Aalborg Universitet

AAU er blandt de bedste på kvalitetsuddannelse

Del

Det internationalt anerkendte magasin Times Higher Education placerer i år AAU på en 9. plads ud af mere end 1500 universiteter fra hele verden. Rankinglisten vurderer årligt universiteternes bidrag til en bæredygtig udvikling og sociale fremskridt i bred forstand. I år lander AAU en andenplads på de tre verdensmål for kvalitetsuddannelse, mindre ulighed og partnerskaber for handling

Aalborg Universitets (AAU) arbejde med bæredygtighed er blandt de bedste i verden. Det viser den netop offentliggjorte rankingliste fra Times Higher Education Impact Ranking 2023. Endnu engang tager AAU et solidt spring op på listen med en samlet 9. plads mod sidste års 31. plads.

Det er et stort skulderklap til vores forskere og studerende, at Aalborg Universitet nu er i top ti over universiteter i verden, der bidrager mest til at løse de globale udfordringer, som defineret ved FN’s 17 verdensmål. Placeringen her er udtryk for, at AAU’s forskning bliver brugt, både i Danmark og i resten af verden”, siger rektor Per Michael Johansen.

Listen sammenligner ud fra FNs 17 verdensmål knapt 1600 universiteters arbejde med alt fra forskning i bæredygtige teknologier til ligestilling og uddannelse til CO2-besparelse på campus og madspild i kantinen.

Førende inden for kvalitetsuddannelse, mindre ulighed og partnerskaber

AAU er gået frem på 12 ud af 17 verdensmål siden sidste år. AAUs bedste placeringer er i arbejdet med Verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse, Verdensmål 10 om mindre ulighed og Verdensmål 17 om partnerskaber for handling, hvor Aalborg Universitet indtager en andenplads på alle tre verdensmål.

AAU er kendt for et stærkt samarbejde med virksomheder og organisationer. Derfor er rektor særlig stolt over en andenplads på verdensmål 17 om partnerskaber for handling mod sidste års 11. plads.

”På Aalborg Universitet er vores vision, at vi er et missionsdrevet universitet, der bidrager til en bæredygtig udvikling. Vi vil løse problemerne sammen med andre. Resultatet her viser, at det netop er gennem vores mange partnerskaber med virksomheder, organisationer og myndigheder, at vi som universitet bidrager til bæredygtige løsninger. Det er jeg glad og stolt over”, siger Per Michael Johansen.

AAU bliver også fremhævet for sin problembaserede læring, og derfor er prorektor for uddannelse, Anne Marie Kanstrup, glad for den flotte andenplads på verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse.

”Placeringen understreger, at vi på verdensplan er førende inden for uddannelse, men også i forskning i uddannelse. Vi har et meget stærkt forskningsmiljø inden for problembaseret læring (PBL), som vi har styrket yderligere ved at oprette ét samlet Institute for Advanced Study in PBL (IAS PBL) i 2022. Resultatet her vidner om, at det har effekt, og vi kan give endnu mere viden til både vores egne undervisere og til alle uddannelsesinstitutioner i Danmark og resten af verden”, siger Anne Marie Kanstrup.

Den flotte 9. plads skyldes blandt andet stor fremgang på flere verdensmål, heriblandt verdensmål 7 om bæredygtig energi. Her går AAU fra en plads mellem 101-200 sidste år til en 18. plads i år.

Formålet med rankinglisten er at fremhæve og anerkende de universiteter, der arbejder aktivt for at tackle verdens mest presserende udfordringer og skabe en positiv indvirkning på samfundet og planeten.

Times Higher Education Impact Rankings fokuserer derfor ikke kun på teoretiske intentioner, men vurderer også universiteterne konkrete handlinger og resultater.

Kontakter

Presserådgiver Jane Grønning Johansen
Mobilnummer: 25654602

Billeder

Prorektor for Udddannelse på Aalborg Universitet, Anne Marie Kanstrup, er meget tilfreds med topplaceringen.
Prorektor for Udddannelse på Aalborg Universitet, Anne Marie Kanstrup, er meget tilfreds med topplaceringen.
Fotograf Claus Søndberg Fotograf Claus Søndberg
Download

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Prøve- og karakterfrihed kan skabe gode betingelser for trivsel, motivation og faglig fordybelse, men ikke uden at noget sættes i stedet for11.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

En ny undersøgelse af fri- og efterskoler der arbejder med prøve- og karakterfrihed viser, at langt hovedparten af eleverne er glade for at gå i skole, motiverede for skolearbejdet og oplever sig selv som fagligt stærke. Men det er langt fra uden udfordringer at fjerne prøver og karakterer. Det kræver nemlig en stærk feedback-kultur at give eleverne en fornemmelse af, hvor de står uden karakterer.

Kulturtilbud forbedrer sårbare unges mentale helbred og får dem i gang med uddannelse eller job9.4.2025 13:02:35 CEST | Pressemeddelelse

En undersøgelse fra Aalborg Universitet viser, at projektet 'Kulturvitaminer for Unge' i Aalborg Kommune har forbedret de unges oplevelse af egen mental sundhed og givet dem mod på uddannelse eller arbejde. Hvis man skal lykkes med kulturtilbud til unge, er det vigtigt at have fokus på deres motivation og at skabe sociale fællesskaber for dem, siger forskeren bag undersøgelsen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye