Kulturværftet skyder Let's Groove-turné i gang 28. oktober

en Live Funk-Cast med Milling, Molbech og Glæsel om Earth Wind & Fire
Fik du ikke oplevet historien, musikken og – ikke mindst – festen, da Let’s groove lagde Kulturværftet ned i efteråret 2019, så har du chancen igen. Let’s groove tager dig med ind i historien bag nogle af de helt store fænomener i musikhistorien. Akkompagneret af Jan Glæsels 15-mand store orkester Rumors Corner og fortalt på kyndigste vis af radioværterne Henrik Milling og Nicolai Molbech udrulles hele historien om Earth, Wind & Fire. Glæd dig til et disco-glimrende dyk ind i en musikalsk rejse, der byder på suveræne genhør med hits som: September, Fantasy, Boogie Wonderland og Let’s Groove.
Musikhistoriens ultimative orkester
Hvis du tager en Earth, Wind & Fire plade ned fra hylden og hører den med hovedtelefoner på, bliver du teleporteret gennem sci-fi landskaber af pyramider, månelandinger, solformørkelser og ekstra terrestrial nærkontakt: Earth, Wind & Fire er musikhistoriens ultimative orkester. Henrik Milling og Nicolai Molbech graver sig ned i bandets historie og afslører den hemmelige formel, der har gjort Earth, Wind & Fire til et band, der kun står stærkere og stærkere, på trods af at deres mesterværker snart er 40 år gamle.
Glæsels 15-mands store orkester akkompagnerer
Hele historien bliver fortalt som en odyssé i gigantiske lydlandskaber, hvor publikum kommer til at opleve musikken fra Jan Glæsels vanvittigt kompetente 15-mands orkester – Rumors Corner. Med Bobo Moreno som det vokale midtpunkt kan vi garantere en aften i særklasse – en aften, der på alle måder sætter jord, vind og ild i bevægelse
Praktisk information:
Tid: Onsdag den 28. oktober 2020 20.00
Sted: Kulturværftet / Store Scene, Allegade 2 i Helsingør
Billetter: 325 kr. på www.kuto.dk
Nøgleord
Kontakter
Anne Borg
PR, Kommunikation & Marketing
Koncerter, festivaler & program
abo03@helsingor.dk
41869423
Billeder

Information om Kulturværftet & Toldkammeret
Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt.
Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Helsingørs unge kunsttalenter fortolker en samtid i opbrud i kommende årsudstilling24.4.2025 09:20:58 CEST | Pressemeddelelse
Et af de håndgribelige vidnesbyrd på, at Helsingør står stærkt som nykåret ungdomskommune, er når unge kunsttalenter fra Kulturværftets billedkunstneriske uddannelse, BGK Artlab, slår dørene for årets store årsudstilling. Udstillingen, der kan opleves fra den 9. maj til den 21. maj på Kulturværftet, har fået titlen Opbrud. Gennem billedkunst, design og arkitektur fortolker de unge kunstnere opbruddets og forandringens kraft.
Kulturel sammenhængskraft i fokus i nye podcastafsnit fra Kulturværftet7.4.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid præget af uro, splittelse og desinformation er behovet for kulturel og åndelig sammenhængskraft større end nogensinde. Kulturværftet i Helsingør udgiver nu to nye episoder i podcasten Genlyd fra Kulturhuset, der netop undersøger, hvordan kulturhusene spiller en afgørende rolle som samlingspunkter både lokalt og på tværs af Norden.
Kulturværftets KUTO Club præsenterer dansk stjerne-hiphop på havnefronten i Helsingør fredag 22. august 20256.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Gør klar til stærke punchlines og højspændt musikalsk energiudladning på pladsen foran Kulturværftet i Kulturhavn Kronborg fredag den 22. august, hvor nogle af Danmarks største hiphop-acts lige nu – TopGunn, Kundo m.fl. – giver koncert. Billetsalget starter fredag den 7. februar kl. 12.00 på kuto.dk
Vinterferie på Kulturværftet: Film, fusk, fortælleteater og fastelavnsboller23.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vinterferien står for døren, og på Kulturværftet har vi pakket programmet med masser af hyggelige, sjove og kreative oplevelser for små og store vinterferiefans.
Nyt sæsonprogram fra Kulturværftet for vinter/forår 20258.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kærlighedshistorier, køkkenhacks og klassikere i mere end én forstand: Nyt sæsonprogram fra Kulturværftet byder på masser af kulturoplevelser på tværs af genrer og generationer i vinteren og foråret 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum