Cyklistforbundet

Over 100.000 børn klar til Alle Børn Cykler

7.9.2026 06:10:00 CEST | Cyklistforbundet | Pressemeddelelse

Del

Mere end 100.000 skoleelever fra hele landet er tilmeldt årets Alle Børn Cykler, der starter i dag. Det er omkring hver sjette skoleelev i Danmark, det højeste deltagerantal siden 2019 og et vigtigt lyspunkt i en tid, hvor alt for få børn cykler til skole. 

(OBS: Kommunale tal og tilmeldte skoler i bunden.)

Børn cykler til skole
Børn cykler til skole Foto: Jens Hasse

Når årets udgave af Cyklistforbundets landsdækkende skolekampagne Alle Børn Cykler løber af stablen fra 7. til 20. september, bliver det med over 100.000 tilmeldte elever. Kampagnen er dermed på det højeste deltagerniveau siden 2019.

Den store opbakning glæder Cyklistforbundet, som samtidig ser kampagnen som et vigtigt svar på en bekymrende udvikling. En ny undersøgelse fra Cyklistforbundet viser nemlig, at 38 procent af børnene i Danmark aldrig eller næsten aldrig cykler til skole, mens 57 procent slet ikke har cyklen som en del af deres transport til skolen. Og så viser undersøgelsen også, at godt halvdelen af forældrene faktisk ønsker, at deres barn cykler noget mere.

"Det er fantastisk at se så mange elever, lærere og skoler bakke op om Alle Børn Cykler. Når over 100.000 elever deltager, og cirka fire ud af ti af Danmarks skoler er med, viser det, at lysten til at cykle stadig er der. Samtidig understreger det, hvor vigtigt det er at holde fast i indsatser, der giver børn gode oplevelser på cyklen og styrker deres cykelvaner," siger Kenneth Øhrberg Krag, direktør i Cyklistforbundet.

To uger med cykelglæde og fællesskab

Alle Børn Cykler er Danmarks største skolecyklingskampagne. I to uger dyster klasser over hele landet om at cykle flest dage. Al cykling tæller, både til og fra skole, i fritiden og i skoletiden. Kampagnen suppleres af undervisningsmaterialer, aktiviteter og materialer til forældre, som skal gøre det lettere og sjovere at vælge cyklen.

Formålet er ikke kun at skabe mere bevægelse, men også at give børn større frihed, selvstændighed og gode vaner, der kan følge dem resten af livet. Børn, der cykler til skole, er ofte mere fysisk aktive og får en naturlig daglig motion.

Kampagnen får flere børn op på sadlen

Evalueringer af kampagnen viser, at tre ud af fire lærere oplever, at eleverne cykler oftere end normalt under Alle Børn Cykler. Samtidig svarer 96 procent af de deltagende lærere, at de er tilfredse eller meget tilfredse med kampagnen.

"Skal vi vende udviklingen i børns cykling, kræver det både trygge skoleveje, engagerede skoler og motiverede familier. Alle Børn Cykler er med til at vise børnene, at det er sjovt at cykle og giver dem frihed i hverdagen, så de ikke er afhængige af at blive kørt som bagsædebørn," siger Kenneth Øhrberg Krag.

Mountainbikes, hjelme og biografture på højkant

Der er også ekstra motivation for de deltagende klasser. Blandt præmierne i årets kampagne er mountainbikes til en hel klasse og dens lærer sponsoreret af HF Christiansen. Derudover er der cykelhjelme, lygtesæt, pumptrack-event, biografture og gavekort og en lang række andre præmier på højkant til over 100 klasser. Vinderne findes ved lodtrækning blandt de klasser, der samler point gennem deres cykeldage.

Alle Børn Cykler Prisen

Som en del af kampagnen uddeler Cyklistforbundet desuden hvert år Alle Børn Cykler Prisen til en lærer, der gør en særlig indsats for at skabe cykelglæde blandt eleverne. Prisen hylder lærere, der inspirerer børn til at cykle mere, bruger cyklen aktivt i undervisningen eller hjælper elever, som endnu ikke er trygge på cyklen. Nomineringer til prisen 2026 kan indsendes frem til 30. oktober.

Alle Børn Cykler Prisen

Fakta om Alle Børn Cykler

  • Afholdes 7.-20. september 2026.
  • Mere end 100.000 elever er tilmeldt årets kampagne.
  • Kampagnen er gratis at deltage i for skoler og klasser.
  • Eleverne dyster klassevis om at cykle flest dage.
  • Tre ud af fire lærere oplever, at eleverne cykler mere under kampagnen.
  • 96 procent af lærerne er tilfredse eller meget tilfredse med kampagnen.
  • 33 kommuner er samarbejdskommuner.

Se alle kommuner og skoler her;
Hvem og hvor mange cykler med?

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Børn cykler til skole
Børn cykler til skole
Foto: Jens Hasse
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet

Tour de France-stjerne var med, da Nørrebrokollegaer fra STAR blev overrasket med cykler for næsten 300.000 kroner12.6.2026 10:48:28 CEST | Pressemeddelelse

11 heldige kolleger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vandt hovedpræmien i Danmarks største motionskampagne, Vi Cykler til Arbejde: Elcykler fra Merida til en værdi på 26.999 kroner pr. styk. Blandt tilskuerne til præmieoverrækkelsen var en tidligere Tour de France-stjerne, som har nogle gode cykelråd. OBS: Se længere nede for regionale resultater og vindere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye