Fokus på ’nøjsomhed’ i grøn drift skaber nye samarbejdsformer

Del

Landsdækkende anlægsgartnervirksomhed OKNygaard tilbyder traditionelle ydelser som serviceopgaver og pleje af grønne områder for bl.a. kommuner, virksomheder, boligforeninger og forsyningstjenester, men virksomheden rummer også stort fokus på bæredygtighed og naturbaserede løsninger, hvilket bl.a. ses i samarbejdet med Odense Kommune og Vandcenter Syd.

Grønne områder er ikke længere ’’bare’’ græsarealer. Der er nytænkning i gang blandt både kommuner, virksomheder, boligselskaber og forsyningstjenester. Udviklingen sker hele tiden og en virksomhed som OKNygaard må også udvikle sig, da de efterspurgte løsninger i dag er nogle andre end for blot fem-ti år siden, siger Stig Hvelplund, der er tilbudschef for OKNygaards driftsafdeling. Han ser tydeligt, at fremtidens anlægsgartneropgaver vil ændre sig, så der i højere grad er fokus på nøjsomhed i arbejdet:

”Jeg hørte første gang om begrebet ’degrowth’ på et kursus, jeg tog ved CBS (red: Copenhagen Business School), men det dækker ret godt over en spirende tankegang i vores arbejde med pleje af grønne arealer. Det handler om at gøre så lidt som muligt for ikke at ’forstyrre’ det naturlige miljø og i stedet få mere ud af netop det bestående”, fortæller han.


Større fokus på nøjsomhed - til gavn for natur og klima

Hos Odense Kommune arbejder man også efter en lignende tilgang. Stig Hvelplund fra OKNygaard fremhæver bl.a. et konkret eksempel fra en odenseansk børnehave, hvor et stort træ skulle fjernes. Det sker som regel ved fældning, hvilket giver store mængder grønt affald til bortkørsel og behov for genetablering efter de store maskiner.

”Sammen med Odense Kommune valgte vi at gribe opgaven anderledes an. Vi fjernede træets grene og brugte dem som et kvashegn, mens stammen fik lov til at stå, så den kan fungere som levested for en masse spændende smådyr. Det sparer CO2 til maskiner og bortkørsel, og det bringer noget meget værdifuldt frem i form af herlighedsværdi for børnene og større biodiversitet. Vi skal være gode til at se – og fortælle – om mulighederne for at gøre mindre, men bedre,” udtaler Stig Hvelplund og tilføjer, at OKNygaard lige nu også tager del i et pilotprojekt med Vandcenter Syd om mere nøjsom drift af forsyningsselskabets LAR-bede.


Prismodel med incitamentsstruktur

Sammen med Vandcenter Syd har OKNygaard udarbejdet en incitamentsmodel, der har fokus på kun at udføre arbejde, der skaber værdi – f.eks. ift. funktion, æstetik eller trafiksikkerhed.

’’For at kunne drifte LAR-bede bedst muligt skal plejeindsatsen varieres fra år til år. Derfor har vi – sammen med Vandcenter Syd - etableret et samarbejde og en driftsmodel, der giver rum til udvikling og løbende justering af vores opgaveløsning. Det kræver samtidig konstant fokus på at frasortere de opgaver, der ikke skaber værdi’’, fortæller Stig Hvelplund.

Anlægsgartner og klimaentreprenør OKNygaard oplever stigende efterspørgsel på mere bæredygtige løsninger, men kunderne ved ofte ikke, hvad de specifikt skal bede om. Virksomheden har derfor oprustet deres rådgivning inden for naturbaserede løsninger og en mere datadrevet tilgang til grøn drift, så kunderne kan få målbar data om værdien af deres grønne arealer – f.eks. i form af CO2- binding og biodiversitet.

’’Når begge parter er villige til at ’trække i arbejdstøjet’ og gerne vil samarbejdet, så kan vi finde de bedste og mest rentable løsninger, som også er til gavn for naturen’’, afslutter Stig Hvelplund og fremhæver, at OKNygaard gerne indgår i dialog og erfaringsudveksling om fremtidens samarbejdsmodeller med andre interesserede.



Faktaboks:

Om OKNygaard

OKNygaard er en del af Europas største anlægsgartnergruppe, idverde. Virksomheden har 12 afdelinger fordelt over hele Danmark, hvor mere end 500 anlægsgartnere og klimaspecialister står klar til at løse kundernes opgaver. Virksomheden er ISO 14001 Miljøcertificeret, ISO 45001 Arbejdsmiljøcertificeret og B Corp-certificeret af ekstern tredjepart.

Læs mere på www.oknygaard.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Eksempel på ’vild’ natur på Rising Skolen i Odense. Foto: OKNygaard
Eksempel på ’vild’ natur på Rising Skolen i Odense. Foto: OKNygaard
Foto: OKNygaard
Download
Eksempel på regnbed, der både har en funktionsmæssig, biodivers og æstetisk værdi. Foto: Vandcenter Syd
Eksempel på regnbed, der både har en funktionsmæssig, biodivers og æstetisk værdi. Foto: Vandcenter Syd
Foto: Vandcenter Syd
Download

Følg pressemeddelelser fra OKNygaard A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra OKNygaard A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye