Lidt flere elever i 0. klasser i 2022/2023
Klassekvotienterne i folkeskolen faldt i skoleåret 2022/2023, mens de steg på landets frie grundskoler. Men i både folkeskolens og i de frie grundskolers 0. klasser kom der lidt flere børn i klasseværelserne.
Da det ringede ind til første skoledag i landets grundskoler til skoleåret 2022/2023, skulle der sættes flere stole ind i landets 0. klasser – både i folkeskolen og i de frie grundskoler.
Her var der vækst i antallet af elever pr. klasse i folkeskolerne fra 20,4 til 20,8 børn. Klassekvotienten i folkeskolens 0. klasser har ellers været faldende siden 2016/2017, hvor antallet lå på 21,6 børn pr. 0. klasse. Nu ser vi for første gang i seks år flere børn i klasserne. Blandt landets frie grundskoler var der også en stigning i antallet af elever pr. klasse for 0. klassetrinnet fra 17,5 børn i klassen i 2021/2022 til 17,9 i indeværende skoleår. Antallet af elever pr. klasse i de frie grundskoler har konsekvent ligget på et lavere niveau end folkeskolerne.
Antal elever pr. 0. klasse

Kilde: www.statistikbanken.dk/kvotien
Geografisk set er stigningen i antal elever pr. 0. klasser størst i Region Syddanmark og Region Midtjylland.
I de frie grundskoler er væksten i 0. klasseelever pr. klasse fra forrige skoleår til dette skoleår størst i Region Midtjylland, hvor klassekvotienten voksede fra 17,2 til 18.
”Forklaringen på det stigende antal børn i 0. klasserne i skoleåret 2022/2023 er dels en stigning i antal nyfødte i 2016 ift. årene før, men der har bl.a. også været et højere indvandringstal af fx 0-årige i 2015 og 2016,” siger Ingibjörg Sól Ingólfsdóttir, fuldmægtig i Danmarks Statistik.
Antal nyfødte pr. år, 2013-2022

Kilde: www.statistikbanken.dk/FOD
Samlet set forsætter klassekvotienten med at falde i hele landet i folkeskolen
Blandt folkeskolerne i hele landet er der på alle klassetrin gennemsnitligt 20,9 børn i indeværende år. Det er et mindre fald ift. året før, hvor klassekvotienten for alle klassetrin var 21,0. De frie grundskoler oplevede derimod en mindre stigning fra 18,7 børn i klassen i 2021/2022 til 18,8 børn det efterfølgende skoleår.
For alle landets folkeskoleklasser fra 0. klasse til 10. klasse er den samlede klassekvotient faldet fra 21,6 børn i klasserne i 2016 og 2017 til 20,9 i 2022/2023. Det er på niveau med 2011/2012. Dykker vi ned i de enkelte klassetrin, så har antallet af børn generelt været faldende på næsten alle klassetrin siden skoleåret 2018/2019.
De største stigninger samlet set på alle klassetrin fra 2021/2022 til 2022/2023 ses i Langeland Kommune med 1,1 flere børn i klassen. Herefter følger Holstebro og Halsnæs kommuner med 0,5 flere børn i klassen. De største fald i antallet ses i Samsø Kommune med 2,3 færre børn pr. klasse efterfulgt af Læsø Kommune med 1,7 og Bornholm, Faaborg-Midtfyn og Lolland kommuner med 0,9 færre børn pr. klasse.
Nøgleord
Kontakter
Hvis du har spørgsmål til tallene i artiklen, kan du kontakte fuldmægtig Ingibjörg Sól Ingólfsdóttir på isi@dst.dk og telefon 2153 1536.
Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Alder på førstegangsfødende er steget markant12.9.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 1960 og frem til i dag er kvinder blevet godt syv år ældre, når de føder deres første barn. Sidste år kom gennemsnitsalderen for førstegangsfødende op på knapt 30 år. Samtidig er andelen af førstegangsfødende på mindst 40 år steget markant. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.
Landbrugsstøtte fylder mindre i resultaterne for de danske landbrug4.9.2023 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Landbrugsstøtten har betydet væsentligt mindre for økonomien i heltidslandbrug i perioden 2017-2021 end i perioden 2012-2016. Det skyldes overvejende, at landmænd i årene har opnået høje driftsresultater, især de konventionelle landbrug med malkekvæg og svin.
Hver femte vil have svært ved helt at undvære kontanter1.9.2023 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
På beløbet, tak. I dag, 1. september, fylder Dankortet 40 år. Betalingskort er den mest anvendte betalingsform og bruges af de fleste, men alligevel udtrykker 20 pct. af befolkningen, at de vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet.
460.000 personer skylder 50 milliarder kroner i SU-gæld30.8.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kontanthjælpsmodtagere og personer, der ikke har færdiggjort en erhvervskompetencegivende uddannelse, har i gennemsnit den højeste misligholdte SU-gæld, viser ny analyse om SU-gæld fra Danmarks Statistik. I alt skyldte 460.000 personer 50 mia. kr. i SU-gæld til den danske stat ved udgangen af 2021.
Danmarks forbrug af biomasse til energi holder historisk højt niveau23.8.2023 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2022 fortsatte Danmark med at producere energi fra biomasse på et historisk højt niveau. 30 pct. af biomassen til energi blev importeret fra udlandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum