Naturfredningsforening: Kvælstofaftale er dårligt nyt for vandmiljøet
19.6.2026 15:28:58 CEST | Danmarks Naturfredningsforening | Pressemeddelelse
Ny politisk aftale udskyder muligheden for at skrue op for kvælstofhammeren fra 2027 til 2028. Et klokkeklart brud med fristerne i den grønne trepartsaftale og EU's vandrammedirektiv, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Regeringen har netop indgået en ny politisk aftale med Venstre, Konservative og Liberal Alliance, som er dårligt nyt for vores nødlidende vandmiljø.
Det var en indiskutabel præmis for aftalen for grøn trepart, at man allersenest i 2027 skulle iværksætte alle tiltag, som sikrer tilstrækkelige kvælstofreduktioner til at få livet tilbage i havet. Men af dagens aftale fremgår det, at man ikke kan skrue op for kvælstofreguleringen – den såkaldte kvælstofhammer – før tidligst i 2028. Det er et klokkeklart brud på trepartsaftalen.
-Det var en bunden opgave at iværksætte alle tiltag, der skal sikre et godt vandmiljø, senest i 2027. Et af de vigtigste værktøjer vælger regeringen desværre nu at udskyde. Det er dybt skuffende og dårligt nyt for vores fjorde og kyster, og ikke mindst et brud på den grønne trepartsaftale, siger direktør i Danmarks Naturfredningsforening Lars Midtiby.
Landmænd får mulighed for at udlede mere kvælstof, end de må
Aftalen danner grundlag for, at kvælstofhammeren kan træde i kraft 1. januar 2027. Det er i sig selv positivt. Herefter får alle landmænd en udledningskvote, som de skal overholde. Desværre er der indbygget en såkaldt fleksibilitet ind i aftalen, så landmanden kan opspare udledningskvoter. Det kan føre til år med spidsbelastning og skade natur og miljø.
-Vi ser med bekymring på, at landmænd kan opspare retten til at udlede kvælstof. Det kan føre til år med en langt større kvælstofudledning, end hvad vandmiljøet kan tåle. Det gør det svært for de marine økosystemer at få den ro, som de har brug for, hvis de skal genoprettes, siger Lars Midtiby.
Kontakter
Kasper Pihl MøllerTeamleder for presseDanmarks Naturfredningsforening
Tlf:26816228kpm@dn.dkFølg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Oplev Peter Tanev og Anders Kofoed til Havets Folkemøde i Solrød13.8.2026 14:53:48 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 22. august inviterer Køge Bugt Alliancen og Danmarks Naturfredningsforening til Havets Folkemøde ved Strandens Hus i Solrød – en folkefest i vandkanten med debatter, oplevelser og aktiviteter for hele familien.
Tilladelse til udledning af tungmetaller i Nyborg fjord trækkes tilbage12.8.2026 10:40:10 CEST | Pressemeddelelse
Natur- og Fødevareklagenævnet har netop givet Danmarks Naturfredningsforening medhold i en klage over Miljøstyrelsens tilladelse til, at tjærefabrikken Koppers kan udlede spildevand til Nyborg Fjord.
DN: Regeringen svigter den kritisk truede ål2.7.2026 20:15:36 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget indfører ny national ålekvote, der reducerer den samlede fangst til 40 ton. I Danmarks Naturfredningsforening kritiserer man dog, at aftalen overhovedet tillader, at en kritisk truet art bliver fanget og aflivet.
Danmarks Naturfredningsforening kræver politisk indgreb overfor pesticidhandel30.6.2026 07:23:08 CEST | Pressemeddelelse
Miljøstyrelsens kontrol med pesticidforhandlere i 2025 viser, at 3 ud af 4 forhandlere ikke har overholdt reglerne. Området har sejlet i årevis, og Danmarks Naturfredningsforening kræver nu politisk handling.
Ny podcast dykker ned i vandets fascinerende verden18.6.2026 04:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 18. juni lancerer Danmarks Naturfredningsforening podcasten Livets kilde – en lydfortælling i ti episoder om vandets betydning for livet på Jorden, vores kulturhistorie og vores forhold til naturen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum