Erhvervs- og naturorganisationer bag fælles krav om en Havnaturfond
26.5.2023 13:21:25 CEST | Danmarks Naturfredningsforening | Pressemeddelelse
Green Power Denmark, Danmarks Naturfredningsforening og Tænketanken Hav opfordrer sammen regeringen til at oprette en Havnaturfond, der kan sikre naturen i den store udbygning af havvind i Danmark.
Den historisk store udrulning af vedvarende energi på havet skal ske på en måde, hvor der bliver taget hensyn til naturen under havoverfladen.
Derfor bør regeringen etablere en Havnaturfond, der kan finansiere konkrete naturgenopretningsprojekter i og udenfor havvindparkerne og samle viden. Sådan lyder det nu samlet fra Green Power Denmark, Danmarks Naturfredningsforening og Tænketanken Hav
- Det er afgørende vigtigt, at den historisk store udbygning af havvindmøller kommer til at bidrage til en genopretning af havnaturen og ikke forværrer den krise, som havnatur og fiskebestande lige nu befinder sig i. Derfor skal vi have en Havnaturfond, der kan sikre en positiv udvikling for det danske hav, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.
Fra Green Power Denmark, der bl.a. organiserer danske VE-udviklere, lyder opfordringen, at Danmark i klimakampen også bør gå foran med beskyttelse af havnaturen:
- Hvis Danmarks skal være foregangsland for udbygning af vedvarende energi på havet, så skal vi også vise, resten af verdenen, hvordan vi samtidig beskytter naturen i havet, siger Thomas Aarestrup Jepsen, direktør for vedvarende energi i Green Power Denmark, der organiserer energibranchen i Danmark, herunder vindenergi-udviklerne.
Regeringen og Folketingets partier forhandler lige nu om, hvordan udbygningen af vedvarende energi på op mod en tredjedel af det danske havareal konkret skal foregå.
På tværs af erhvervs- og naturinteresser er der i de tre organisationer en bekymring over, at naturhensyn ventes at komme til at fylde meget lidt i de såkaldte udbudskriterier, som VE-udviklere skal opfylde for at bygge bl.a. havvindmølleparker i Danmark.
- Vi skal beskytte og genoprette vores havmiljø. Biodiversitetskrisen og klimakrisen går hånd i hånd, og de skal løses sammen. Derfor er det vigtigt, at politikerne både sætter minimumskrav til naturhensyn i udbudskriterierne og sætter krav om genopretning af havmiljøet gennem en Havnaturfond i takt med, at vedvarende energi udbygges på havet, lyder det fra administrerende direktør i Tænketanken Hav, Liselotte Hohwy Stokholm.
- Vindenergi kommer til at fylde meget mere, og skal i højere grad leve sammen med naturen. Derfor skal vi blive klogere og dygtigere til at få at meget mere grøn strøm i samspil med naturen. Det er det store ønske fra branchens side, siger Thomas Aarestrup Jepsen fra Green Power Denmark.
Green Power Denmark, Danmarks Naturfredningsforening og Tænketanken Hav foreslår, at finansieringen af Havnaturfonden dels skal komme fra staten og dels fra VE-udviklere og andre aktører med aktiviteter på havet, som forårsager permanent eller langvarig påvirkning af havmiljøet.
Fakta: Se vedhæftet dokument med 5 krav til en Havnaturfond
Nøgleord
Kontakter
Claus Garde BergmannPresseansvarlig for hav og fiskeriDanmarks Naturfredningsforening
Tlf:61782480claus@dn.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Ny politisk aftale lukker huller for jordsvindel – men udskyder beskyttelsen af drikkevandet28.1.2026 15:41:41 CET | Pressemeddelelse
Ny politisk aftale er et skridt i den rigtige retning, mener Danmarks Naturfredningsforening, der dog savner bedre miljøkontrol og drikkevandsbeskyttelse
Naturfredningsforening: Indfør sprøjteforbud på de sårbare drikkevandsområder hurtigst muligt12.1.2026 18:02:17 CET | Pressemeddelelse
Trods årtiers indsats er beskyttelsen af det danske drikkevand mod forurening en eklatant fiasko, slår ny rapport fra Miljøministeriet fast, og peger samtidig på et sprøjteforbud som den bedste og billigste løsning for samfundet.
DN og Sportsfiskerne: Danmark dumper i indsatsen for et bedre vandmiljø20.12.2025 09:13:00 CET | Pressemeddelelse
Ministeriet for Grøn Trepart har netop præsenteret den opdaterede udgave af Vandområdeplan 3, der skal sikre, at vandløb, søer, grundvand og kystvande kommer i god tilstand senest i 2027. Men planen er utilstrækkelig og indsatserne kommer for sent, mener Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund.
Naturfredningsforening om nyt klimamål: Chokerende uambitiøst18.12.2025 09:56:45 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har overraskende indgået en soloaftale om et klimamål på 82 procent for 2035. Det er chokerende uambiøst og en hæmsko for den fremadrettede klimapolitik, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Ny kvælstofaftale er et vigtigt skridt mod bedre havmiljø og natur3.12.2025 11:46:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Naturfredningsforening glæder sig over den nye politiske aftale, som markant skærper kravene til landbrugets udledning af kvælstof. Samtidig roser foreningen beslutningen om at etablere 10 nye store naturområder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

