De mest sårbare børn har størst gavn af lettere behandling for mistrivsel
5.6.2023 10:11:47 CEST | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at lettere behandling med metoden Mind My Mind viser bedre effekter til de potentielt mest sårbare børn. Det styrker argumentet for også at hjælpe børn og unge med betydelig psykisk mistrivsel med metoden, mener forskerne bag. Erfaringerne med den lettere behandling kan desuden kvalificere henvisningen til mere specialiseret hjælp, når det er nødvendigt.

Mind My Mind er en velafprøvet model for lettere behandling i den Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, PPR, i kommunen. I dag er den i drift i syv kommuner, og fra næste år bliver Mind My Mind et tilbud i alle Københavns kommunes fem skoleområder. Indholdet er baseret på kendte psykologiske metoder, kognitiv adfærdsterapi, der har vist god effekt hos børn og unge. Det originale randomiserede kontrollerede forsøg viste gavnlige effekter af Mind My Mind sammenlignet med kommunens sædvanlige tilbud til gruppen af børn i alderen 6-16 år.
Den nye undersøgelse er en såkaldt sekundær analyse af det originale forsøg. Formålet var at undersøge, hvordan forskellige undergrupper af børn responderede på behandlingen. Den viden er vigtig for at kunne kvalificere afgrænsningen af målgruppen for lettere behandling fremover.
Artiklen er publiceret i tidsskriftet European Neuropsychopharmacology:
Forskerne fandt, at Mind My Mind var særligt effektiv sammenlignet med standardbehandlingen i den gruppe af børn og unge, der opfyldte kriterierne for en psykisk lidelse ved start, sammenlignet med børn og unge med psykiske problemer, der ikke opfyldte nogen af de diagnostiske kriterier.
”Behandlingen havde også særligt god effekt på de børn og unge, der havde flere psykiske sygdomme på en gang, dvs. psykiatrisk ko-morbiditet,og og på de, der havde haft psykisk mistrivsel uden at modtage behandling i mere end seks måneder.” Det siger Martin Køster Rimvall, læge, ph.d. og hovedforfatter bag studiet. Familie- og sociale forhold var derimod ikke forbundet med forskelle i behandlingseffekt.
Resultaterne viser samlet set, at lettere behandling som Mind My Mind viser bedre effekter til de potentielt mest sårbare børn.
”Det styrker argumentet for også at hjælpe børn og unge med betydelig psykisk mistrivsel med metoden. Erfaringerne med den lettere behandling kan desuden kvalificere henvisningen til mere specialiseret hjælp, når det er nødvendigt”, siger Martin Køster Rimvall.
Fleksibel behandling tilpasses det enkelte barn og familie
Mind My Mind-programmet er i dag i drift og er lige nu udbredt til syv kommuner: Næstved, Vordingborg, Helsingør, Holstebro, Aalborg, Brønshøj/Vanløse og Struer.
Fra 2024 vil Københavns Kommune desuden udrulle Mind My Mind til alle kommunens fem skoleområder.
Mind My Mind er en fleksibel behandling. Psykologen i PPR, der gennemfører behandlingen sammen med barnet og/eller forældrene, guides af en manual til at vælge moduler med kognitive og adfærdsterapeutiske metoder.
”På den måde tilpasser vi forløbet til det enkelte barn og familie, så de lærer at mestre tegn på angst, depression, adfærdsvanskeligheder eller flere af disse på samme tid”, siger Pia Jeppesen, klinisk professor med særligt fokus på psykoterapi i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland og ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og forskningsleder på Mind My Mind-forsøget.
Nøgleord
Kontakter
Martin Køster RimwallLæge, ph.d. Psykiatrien Region Sjælland, Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Forskningsenheden
martin.rimvall@regionh.dkSarah Cecilie BossPressechef, Psykiatrifonden
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Beredskabsugen: Psykiatrifondens rådgivere taler med urolige danskere6.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
“Min kæreste er ude at rejse – er det nu sikkert?” Eller: “Jeg har ikke hørt fra min familie i Iran længe - det gør mig bange.” Verdens uro rammer manges tanker og følelser. Det mærker man i Psykiatrifondens rådgivning. Her er rådgiverne klar til en uge i beredskabets tegn, hvor også sirenerne onsdag middag kan være svære for nogle.
Psykiatrifonden får ny kommunikationsdirektør29.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Psykiatrifonden byder den 1. maj velkommen til sin nye kommunikationsdirektør Sune Prahl Knudsen. Han skal være med til at styrke og løfte Psykiatrifondens rolle som den største og samlende stemme for mennesker med psykisk sygdom.
Chatbots indtager de sårbare rum – Psykiatrifonden efterlyser sikkerhedsnet17.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge taler i dag med chatbots om psykisk trivsel. Det viser en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden. Samtidig vokser bekymringen for, hvordan teknologien påvirker mennesker, der har det svært. Derfor opfordrer Psykiatrifonden til klare regler og stærke sikkerhedsnet, før chatbots i større omfang bruges i samtaler om psykisk sygdom og personlige kriser. Psykiatrifonden lancerer i dag et webunivers om fordele, faldgruber og etiske dilemmaer ved at bruge en chatbot som terapeut.
Anne Lindhardt 80 år den 10. april8.4.2026 13:11:22 CEST | Pressemeddelelse
På fredag fylder tidligere formand for Psykiatrifonden, psykiater Anne Lindhardt, 80 år. Gennem et langt arbejdsliv har hun været drevet af en stærk nysgerrighed og en vedvarende tro på det gode i mennesket.
Psykiatrifonden: I debatten om sundhedsforsikringer i psykiatrien må vi have øjet på bolden19.3.2026 14:42:24 CET | Pressemeddelelse
De lange ventetider til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien er uacceptable, mener Psykiatrifonden. Derfor er debatten om ulighed i behandling i psykiatrien vigtig. "Men vi bliver nødt til at løfte debatten op på et højere plan. Vi må ikke glemme det langsigtede mål om at genopbygge psykiatrien, selvom situationen kalder på handling nu og her," siger direktør Marianne Skjold som kommentar til dagens debat om sundhedsforsikringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum