Homoseksuelt pingvinpar ruger på æg i Kattegatcentret
Kattegatcentrets 22 æselpingviner har gennem længere tid haft travlt med kurmageri og redebygning, og anstrengelserne har endelig båret frugt – dyrepasserne har nemlig opdaget to æg i én af pingvinrederne. Men det er ikke en han- og hunpingvin, der har dannet par og lagt æg, det er nemlig to pingvinhunner, der først har fået bingo i reden.
”Hos pingviner er det sådan, at to hunner og to hanner sagtens kan danne par, og her er det altså pingvinhunnerne Marmelade og Chickpea, der er blevet glade for hinanden, og de har gennem længere tid haft travlt med at bygge deres fælles rede. Og nu har Chickpea lagt to æg i reden, som de begge skiftes til at ruge på, nøjagtigt som ethvert andet heteroseksuelt pingvinpar ville gøre,” fortæller Thomas Mathias Spiele, der er dyrepasser for pingvinerne i Kattegatcentret.
HAR CHICKPEA VÆRET UTRO?
Kattegatcentrets dyrepassere er dog usikre på, om de to pingvinæg i reden er befrugtede og spekulerer derfor på, om der har været utroskab i pingvinanlægget.
”Af gode grunde har Marmelade og Chickpea ikke selv kunnet befrugte æggene, så der er en lille mulighed for, at Chickpea har parret sig med én af hannerne i anlægget. Der er dog ikke nogen af hannerne, der har vedkendt sig faderskabet, og da pingviner generelt er meget tro mod deres partner, er chancen større for, at de to pingvinhunner ruger på ubefrugtede æg,” fortæller Thomas Mathias Spiele.
Dyrepasserne må derfor vente i spænding på, om æggene er befrugtede. Det er nemlig først, når æggene er 10 dage gamle, at man ved nærmere undersøgelse af æggene kan se, om der sker en fosterudvikling i dem.
FAKTA
- Det er ynglesæson blandt Kattegatcentrets 22 æselpingviner
- Pingvinhunnerne Chickpea og Marmelade har dannet par og ruger på to æg i deres fælles rede
- Pingviner har lange kurmagerier, hvor de ser hinanden an. I kurmageriet bukkes der synkront, der er fælles fjerpudsning og serenader af høje, brægende kald. Kaldet er en vigtig del af kurmageriet, da pingvinerne skal lære at genkende deres mages unikke kald, så de kan genfinde hinanden i de enorme ynglekolonier
- Pingviner er monogame, hvilket vil sige, at de kun har én partner ad gangen. Parret yngler sammen på land i ynglesæsonen og skilles derefter for at tage på havet. Ofte mødes samme par igen næste år for at yngle, og nogle par er sammen hele deres liv. Ud af verdens 18 pingvinarter er det i gennemsnit 72% af pingvinparrene som yngler sammen år efter år, mens det hos æselpingvinerne er 85% af parrene, der bliver sammen
- En æselpingvinhun lægger to æg i reden, og forældrene skiftes til at ruge på æggene. Hvis æggene er befrugtede, klækker de normalt efter 34-36 dage
- Kattegatcentrets nye pingvinanlæg i to etager åbnede for publikum den 18. juli 2022
- Kattegatcentrets pingvinanlæg er ét af kun otte pingvinanlæg i verden, hvor det er muligt at stå i samme rum som subantarktiske pingviner
FOR MERE INFORMATION KONTAKT:
- Dyrepasser for pingvinerne i Kattegatcentret, Thomas Mathias Spiele, M: 2826 3898, E: tms@kattegatcentret.dk
- Marinbiolog og kurator i Kattegatcentret, Rune Kristiansen, M: 2872 0259 E: rk@kattegatcentret.dk
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.
Nøgleord
Kontakter
Grete Fogtmann JohnsenPressekontakt
Tlf:+45 22 33 89 84gfj@kattegatcentret.dkThomas Mathias SpieleDyrepasser
Tlf:28263898tms@kattegatcentret.dkRune KristiansenMarinbiolog og kurator
Tlf:28720259rk@kattegatcentret.dkBilleder
Links
Information om Kattegatcentret
Kattegatcentret er et stort, dansk akvarium med mere end 200 forunderlige, farvestrålende arter af havdyr - heriblandt hajer, pingviner og sæler. Kattegatcentret ligger i Grenaa helt ud til Kattegat og har siden åbningen i 1993 haft mere end 7 millioner gæster.
Følg pressemeddelelser fra Kattegatcentret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kattegatcentret
Borgmester dykker under overfladen for at hjælpe havet7.5.2024 06:15:47 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 8. maj trækker borgmester i Norddjurs Kommune i våddragten og planter ålegræs i havet langs Norddjurs sammen med Kattegatcentret og studerende fra Viden Djurs.
Kattegatcentret kæmper for de døde danske farvande i ny udstilling19.3.2024 07:55:00 CET | Pressemeddelelse
Det er sort, dystert og ildelugtende, når Kattegatcentret den 24. marts slår dørene op for en ny udstilling kaldet Dødvande, der sætter fokus på det dårlige danske havmiljø.
Historiske pingviner skal navngives8.2.2024 09:14:31 CET | Pressemeddelelse
De to første pingvinunger i Kattegatcentrets historie har begge vist sig at være hanner, og i vinterferien har centrets gæster en enestående chance for at navngive dem og samtidig vinde en eksklusiv pingvinfodring.
Rekordmange deltagere til AlgeCenter Danmarks årlige tangkonference10.10.2023 10:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Når AlgeCenter Danmark for tolvte gang afholder international tangkonference i Grenaa den 11.-12. oktober, er det med flere deltagere end nogensinde før. Hele 104 tanginteresserede fra forskningsinstitutioner, erhvervsliv og myndigheder fra 13 forskellige lande mødes i to dage for at udveksle den nyeste viden om dyrkning og anvendelse af tang.
Første pingvinunge i Kattegatcentrets historie klækker i disse timer5.7.2023 12:56:13 CEST | Pressemeddelelse
I disse timer er der familieforøgelse i Kattegatcentrets pingvinanlæg, for ud af pingvinparret Hans & Maries æg klækker der nemlig lige nu en lille, pippende pingvinunge. Det er Hans og Maries første pingvinunge - og også den første pingvinunge i Kattegatcentrets historie.