Trods gode intentioner og økonomisk løft rammer sundhedspakke forbi målet

Dem, der har allermest brug for hjælp, får ikke bedre adgang til den med den sundhedspakke, regeringen tirsdag har præsenteret.

Det mener sektorformand i FOA Tanja Nielsen om regeringens planer om blandt andet at styrke kræftbehandlingen ovenpå skandalesager i blandt andet kræftbehandlingen i Region Midtjylland.

De 5 milliarder kroner, visionerne om bedre kræftbehandling og en styrkelse af patientrettighederne får nemlig ikke fuld effekt hos de mennesker, der ikke modtager hjælpen i dag, så længe de grundlæggende problemer i sundhedsvæsenet forbliver uløste.

”Vi har set sundhedspakker blive præsenteret gang på gang med store ambitioner af skiftende regeringer. Men store armbevægelser og gode intentioner for de mennesker, der lever og dør med behandlingskrævende sygdomme, er ikke nok. Vi har set en gradvis udvanding af hele sundhedsområdet over de seneste 15 år – det retter 5 milliarder kroner i en akut plan ikke op på.”

”Vi står i en fundamental krise med lange ventetider, stigende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet, som alle bunder i en manglende prioritering af de enkelte dele af sundhedsområdet og mangel på ressourcer og personale, som langt fra har fulgt med behovet. Inden regeringen får lagt en plan for, hvilke behandlinger og patienter, regionerne og kommunerne skal prioritere, og hvordan vi løser rekrutteringskrisen og sikrer nok uddannet personale, som jo skal udføre regeringens visioner om bedre kvalitet, er jeg meget bekymret for, at løfter om overholdelse af ventetiderne på kræftområdet, vil ske på bekostning af andre patienter og andre behandlingsområder,” siger Tanja Nielsen.

Regeringens nye sundhedsplan og en kommende kræftplan bliver finansieret af nye midler, som er fundet i en økonomi, som ser bedre ud end før antaget.

”Det er meget positivt, at der på grund af en bedre økonomisk situation nu kan findes midler til at investere i vores velfærd – og at regeringen reagerer prompte ved at få pengene ud, hvor der er brug for dem. Men uden en konkret og samlet plan for, hvordan vi forbedrer sundheden for alle – uanset hvor man bor henne i landet og uanset økonomisk og sociale udfordringer – vil pengene ikke få fuld effekt for de borgere, der er mest udsat og hårdest ramt. Så længe ulighed er noget, der kommer med som en bisætning i visionerne og ikke bliver konkretiseret, bliver problemerne ikke løst,” siger hun.

Lige nu afventer vi både Prioriteringsrådet, Strukturkommisionen og Robusthedskommisionens anbefalinger til fremtidens sundhedsområde. Fælles for grundlaget for de tre, er at de skal finde anbefalinger til strukturelle og fundamentale ændringer i, hvordan vores sundhedsvæsen er indrettet.

”Regeringen siger selv, at den reagerer på et akut problem, som er afsløret på kræftområdet. Men de løsninger, der præsenteres; styrkelse af patientrettighederne, investeringer i opsporingen af kræft og en bekæmpelse i uligheden i sundhed, når ikke frem til dem, der har mest brug for hjælpen, når man tænker mennesker som patienter og sundhed som behandling på hospitalerne.”

”Vi skal tænke på menneskets hele liv på tværs af sociale- og sundhedsmæssige udfordringer fremfor enkeltdiagnoser. Det er hos kommunerne og borgerens egen læge, at den tidlige opsporing sker. Det er her, vi skal investere, så de mennesker med kroniske og livstruende sygdomme, som i dag ikke opdages i tide, vil blive grebet af medarbejderen i kommunernes nære sundhedstilbud eller af den praktiserende læge, som kender det enkelte menneskes livssituation og sundhedsmæssige tilstand. Det kræver uddannet personale – og dem er der mangel på på tværs af hospitaler, ældreplejen og psykiatrien."

"Jeg er meget bekymret for, at man ved at styrke sundhedsvæsenet på ét område, trækker uddannede medarbejdere og ressourcer fra andre områder, hvor behovet for faglighed kun bliver større og større,” siger Tanja Nielsen.