Landbrugsstyrelsen stod for rekordmange jordfordelinger sidste år
Tidligere brugte Lars Jensen både tid og diesel på at køre frem og tilbage mellem sine marker, der lå spredt tre forskellige steder, nord og vest for Slagelse.
Da muligheden bød sig for at være med i et jordfordelingsprojekt, der gjorde det muligt at samle hans 12 hektar landbrugsjord, takkede Lars Jensen derfor ja.
- Det gør det hele meget nemmere for mig, at min jord nu er sammenhængende. I dag tager kørslen højst to tredjedele af den tid, jeg tidligere brugte på at køre på markerne, fortæller han.
Lars Jensen er en af de 25 lodsejere, der enten har købt eller solgt jord som del af et jordfordelingsprojekt nær Nordskoven ved Slagelse.
For nylig faldt de sidste brikker på plads i det store puslespil. Resultatet er, at Nordskoven nu bliver mere sammenhængende og hele 102 hektar større. Samtidig skal områdets å, Gudum Å, genslynges, så den i fremtiden bliver hjemsted for flere planter og insekter.
Projektet er ét ud af Landbrugsstyrelsens 120 aktuelle jordfordelingsprojekter. Sidste år satte styrelsen rekord ved at omlægge i alt 4.300 hektar jord over hele landet. Det er omtrent dobbelt så mange hektar som i 2021.
På vej op i fart
Hos Landbrugsstyrelsen oplever man en voksende interesse for jordfordeling. Metoden er nemlig et effektivt værktøj til at løse mange af de udfordringer, vi står over for på klima- og miljøfronten.
Det fortæller teamleder i Landbrugsstyrelsen Jesper Graversen:
- Vi er på vej op i fart. Indfrielse af de ambitiøse mål på klima- og miljøområdet kræver udtagning og vådgøring af mange tusinde hektar landbrugsjord. Med jordfordeling kan der findes gode individuelle løsninger, som muliggør en stor kollektiv indsats.
I takt med at man tidligere har drænet og tørlagt søer, rettet vandløb ud og opdyrket marker tæt på havet, er der sket en øget udvaskning af kvælstof til havet. Samtidig sker der en CO-udledning fra de tørlagte områder.
Når Landbrugsstyrelsen omfordeler jorden, kan der blive plads til både landbrugsdrift og nye naturområder. For eksempel kan lavbundsjorder vådgøres, og landbrugsjord kan gøres mere sammenhængende.
Jordfordeling anvendes typisk i forbindelse med vådområde-, skovrejsnings- eller lavbundsprojekter og i et samarbejde mellem lodsejere, den lokale kommune og Naturstyrelsen. Landbrugsstyrelsen står for jordfordelingen, hvor man sammen med berørte lodsejere afdækker mulige løsninger, der kan passe godt til den enkelte - hvad enten det drejer sig om rent salg, bytte eller køb af arealer til erstatning for dem, som overgår til miljø- eller klimaformål.
Deltagelse i jordfordeling er frivilligt og et tilbud til lodsejere med arealer i et kommende projektområde.
- Vi kan kun lykkedes med det her, fordi lodsejerne er villige til at indgå i projekterne. Jordfordelingens DNA er dialog, tillid og vilje til at sætte sig ned og finde fælles løsninger på udfordringerne, afslutter Jesper Graversen.
Klik her for at læse mere om, hvordan en jordfordeling foregår
Fakta:
- Jordfordeling er, når et antal jordlodder inden for et afgrænset geografisk område handles samtidigt.
- Metoden kan med fordel benyttes, når flere arealer skal skifte ejer samtidig. Det kan fx være tilfældet, hvis der skal gennemføres et projekt, hvor landbrugsjord skal tages ud af almindelig landbrugsdrift og indgå i et vådområde, en skov eller lignende.
- I 2022 omlagde Landbrugsstyrelsen 4.300 hektar med i alt 511 deltagende ejendomme. I 2021 var tallet 2.200 hektar med 355 ejendomme, og i 2020 omlagde styrelsen 2.400 hektar med 426 ejendomme.
- Antallet af ansatte jordfordelingsplanlæggere i Landbrugsstyrelsen er ligeledes vokset i løbet af de seneste år – fra 12 til 24 medarbejdere på to år.
- I 2021 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget Landbrugsaftalen, der bl.a. indeholder en ambition om at udtage 100.000 hektar lavbundsjord samt mål om reduceret udledning af kvælstof.
Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på 33 95 80 00.
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på telefon 41 89 25 07.
Information om Landbrugsstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen
Plantefonden giver tilsagn for 122,6 mio. kr.: 35 nye projekter skal styrke sektoren for plantebaserede fødevarer23.8.2024 13:00:37 CEST | Pressemeddelelse
Planter skal fylde mere i vores hverdag – både på tallerknerne og i vores måde at tænke mad på. I år er der skruet gevaldigt op for blusset i Plantefonden, der uddeler 122,6 mio. kr. til 35 nye projekter, som bl.a. skal øge kvalitet, tilgængelighed og viden om plantebaseret mad.
Stop madspild: Tonsvis af gammelt brød skal genanvendes til mel og rasp30.5.2024 15:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år ryger op imod 30.000 tons brød fra industribagere og detailhandelen direkte i skraldespanden. Det svarer til ca. 5 kilo brød pr. dansker om året. Et nyt projekt vil genanvende overskudsbrød til mel og rasp, så det kan blive til nye fødevarer fremfor at fylde op i affaldscontaineren.
Bi-venligt blomsterflor og utæmmet græs vil brede sig i Danmark til sommer3.5.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal: Der er sket mere end en fordobling i antallet af landbrugere, der har søgt Landbrugsstyrelsen om tilskud til at plante blomster på landbrugsjord og lade græs vokse vildt på markerne. Blomstertæpper sætter kulør på landskabet – men er også godt nyt for biodiversiteten, lyder det fra Anna De Klauman, vicedirektør i Landbrugsstyrelsen.
OptiClean vil optimere håndteringen i grøntsagsvaskeriet og forlænge holdbarheden på dine gulerødder9.4.2024 12:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Projektet OptiClean har, med 5,5 mio. kr. fra GUDP, blæst til kamp mod de halvrådne gulerødder i grøntsagsskuffen. En kombination af optimeret polering og håndtering i vaskeriet skal sikre branche, detailled og forbrugere mod unødvendigt madspild.
Nyt register med kortlægning af bigårde skal sikre sunde bier4.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag skal alle biavlere registrere sig igen i et nyudviklet centralt register for at sikre en effektiv inddæmning, hvis der sker udbrud af skadelige sygdomme blandt bierne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum