Kirkens Korshær ansætter ny øverste chef8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 19 år i Kirkens Korshær bliver Jonas Jakobsen ny øverste chef for organisationen. Han har gennem årene stået i spidsen for en række af Kirkens Korshærs sociale indsatser blandt andet i Aalborg.
Kirkens Korshær åbner verdens første digitale genbrugsbutik for Counter-Strike-skins29.9.2026 07:21:19 CEST | Pressemeddelelse
I mere end 50 år har danskerne afleveret tøj, møbler og andre ting, de ikke længere bruger, til Kirkens Korshærs genbrugsbutikker. Nu tager organisationen genbrugstanken med ind i en helt ny verden og åbner Secondhand Skins - verdens første digitale genbrugsbutik for donerede Counter-Strike 2-skins.
Kirkens Korshær takker tusindvis af frivillige: I er helt uundværlige25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Frivillig Fredag sender Kirkens Korshær en stor tak til de tusindvis af frivillige, der hver dag gør en forskel for mennesker i udsatte positioner over hele landet. For uden de frivillige ville Kirkens Korshær ganske enkelt ikke være den samme
Ny hjemløsetælling viser et svigt fra politikerne – særligt i hovedstaden31.8.2026 07:04:05 CEST | Pressemeddelelse
VIVEs nye hjemløsetælling er landet, og den viser et svigt fra samfundet. Der er nærmest ingen udvikling nationalt. Det billede tegner sig også om det samlet hovedstadsområde, men i København er stigningen på næsten 200 mennesker. Det er under al kritik, mener Kirkens Korshær - både at udviklingen står stille samlet, men også, at der er kommuner, hvor der kommer flere mennesker uden et tag over hovedet.
Ny hjemløsetælling udstiller politisk svigt31.8.2026 07:01:13 CEST | Pressemeddelelse
Trods politiske løfter om det modsatte, står kampen mod hjemløshed stille. Det viser VIVE’s nye hjemløsetælling. For Kirkens Korshær afslører det et samfundsmæssigt svigt. Derfor opfordrer organisationen til, at Folketinget vedtageren en Hjemløsereform 2.0, som giver mennesker reel mulighed for at komme ud af hjemløshed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum