Planen ”Fremtidens skole” skal hjælpe Lollands folkeskoler ud af tilsyn

STUK skrev den 23. maj 2023 til Lolland Kommune, at de har i sinde at pålægge kommunalbestyrelsen for Lolland Kommune at udarbejde en handlingsplan for skolevæsenet.

Beslutningen er ikke truffet endnu, og Lolland Kommune skal inden den 14. juni komme med bemærkninger til STUK.

Derfor drøfter Børne- og Skoleudvalget den 8. juni henvendelsen fra STUK og udvalgets ønsker til direktionens høringssvar.

Sparker en åben dør ind

Men STUK sparker en åben dør ind. Det siger formanden for Børne- og Skoleudvalget, Thomas Østergaard:

”Vi har i byrådet vedtaget et fyrtårn om Fremtidens skole, og det er fordi vi oplever, at der er brug for at sætte en tydelig retning på udviklingen af vores folkeskole. Det handler selvfølgelig om det faglige niveau, som STUK også er optaget af, og så handler det om trivsel”.

STUK skriver i henvendelsen til Lolland Kommune, at man vurderer, at der er tale om vedvarende dårlig kvalitet, jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 4-5.

STUK lægger særligt vægt på følgende:

• At afgangsprøveresultaterne er signifikant under den socioøkonomiske reference, og at ingen skoler har præsteret over den socioøkonomiske reference.
• At kun 73,9% af eleverne overgår til en ungdomsuddannelse mod landsgennemsnittet på 87,2%.
• At kommunens strategiske arbejde for at forbedre kvaliteten ikke er tilstrækkeligt, herunder arbejdet med at sikre udmøntning af folkeskolestrategien, og hvordan den enkelte skoles autonomi understøtter dette (decentraliseret styring).
• Om kommunen har en langsigtet strategi for at sikre tilstrækkeligt bæredygtige læringsmiljøer på skolerne, både i forhold til økonomi, skolestruktur og den høje privatskolefrekvens.

Det har desuden spillet ind i STUKs vurdering, at ingen af eleverne på Specialskolen de seneste fire år har aflagt prøve i de bundne prøvefag.

Frihed under ansvar

STUK peger på balancen mellem de politisk formulerede mål og strategier og den enkelte skoles eget råderum, og stiller spørgsmålstegn ved, om der er tilstrækkelig opfølgning på mål og resultater.

Men Thomas Østergaard ser en vigtig værdi i, at den enkelte skole har ansvar for sin egen økonomi, faglighed osv.

”Ansvar forpligter, og vi skal som politikere ikke detailstyre skolerne. Vi skal formulere retningen og opstille nogle få, men vigtige målsætninger, og så er det ledelsen, medarbejderne og bestyrelsen på den enkelte skole, der skal tage fat og finde deres egen vej”, siger han.

Samtidig skal der være den nødvendige ledelsesmæssige opfølgning på, at kvaliteten på skolerne udvikler sig. Her kan det være nødvendigt at opjustere på kommunens egne læringskonsulenter, som skal sparre med skolerne om udviklingstiltag samt sørge for en kontinuerlig opfølgning, så vi er sikre på, at udviklingen går i den rigtige retning.

De konkrete tiltag er ikke fastlagt endnu og vil indgå i drøftelserne om ”Fremtidens skole”.

Bæredygtighed

STUK stiller spørgsmålstegn ved skolernes bæredygtighed, herunder skolestrukturen, læringsmiljøerne og konsekvenserne af den høje privatskolefrekvens.

Det er nødvendige og rigtige spørgsmål, siger Thomas Østergaard:

”Sådan som elevtallet udvikler sig, er vi nødt til at tage de ubehagelige diskussioner og tilpasse skolestrukturen, så vi får mere bæredygtige enheder. Med den stramme økonomi skal vi sikre, at vi bruger pengene rigtigt, og at der er fagligt stærke miljøer på vores skoler”, udtaler han.

”Fremtidens skole” skal skabes i fællesskab

Børne- og Skoleudvalget har planlagt en kick-off dag den 9. august, hvor politikerne sammen med ledere og medarbejdere på skoleområdet under overskriften ”Fremtidens skole” vil hente inspiration til den videre udvikling af folkeskolerne.

Med afsæt i temadagen skal de enkelte skoler give input tilbage til det politiske udvalg til, hvilke målsætninger og opfølgningspunkter, en fremtidig folkeskolestrategi skal indeholde.

”Jeg har en klar forventning om, at skolerne sørger for at få inddraget medarbejdere og bestyrelse i tilbagemeldingerne til udvalget, så vi får et bredt ejerskab til Fremtidens skole og strategien dermed bliver et dokument, der kommer ud og lever i praksis”, siger Thomas Østergaard.