Sermitsiaq.AG

Ivigtut-projektet når vigtig milepæl

Del

Det australske selskab, Eclipse Metals Limited Greenland, bag efterforskningsprojektet ved Ivigtut har nu indsendt de første udkast til kommissorier for henholdsvis Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) og Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB).

Ivigtut ligger ved Kangilinnguit øst for Arsuk i Vestgrønland. Tilladelsesområdet er ca. 50 km2 stort. De fleste af os husker, at Ivigtut er stedet, hvor der før lå en meget aktiv kryolit-mine.

Eclipse Metals Limited Greenland ser flere muligheder i området: 1) Udnyttelse af mineraler i restmaterialet fra den tidligere kryolitmine. 2) Udnyttelse af den kvarts, der ligger nedenunder den gamle mine. 3) I umiddelbar nærhed af området er en forekomst af sjældne jordarter, som selskabet også vil udnytte. Ivitgtut forekomsten samt området for den gamle mine rummer potentiale for sjældne jordartsmetaller som er eftertragtede for anvendelse til fremstilling af grøn teknologi som elektriske bilmotorer, vindmølle- og vandkrafts turbiner. Kvartsforekomsten i den gamle mine vil være anvendelig til fremstilling af silicium blandt andet til halvledere og mikrochips.

Kort om efterforskningstilladelsen
I 2007 meddelte Naalakkersuisut en efterforskningstilladelse på nævnte område, og Eclipse Metals Limited Greenland overtog tilladelsen i 2021. Selskabet har videreudviklet projektet til et modent efterforskningsprojekt, men inden de kan gå i gang med udnyttelse, skal de udarbejde en offentlig for-høring og den senere påkrævede VVM og VSB og en høring deraf.

Hvad er VVM og VSB?

Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM): Selskabet skal redegøre for, hvilke virkninger et kommende mineprojekt forventes at få på miljøet, samt hvad der vil blive gjort for at minimere negative konsekvenser ved minedrift.

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB): Selskabet skal redegøre for, hvilke virkninger et kommende mineprojekt forventes at få på samfundsmæssige forhold. Fx beskæftigelse og vækstmuligheder.

Det er Miljøstyrelsen for Råstofområdet og Råstofstyrelsen som vurderer, om selskabet lever op til de formelle krav. Derefter er det op til Naalakkersuisut at godkende, om VVM’en og VSB’en er parat til offentlig for-høring.

Hvad er en offentlig for-høring?
Projektbeskrivelsen og kommissorierne til henholdsvis VVM og VSB sendes i offentlig for-høring i 35 dage. Kommissorierne danner bl.a. grundlag for at identificere relevante interessenter og andre forhold, som de senere VVM- og VSB-redegørelser skal uddybe. Det er her interesserede parter, fx borgere og kommunen kan melde ind med indsigelser. For-høringen sker ved offentliggørelse af projektbeskrivelsen og kommissorierne på Naalakkersuisuts høringsportal. På baggrund af indkomne høringssvar udarbejder selskabet en hvidbog, og tilretter projektbeskrivelsen og kommissorierne.

Når projektbeskrivelse og kommissorier er godkendt, kan selskabet udarbejde selve VVM’en og VSB’en. Når Miljøstyrelsen for Råstofområdet og Råstofstyrelsen vurderer, at VVM- og VSB-udkastene lever op til de formelle krav, er det op til Naalakkersuisut at godkende, om udkastene er parat til den offentlige høring. Denne offentlige høring har en varighed på mindst 8 uger.

Hvordan foregår den offentlige høring?
Det endelige udkast af VVM’en og VSB’en offentliggøres på Naalakkersuisuts hjemmeside, og der arrangeres offentlige høringsmøder på de berørte bosteder. På baggrund af indkomne høringssvar udarbejder selskabet en hvidbog, samt tilretter VVM- og VSB-udkastene. Dernæst vurderer Naalakkersuisut, om de endelige VVM og VSB kan godkendes.

Det er ikke usædvanligt, at færdiggørelsen af materialet tager rum tid. Dette skyldes ikke mindst, at der skal foretages videnskabelige studier - såkaldte ”baseline” studier – til at undersøge og dokumentere de miljømæssige og samfundsmæssige virkninger af et projekt.

Kontakt ministersekretær Lars Salik H. Kielsen +299345317 eller lsak@nanoq.gl

Andre sprog

Følg pressemeddelelser fra Sermitsiaq.AG

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sermitsiaq.AG

Avatangiisinut Aningaasaateqarfik 2023-mi suliassanut nutaanut 22-nut 7 millioner koruuninik aningaasaliissaaq26.5.2023 14:32:16 CEST | Press release

Avatangiisinut Aningaasaateqarfik ukioq manna suliassanut nutaanut 22-nut, namminersortunit, suliffeqarfinnit aammalu kommuninit aallarnisarneqartussaanut 7 millioner koruuninik agguaasissaaq. Ilaatigut Kommune Kujallermi aamma Qeqqata Kommuniani eqqagassat suliarineqartarnerinik pitsanngorsaanerit, Paamiuni Nuummilu aalisakkanut qassutinik saliisoqarnissaa, puiaasanik utertitsisarnerup ineriartortinneqarnissaa kiisalu nunaqarfinni peqatigiiffiit suliassaqartinnissaat tapiiffigineqassapput.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye