Mere tid til patienterne og højere løn kan måske få sygeplejerskerne tilbage til det offentlige
1.6.2023 10:20:14 CEST | Københavns Professionshøjskole | Pressemeddelelse
Københavns Professionshøjskole har netop gennemført en større undersøgelse blandt sygeplejersker, der har forladt det offentlige. De er glade for faget, men ikke for deres forhold. Så de har modstræbende forladt sygehusene

Offentlige sygehuse og hospitaler landet over må gang på gang konstatere, at de ikke kan besætte deres ledige sygeplejerskestillinger. Det skyldes især, at mange sygeplejersker har forladt det offentlige. En opgørelse fra KRL – fortaget for DR - viser, at der i 2022 var næsten 2.500 færre sygeplejersker ansat i regionerne, end der var et år tidligere.
Derfor har en gruppe forskere fra Københavns Professionshøjskole netop gennemført undersøgelsen ’Hvorfor stopper sygeplejersker i det offentlige – og hvad skal der til for, at de bliver’? Og her bliver sygeplejerskerne blandt andet spurgt om, hvad der skal til for, at de vil vende tilbage. Her peger 56 procent af sygeplejerskerne på, at deres løn skal sættes op, mens 49 procent efterlyser bedre normeringer og arbejdsvilkår.
”Flere af sygeplejerskerne oplever, at de har fået en betydelig lønstigning, når de f.eks. skifter til et privathospital, Norge eller lægemiddelindustrien. Så de er meget opmærksomme på, at de vil have en højere løn, hvis de en dag skal vende tilbage til det offentlige. Men der skal også gøres noget ved travlheden og det pressede arbejdsmiljø, som for mange af sygeplejerskerne var blevet hverdag, inden de sagde stop”, forklarer docent Nana Vaaben fra Københavns Professionshøjskole.
Bedre ledelse og organisering på sygehusene har afgørende betydning for 28 procent af sygeplejerskerne, mens mere fleksibilitet i arbejdstiderne (færre skæve vagter/weekendvagter og mindre tvang) bliver fremhævet af 25 procent. 16 procent savner mere respekt for deres fag. Endelig svarer 26 procent, at de aldrig vil vende tilbage.
”Det kan selvfølgelig lyde voldsomt, at hver fjerde sygeplejerske har lukket døren for altid. Men omvendt holder tre ud af fire sygeplejersker døren på klem. Her kan vi også se i undersøgelsen, at mange sygeplejersker faktisk savner meningsfuldheden og de faglige udfordringer i sundhedsvæsenet, når de f.eks. havner i et job, hvor de skal sælge sundhedsforsikringer”, siger Nana Vaaben.
Sygeplejersker i alle aldre forlader det offentlige
Politikerne har i øjeblikket et stort fokus på, at mange nyuddannede sygeplejersker hurtigt forlader sygehusene pga. et såkaldt praksischok. Og at sygeplejerskeuddannelserne derfor skal klæde dimittenderne bedre på. Men ifølge lektor Elvi Weinreich fra Københavns Professionshøjskole viser besvarelserne fra de 435 respondenter i undersøgelsen, at det er sygeplejersker i alle aldre med vidt forskellig anciennitet, der forlader de offentlige sygehuse.
”Vi har f.eks. flest respondenter, de tilhører aldersgruppen 49 år og 50 år. De er ikke nyuddannede sygeplejersker, men har derimod oplevet en udvikling i det offentlige sundhedsvæsen igennem en årrække, som de så til sidst reagerer på”, forklarer Elvi Weinreich.
Undersøgelsen viser ligeledes, at sygeplejerskerne er havne vidt forskellige steder. Privathospitaler/klinikker og lægepraksis er de største aftagere, men flere har også valgt at videreuddanne sig, skifte branche, få job som sygeplejerske i Norge eller en ansættelse i medicinalindustrien.
”Det er igen værd at hæfte sig ved, at mange sygeplejersker i undersøgelsen svarer, at de trods bedre løn og arbejdsvilkår i deres nye job ikke er helt tilfredse. De savner at bruge deres faglighed og at være en del af den opgave, de oprindeligt søgte ind i sygeplejerskefaget for at varetage”, siger Elvi Weinreich.
Og det faktum er ifølge docent Nana Vaaben det offentlige sundhedsvæsens helt store trumfkort, når det kommer til at få sygeplejerskerne tilbage på hospitalerne. Sygeplejerskerne har forladt faget modstræbende og ærgrer sig over, at det var nødvendigt.
”De har oprindeligt valgt sygeplejerskefaget, fordi det er utroligt meningsfuldt. For at redde liv og yde pleje og omsorg. Ikke pga. lønnen. Men når sygeplejerskerne føler, at travlheden går ud over patientsikkerheden, så trækker mange af dem altså stikket”.
Undersøgelsens resultater bliver præsenteret fredag den 2. juni, hvor Københavns Professionshøjskole afholder en Vidensfestival om fastholdelse og rekruttering i København.
For yderligere oplysninger:
Nana Vaaben, docent, Københavns Professionshøjskole, tlf.: 40 51 60 18, mail: nana@kp.dk
Elvi Weinreich, lektor, Københavns Professionshøjskolem tlf.: 41 89 72 48, mail: ew@kp.dk
Nøgleord
Kontakter
Michael AndersenPressechef
Tlf:23445383micn@kp.dkLinks
Fakta om Københavns Professionshøjskole
– Har cirka 22.000 studerende.
– Har Danmarks største pædagoguddannelse med ca. 6.300 studerende, største læreruddannelse med ca. 4.700 studerende og største sygeplejerskeuddannelse med ca. 4.100 studerende.
– Udbyder 22 grunduddannelser: Lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver, bioanalytiker, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, radiograf, administrationsbachelor, administrationsøkonom, psykomotorisk terapeut, laborant, laboratorietekniker, pædagogisk assistent, tegnsprogstolk, tekstilformidler, katastrofe- og risikomanager, natur- og kulturformidler, sundhedsadministrativ koordinator, professionsbachelor i skat og ernæring og sundhed.
– Uddanner årligt ca. 4.500 professionsbachelorer.
– Er en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
– Har hovedsæde på Campus Carlsberg på Vesterbro i København og fordeler sig på 11 forskellige adresser i København, Hillerød, Nødebo og på Frederiksberg og Bornholm.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Helle Bjerg bliver ny institutchef for læreruddannelsen på KP19.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. august 2026 får Institut for Læreruddannelse på Københavns Professionshøjskole ny chef. Det bliver Helle Bjerg, der kommer med en usædvanlig bred profil: hun har undervist på læreruddannelsen, forsket i skoleudvikling og senest ledet en folkeskole.
Årets Underviser 2026: God undervisning opstår, når der sker noget mellem mennesker i rummet4.6.2026 11:08:40 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Isa Neimann Thomasen fra bioanalytikeruddannelsen modtager KP-prisen for Fremragende Undervisning 2026. Hun hyldes blandt andet for sin evne til at skabe et trygt, engagerende og fagligt stærkt læringsmiljø for de studerende.
Enighed på tværs af skoler, forskning og erhvervsliv: Ny regering sætter stærk retning for teknologiforståelse3.6.2026 07:11:56 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre vil udarbejde en national strategi for brugen af kunstig intelligens i skole- og uddannelsessektoren. Det vækker stor opbakning blandt elever, forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt erhvervslivet.
Efter 36 år på læreruddannelsen: “Det her er den bedste læreruddannelse, jeg har oplevet”13.5.2026 05:30:00 CEST | Aktuelt
Efter mere end tre årtier på læreruddannelsen siger institutchef Lis Madsen farvel til KP. Hun forlader en sektor, der har forandret sig markant – men hun gør det med en klar overbevisning: Den nye læreruddannelse er den stærkeste, hun har oplevet.
Ny rapport: Hver anden offentlige mellemleder overvejer at stoppe12.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lederne har et stort ansvar for medarbejdere og for børn, patienter og andre borgere – men alt for lidt indflydelse på deres arbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum