Mange danskere dropper Twitter
Mange danskere har forladt et socialt medie i løbet af de seneste to år, og værst ser det ud for Twitter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ingeniørforeningen, IDA.
I undersøgelsen svarer 34 procent af de danske brugere, at de har forladt Twitter i løbet af de seneste to år. Til sammenligning er det kun 15 procent af brugerne, der har sagt farvel til Snapchat, mens 10 procent har droppet Instagram.
Ifølge Kåre Løvgren, der er it-ekspert for IDA, skal en væsentlig del af forklaringen findes i de omfattende forandringer, der har ramt Twitter, siden den amerikanske milliardær Elon Musk i efteråret 2022 købte selskabet for over 300 milliarder kroner.
”Mange brugere har tilsyneladende fået nok af det kaos, der har ramt Twitter, efter at Elon Musk trådte ind på direktionsgangen og indledte en regulær massefyring. Siden har han også genåbnet adgangen for en række brugere, der ellers var blevet smidt ud, fordi de overtrådte Twitters etiske kodeks – deriblandt USA's tidligere præsident Donald Trump”, siger Kåre Løvgren.
Det markante fald i antallet af danske brugere bakkes op af en international undersøgelse fra Insider Intelligence, der anslår, at 30 millioner brugere vil droppe Twitter i de kommende to år på grund af stigende mængder hadefuldt indhold og tekniske problemer med platformen.
Siden overtagelsen har Elon Musk afskediget fire ud af fem ansatte i Twitter, så der i dag kun er omkring 1.500 medarbejdere tilbage, ligesom han har opløst et uafhængigt råd af eksperter, der skulle hjælpe Twitter med at håndtere blandt andet hadefulde ytringer, racisme og selvskadende adfærd.
”Twitter står med nogle massive udfordringer på flere fronter, og mange af dem kan henføres til de meget pludselige og voldsomme forandringer, som Elon Musk har effektueret. Det har formentlig skræmt mange brugere væk, og Twitter er i dag noget helt andet end for to år siden”, siger Kåre Løvgren.
Ifølge IDAs undersøgelse er det kun 17 procent af de adspurgte, der i dag er på Twitter. Danskernes foretrukne sociale medie er stadig Facebook, som 89 procent af befolkningen anvender til daglig. I undersøgelsen svarer kun fem procent af Facebook-brugerne, at de har lukket deres Facebook-profil de seneste to år.
”Det hænger formentlig sammen med Facebooks status som moderne forsamlingshus. Mange foreninger og sportsklubber bruger Facebook til at kommunikere med deres medlemmer, hvorfor det i praksis er umuligt for mange at forlade Facebook. På den måde er Facebook blevet en integreret kommunikationsplatform og kalender i mange danskeres liv, selv om de fleste af os godt ved, at Facebook udnytter vores data til markedsføring og har mange lig i lasten”, siger Kåre Løvgren og henviser blandt andet til skandalen om Cambridge Analytica.
Undersøgelsen er foretaget af Analyse Danmark for Ingeniørforeningen, IDA, blandt 2.000 danskere mellem 18 og 70 år.
Spørgsmål:
Har du indenfor de seneste to år droppet et socialt medie?
Medie | Andel |
34% | |
TikTok | 21% |
Snapchat | 15% |
10% | |
5% | |
YouTube | 4% |
Andre | 8% |
Note: Andel af dem, der har været på et af de givne medier og svaret ’ja’ til, at de har slettet det givne medie indenfor de seneste 2 år.
Hvilke af følgende sociale medier er du på (mulighed for flere svar)?
Medie | Andel |
89% | |
62% | |
YouTube | 58% |
Snapchat | 47% |
TikTok | 21% |
17% | |
Andre | 7% |
Jeg er ikke på nogen sociale medier | 4% |
Nøgleord
Kontakter
Kåre Løvgren, it-ekspert for IDA, telefon 60 66 70 09
Ole Hoff-Lund, presserådgiver i IDA, telefon 26 83 81 84
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Jo yngre vi er, jo mere åbne er vi om vores løn19.9.2023 09:23:01 CEST | Pressemeddelelse
Flere end halvdelen af danskerne taler om deres løn med kollegerne. Særligt de yngre generationer på arbejdsmarkedet er åbne om deres løn. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra IDA.
IDA udgiver guide om overvågning på jobbet11.9.2023 11:51:13 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsgiveres mulighed for at overvåge medarbejderne og analysere deres effektivitet bliver forøget med nye AI-værktøjer. Derfor udgiver IDA nu en guide til medlemmerne om overvågning på arbejdspladsen.
Smarte apparater i hjemmet frister hackere13.8.2023 08:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange danskere bekymrer sig ikke om it-sikkerheden i deres smarte apparater i hjemmet, selv om de potentielt udgør en risiko for hackerangreb.
Øget optag på ingeniøruddannelserne er et skridt i den rigtige retning27.7.2023 18:04:18 CEST | Pressemeddelelse
Trods et øget optag på it- og ingeniøruddannelserne vil digitale løsninger og grøn omstilling kræve et højere optag de kommende mange år
Kunstig intelligens vil øge it-kriminalitet10.7.2023 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens bliver et nyt kraftfuldt værktøj for it-kriminelle. "Det svarer til at gå fra et koben til et rambuktyveri", siger Jørn Guldberg, ekspert i it-sikkerhed for IDA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum