UDSTILLINGSÅBNING: FREDERIKSBERG - BYEN I BYEN
Ny historisk udstilling formidler et bredt udvalg af de bedste fortællinger om Frederiksbergs liv. Udstillingen FREDERIKSBERG – BYEN I BYEN sætter fokus på Frederiksberg som moderne storby, hvor borgere, politikere, kunstnere og forbrydere på hver deres måde har sat aftryk og formet det Frederiksberg, der i dag eksisterer som en by i byen.
Frederiksberg Kommune driver i det kommende år kulturhuset Riises Landsted, Allégade 5. I denne anledning præsenterer Frederiksbergmuseerne og Frederiksberg Stadsarkiv i tæt samarbejde udstillingen FREDERIKSBERG – BYEN I BYEN om Frederiksbergs historie gennem 300 år.
Borgmester Michael Vindfeldt (S) åbner udstillingen fredag den 2. juni kl. 16 som en del af FRBDAGE, og siger i den forbindelse:
”Riises Landsted er en historisk bygning og vigtig del af både det arkitektur- og kulturhistoriske miljø omkring Allégade. Det er derfor oplagt, at netop Riises Landsted lægger rum til en udstilling om Frederiksbergs historie fra byens spæde start til den udvikler sig til en moderne storby. Frederiksbergmuseerne og Frederiksberg Stadsarkiv har med generøs støtte fra Frederiksbergfonden produceret en både smuk, spændende og informativ udstilling om vores Frederiksberg med nedslag på forskellige temaer, der har gjort byen til det særlige sted, det er i dag. Jeg håber, at rigtig mange vil benytte lejligheden til at besøge Riises Landsted og se udstillingen i de historiske rammer og samtidigt blive klogere på vores bys historie”.
Frederiksberg opstår som en lille beskeden landsby for over 300 år siden, da 20 hollænderbønder med familier flyttes til markerne udenfor Københavns volde. Det er nu en moderne storby med mere end 100.000 indbyggere, eget slot og egen identitet. Hvad byen består af – hvem den har bestået og består af - giver udstillingen eksempler på.
”Jeg synes, at det er en ambitiøs og flot udførelse, og det meget glædeligt, at vi med projektet får en samlet fremstilling af Frederiksbergs historie. Der er tale om en mobil løsning og der gives samtidig mulighed for at arbejde med udsnit af den samlede løsning, hvilket skaber stor fleksibilitet i den fremtidige anvendelse”, fortæller direktør for Frederiksbergfonden, Martin Dahl.
FREDERIKSBERG – BYEN I BYEN er skabt i samarbejde mellem Frederiksbergmuseerne og Frederiksberg Stadsarkiv. Udstillingen er generøst støttet af Frederiksbergfonden.
Udstillingsåbning:
Fredag d. 2. juni kl. 16. Alle er velkomne!
Riises Landsted, Allégade 5, 2000 Frederiksberg.
Udstillingsdatoer:
Lørdag d. 3. juni kl. 10-16 og søndag d. 4. juni kl. 10-16
5. juni-15. juni: Onsdag, torsdag og fredag kl. 14-17, Lørdag kl. 11-14
11. juli – 11. august: Onsdag, torsdag og fredag kl. 14-17
Kontakter
Siw Aldershvile NielsenKommunikationsansvarligFrederiksbergmuseerne
Tlf:92153576san@frederiksbergmuseerne.dkBilleder
Vedhæftede filer
Om Frederiksbergmuseerne
Frederiksbergmuseerne består af Cisternerne, Bakkehuset, STORM og Møstings. Alle fire museer ligger på Frederiksberg i indbyrdes gåafstand og bindes sammen af Frederiksbergs to smukke parker, Søndermarken og Frederiksberg Have.
Følg pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Fortid og nutid forbindes i ny udstilling af Anette Harboe Flensburg på Bakkehuset11.4.2024 15:46:58 CEST | Pressemeddelelse
25. april – 29. december 2024 I det historiske Bakkehuset, der var hjem for ægteparret Rahbek, blomstrede oplysningstidens idéer side om side med romantikkens naturfilosofi, mens hverdagslivet flettede sammen med kunstnerisk udfoldelse. Denne syntese viser sig ligeledes hos billedkunstneren Anette Harboe Flensburg. I særudstillingen 'Sten – Skelet – Silhuet' udfolder sig en fintfølende udveksling mellem kunstner og Bakkehuset.
Niels Pugholm: Endnu en undergang13.3.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
5. april – 9. juni 2024 I Niels Pugholms soloudstilling i Møstings udfoldes en dramaturgi over undergangsmytens cyklus. Med udgangspunkt i reliefskitser, antikke søjler, klassiske vaser, husets nyklassicistiske stil og egne keramiske eksperimenter bliver udstillingen ’Endnu en undergang’ en slags scenografi, hvor publikum bevæger sig gennem undergangsfortællingens forskellige stadier.
Taryn Simon: Start Again the Lament7.3.2024 08:07:41 CET | Pressemeddelelse
March 17 – November 30, 2024 Cisternerne præsenterer en omfattende lydinstallation af kunstneren Taryn Simon. Udstillingen ‘Start Again the Lament’ udforsker sorgens anatomi, forstået som de komplekse systemer, vi anvender til at håndtere dødens vilkår, samt hvordan vi sørger såvel kollektivt som individuelt.
Christine Clemmesen: Handed to Eyes14.12.2023 15:00:06 CET | Pressemeddelelse
6. januar - 17. marts 2024 På årets første udstilling i Møstings udforsker billedkunstner Christine Clemmesen det komplekse forhold mellem fotografi, rum, og materiale. Clemmesen tager ikke fotografier; hun skaber dem på en måde, der udfordrer den traditionelle opfattelse af, hvad fotografiet indebærer.
REKORDÅR I CISTERNERNE /28.11.2023 14:46:12 CET | Pressemeddelelse
Et besøgstal på over 100.000 og endnu en anbefaling i New York Times! Udstillingsåret 2023 markerer sig som Cisternernes mest velbesøgte til dato, hvilket fejres med DJ og fri entré.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum