EjendomDanmark: ”Der er brug for flere boliger”
Danmark har brug for investeringer i alle typer af boliger, hvis vi skal skabe et mangfoldigt boligmarked. Sådan lyder det fra EjendomDanmark, der repræsenterer den danske ejendomsbranche, efter et nyt arbejdspapir fra EU-Kommissionen i dag har set nærmere på boligmarkedet i Danmark.
![](/data/images/public/13559839/13684105/c1060150-cb19-4c86-bbde-12ebd6da1818-w_720.jpg)
Alle skal have et hjem – også i fremtiden. Et nyt arbejdspapir fra EU-kommissionen ser dog Danmark som værende i en ”kritisk situation” i forhold til danskernes boligudgifter. Ifølge EjendomDanmark, der er den samlende organisation for ejendomsbranchen, er dette et udtryk for, at der er brug for flere investeringer i boliger, de steder i landet, hvor vi ved, at de kommer til at mangle.
Tidligere analyser har vist, at der i Danmark i 2040 potentielt kan mangle flere end 300.000 boliger.
”Det rejser et stort spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at der er boliger nok til os alle i fremtiden? Derudover er det ret væsentligt, at de boliger, der kommer til, reelt passer til fremtidens virkelighed, hvor der vil være brug for flere typer af boliger – tilpasset befolkningens levevis,” siger Jan Ellebye, underdirektør i EjendomDanmark.
Han peger samtidig på, at rammerne skal sikres, hvis vi skal skaffe investeringerne i nye boliger:
”Fremtidens behov vil kræve massive investeringer i at skaffe nok boliger. Samtidig står vi overfor en kæmpe udfordring – hvilket også er nævnt i EU-papiret - når vi skal sikre investeringer til klimarenoveringerne af vores ejendomme, så vi af klimahensyn, får skruet ned for energiforbruget. Begge opgaver bliver spændende at drøfte i forbindelse med regeringens kommende boligpolitiske udspil.”
Forskelle mellem by og land
Selvom Danmark er et lille land, så er der dog også store forskelle. Arbejdspapiret viser, at det er i de store byer – her særligt København – at danskerne bruger en stor del af deres indtægt på boligerne. Det er ofte her boligdebatten tager sit udgangspunkt, men investeringsudfordringerne gælder hele landet.
”Vi taler meget om det københavnske boligmarked, selvom der også her kan være milevid forskel på den enkeltes boligsituation. Men både i storbyen og i provinsen må målet være at sikre nok boliger, der passer de behov, som borgerne har. Derved kan vi få byer med plads til alle og søge løsninger, hvor de forskellige boligformer supplerer hinanden og skaber rum for borgernes forskellige livssituationer,” siger Jan Ellebye.
Kontakter
Cecilie Lund VintherUnderdirektør
Tlf:21404675clv@ejd.dkAmalie Dvinge AgerboPressekonsulent
Tlf:30207441ama@ejd.dkJan EllebyeUnderdirektør
Tlf:20333876je@ejd.dkEjendomDanmark er brancheorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Vores medlemmer er blandt andet pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Flere ledige kontorer særligt i en landsdel1.7.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er kommet flere ledige kvadratmeter kontor siden samme tid sidste år, viser ny rapport fra EjendomDanmark. Det er særligt én landsdel, der trækker gennemsnittet for hele landet op.
Bredere aftale om generationsskifte giver ro til branchen27.6.2024 12:36:34 CEST | Pressemeddelelse
Sidste uges udspil fra regeringen om generationsskifte har nu udmøntet sig i en bredere, politisk aftale. EjendomDanmark, der i flere år har arbejdet på at sikre ligestilling for ejendomsvirksomheder, er glade for, at et endnu bredere flertal nu tilslutter sig.
Nye etiske normer viser ejendomsbranchens ansvar og ambitioner27.6.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
EjendomDanmarks hovedbestyrelse har vedtaget nye etiske normer for organisationens medlemmer, der løfter ambitionerne på ejendomsbranchens vegne. De er kulminationen på et stort arbejde med bidrag fra hele branchen.
Positivt og rigtigt, at ejendomsvirksomheder sidestilles med andre virksomheder20.6.2024 09:35:22 CEST | Pressemeddelelse
I regeringens nye udspil om generationsskifte sidestilles ejendomsvirksomheder med andre virksomhedstyper, når der skal ske et generationsskiftes. Hos EjendomDanmark glæder man sig over, at der er fundet en løsning på udfordringen, som organisationen på branchens vegne har hejst et flag for i flere år.
Ejerlejlighedernes Landsforening fusionerer med EjendomDanmark3.6.2024 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ejerlejlighedernes Landsforening fusionerer med EjendomDanmark, så de fremover bliver en del af branchens samlende organisation. Fusionen sker i forlængelse af et mangeårigt, konstruktivt samarbejde mellem de to organisationer, og det blev i fredags besluttet endeligt af medlemmerne i begge organisationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum