Klimakrisen kræver et opgør med traditionelt boligbyggeri

Siden 1960 er et gennemsnitligt, dansk parcelhus næsten fordoblet i størrelse og er i dag over 200 kvadratmeter. I samme periode er danskerne generelt blevet bedre til at spare på energi til lys og varme, men det opvejer ikke klimaaftrykket for den betydelig større mængde byggematerialer, der skal til de store huse.

”Antallet af kvadratmeter er klart den faktor, der fylder mest i de samlede udledninger fra en bolig. Desuden optager de areal, der kunne være brugt til andre gode formål i byområderne som grønne parker, natur og biodiversitet,” siger programchef Peter Andreas Norn, Klimalaboratoriet i CONCITO.

”Derfor skal vi have vendt trenden væk fra større parcelhuse. Vi skal bygge mindre, men også tættere og højere og så skal vi bruge mere CO2-venlige byggematerialer som træ,” tilføjer han.

Særligt fokus på Region Hovedstaden

Udfordringen med at finde plads til nye borgere er særligt udtalt i Region Hovedstaden, der arealmæssigt er den mindste region, men der hvor der bor flest indbyggere pr. kvadratmeter. Samtidig er det den region, der forventes at få den største befolkningsvækst frem mod år 2040.

”Det er helt afgørende, hvordan vi her i Region Hovedstaden anvender de knappe arealer og ressourcer i fremtiden. Derfor er vi gået i sammen med CONCITO om at belyse CO2-udledninger fra nye byområder, så vi og kommunerne kan begrænse vores udledninger i fremtiden,” udtaler regionsrådsformand Lars Gaardhøj i Region Hovedstaden.

Region Hovedstaden vil dele rapportens konklusioner med kommunerne gennem Klimaalliancen, hvor fokus er at understøtte implementeringen de kommunale klimaplaner. Som det første land i verden har tæt på alle danske kommuner netop lavet klimahandlingsplaner med det mål at leve op til Paris-aftalen.

Kommunerne spiller nøglerolle

I rapporten analyses tre eksempler på byudviklingsprojekter. Et parcelhusområde, et række- og punkthusområde og et område, hvor tidligere industribyggeri konverteres til bolig. Rapporten viser, at parcelhusområdets CO2-udledning er dobbelt så stor som de to andre områder.

Kommunerne har stor mulighed for at påvirke udledningerne fra byudviklingsområder. Det kan ske ved at begrænse antallet af kvadratmeter, stille krav til materialer, reducere et områdes samlede størrelse, samt sørge for gode kollektive transportforbindelser og cykel-og gangstier. En aktiv fysisk planlægning er et vigtigt kommunalt værktøj i klimaindsatsen og i en kommende helhedsorienterede arealplanlægning.

”Kommunerne spiller en nøglerolle i at stille krav til fremtidens bæredygtige bydele. Der kan spares mange tusind ton i hvert eneste større byudviklingsprojekt, hvis man tager de rigtige beslutninger i tide,” siger Peter Andreas Norn.

Om rapporten
Rapporten ’Analyse af CO2-udledningen for forskellige typer byudvikling’ er udarbejdet af konsulenthuset Viegand Maagøe for CONCITO i forbindelse med projektet ’Fremtidens Arealanvendelse’. Rapporten er finansieret af Region Hovedstaden og kan downloades her. 

Metoden
I rapporten har man sammenlignet tre forskellige former for byudvikling. Et parcelhusområde, et række- og højhusområde og et område, hvor tidligere industribyggeri konverteres til bolig. Her har man blandt andet set på, hvor stor CO2-udledning, der har været ved produktionen af byggematerialer til boligerne, i brugsfasen til opvarmning og strøm, og endelig hvor meget der bliver udledt under nedrivning, når boligerne ikke længere kan anvendes. Her viser rapporten, at parcelhusområdets CO2-udledning er dobbelt så stor som de to andre områder.