Tilbud til alle skoleelever: Frihed på to hjul
25.5.2023 08:32:07 CEST | Cyklistforbundet | Pressemeddelelse
Alle Børn Cykler hedder Cyklistforbundets skolekampagne, der er åben for tilmelding nu. Men alle børn cykler desværre ikke – og det er baggrunden for kampagnen, der gør det nemt for lærerne at bruge cyklen i undervisningen.

13-årige Kasper fra Frederikssund nyder sin frihed på cyklen. Han cykler selv 2,7 km til skole og cykler også til håndbold og guitarundervisning.
“Cyklen giver mig frihed til at tage hen, hvor jeg vil, og jeg bliver uafhængig af mine forældre, som nogle gange ikke er hjemme. Det er rart at vide, jeg selv kan transportere mig,” siger Kasper.
Men alt for mange børn nyder ikke den frihed, som Kasper har. Børnecyklingen i Danmark er i frit fald. Det er baggrunden for Cyklistforbundets skolekampagne, Alle Børn Cykler.
”Cyklen er frihed på to hjul, og vi ønsker, at alle børn oplever den frihed, som Kasper har, men desværre er der færre og færre børn, der cykler, og derfor er der stort behov for, at lærerne og skolerne sammen med forældrene hjælper med til at vende den kedelige udvikling,” siger Mai-Britt Aagaard Kristensen, der er projektleder for Alle Børn Cykler i Cyklistforbundet.
Med kampagnen leverer Cyklistforbundet redskaberne, så lærerne på alle klassetrin nemt kan arbejde med cykling. Kampagnen indeholder en landsdækkende cykeldyst, masser af bevægelse og sjove undervisningsmaterialer med cyklen i centrum. ABC afsluttes med kåringen af årets vinderklasser og udnævnelsen af Årets Børnecyklist. Hovedpræmien er mountainbikes til alle elever i klassen fra den danske cykelproducent HF Christiansen. Det er gratis at deltage i kampagnen.
Særligt tilbud til de store elever
Alle Børn Cykler har desuden et særligt tilbud til de store elever i udskolingen. Cyklistforbundet sætter unges cykelvaner til debat med podcast og såkaldte Bikestagrams.
"Hver tredje elev i udskolingen cykler altid til skole, men det er desværre kombineret med, at hver tredje elev aldrig cykler til skole. Den fordeling vil vi i Cyklistforbundet gerne lave om på," siger Mai-Britt Aagaard Kristensen og fortsætter: "Derfor tilbyder vi nu en helt ny skræddersyet indsats til 7.-10. klasserne med nye materialer og konkurrencer, som lærerne frit kan vælge til og fra, som de lyster."
Kampagnen kører den 4.-17. september 2023 med støtte fra Novo Nordisk og Sundhedsstyrelsen, så det er gratis for skolerne at være med.
FAKTA:
https://www.alleboerncykler.dk/
Alle Børn Cykler er landets største børnemotionskampagne, hvor typisk over 100.000 skole-elever på klassebasis dyster om at cykle flest dage til skole og fritidsaktiviteter.
At cykle i hverdagen gør en stor forskel for børns sundhed og trivsel. Cyklistforbundet ønsker at inspirere skoler og forældre til at bakke op om et godt og aktivt børneliv med masser af cykling. Det er gratis for skolerne at deltage i kampagnen.
Kampagnen, der henvender sig til alle klassetrin, indeholder en landsdækkende cykeldyst, undervisningsmateriale til fagene og en forældreindsats. Kampagnen sluttes af med at kåre årets vindeklasser og Årets Børnecyklist.
De 10-17-årige cyklede 31,9% færre cykelture i 2019 sammenlignet med 2009.
Nøgleord
Kontakter
Jørgen SchlosserRedaktør og presseansvarlig
Tlf:27 52 43 25jsc@cyklistforbundet.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Over 100.000 børn klar til Alle Børn Cykler7.9.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 100.000 skoleelever fra hele landet er tilmeldt årets Alle Børn Cykler, der starter i dag. Det er omkring hver sjette skoleelev i Danmark, det højeste deltagerantal siden 2019 og et vigtigt lyspunkt i en tid, hvor alt for få børn cykler til skole. (OBS: Kommunale tal og tilmeldte skoler i bunden.)
Lavere fart redder liv i København24.8.2026 08:19:13 CEST | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet bakker helhjertet op om borgmester Line Barfods udspil om, at farten skal ned til 30 km/t i København.
Næsten fire ud af ti børn cykler stort set aldrig til skole10.8.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Cyklistforbundet viser, at det står sløjt til med cykling til skole. Omkring Fire ud af ti cykler ikke. Forbundet efterlyser en ny national cykelstrategi med særligt fokus på børn og trygge skoleveje.
Tour de Jylland krydser Storebælt4.8.2026 13:50:47 CEST | Pressemeddelelse
Det, der for østjyske Michael Dvinge begyndte som en personlig kamp tilbage til livet efter en alvorlig hjerneskade, er vokset til et fællesskab på tværs af handicap, alder og cykeltyper. Nu tager Tour de Jylland - cykelløbet, hvor alle kan køre med - et nyt skridt. For første gang går turen også gennem Sjælland
Herlev og Gentofte Hospital vinder Pedalkraft-Prisen 202623.6.2026 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum