100 dage efter jordskælv ramte Tyrkiet og Syrien, er situationen for millioner af børn fortsat desperat
![](/data/images/00380/08ca5f55-30c6-4a5f-b7ca-5a7eeb5489cb-w_720.jpg)
De dødelige jordskælv i starten af februar kostede flere end 50.000 mennesker livet, men selvom støvet har lagt sig, er katastrofen langt fra ovre. Millioner af børn har fortsat brug for akut nødhjælp, ligesom det vil kræve en langvarig humanitær indsats og omfattende genopbygningsindsatser at skabe en acceptabel levestandard for de millioner berørte børn i Tyrkiet og Syrien.
I Syrien har 3,7 mio. børn fortsat har behov for humanitær assistance pga. jordskælvet, mens 1,9 millioner børn har fået afbrudt deres uddannelse, og mange skoler bruges stadig som midlertidigt husly.
I Tyrkiet har fortsat omkring 2,5 millioner børn brug for hjælp og er bl.a. udfordret i adgangen til vand og sanitet. Næsten 4 millioner børn, herunder 350.000 børn med flygtninge- og migrantbaggrund, har ikke haft adgang til uddannelse siden jordskælvet.
”Det er en kæmpe opgave, vi fortsat står overfor,” udtaler Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark. ”Da skælvene ramte, fik vi en del donationer, men ikke nær så mange, som der er brug for på hverken den korte eller den lange bane. Lige nu har situationen i de to berørte lande ikke nyhedsværdi, men det gør ikke behovet for nødhjælp mindre. ”
Allerede inden skælvene var UNICEF massivt til stede i både Tyrkiet og Syrien med mangeårige indsatser og efter jordskælvene ramte blev indsatsen opskaleret i området, så UNICEF kunne yde massiv humanitær hjælp sammen med partnere til de berørte børn og familier.
”Især i Syren var situationen allerede inden katastrofen virkelig akut, efter 12 års konflikt i landet. Når en katastrofe af den kaliber som jordskælvene rammer oveni, så kan man næsten forestille sig, hvor udfordret børnene i de ramte områder er. Ødelæggelserne var så massive, at rigtig meget skal bygges op fra grunden; børnene skal have en seng at sove i, vand og næring, mulighed for at komme i skole – og for alt for mange børns vedkommende er basal tryghed også en mangel, da deres forældre omkom i skælvene,” udtaler Susanne Dahl.
Men også i Tyrkiet var fattigdomsraten blandt børn allerede høj, hvor cirka 40 procent af husstandene, levede under fattigdomsgrænsen.
***
UNICEF's TAL FOR SYRIEN:
- 3,7 mio. børn har behov for humanitær assistance pga. jordskælvet.
- 1,9 millioner børn har fået afbrudt deres uddannelse, og mange skoler bruges stadig som midlertidigt husly.
- Vand- og spildevandsinfrastrukturen er blevet alvorligt beskadiget, hvilket betyder, at 6,5 mio. personer er udsat for en forhøjet risiko for vandbårne sygdomme, herunder kolera.
- Det anslås, at 51.000 børn under fem år sandsynligvis vil lide af enten moderat eller livstruende underernæring.
- 76.000 gravide og ammende kvinder har brug for behandling for akut underernæring.
UNICEF's TAL FOR TYRKIET:
- Omkring 2,4 millioner personer er fordrevet fra deres hjem, hvilket bl.a. skaber store udfordringer i adgangen til vand og sanitet.
- Næsten 4 millioner børn, herunder 350.000 børn med flygtninge- og migrantbaggrund, har ikke haft adgang til uddannelse.
- 2,5 mio. børn har behov for humanitær assistance pga. jordskælvet.
Kontakter
Karen AlbertsenPressemedarbejderUnicef
Tlf:+4522350563kalbertsen@unicef.dkBilleder
Links
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Sudan står overfor den værste sultkatastrofe i over 20 år28.6.2024 14:26:34 CEST | Pressemeddelelse
Nye data fra bl.a. UNICEF viser, at over 750.000 mennesker i Sudan oplever katastrofale niveauer af fødevareusikkerhed med 25,6 millioner mennesker på randen af hungersnød.
Landshold indsamler stort beløb til verdens børn24.6.2024 12:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Kvindelandsholdet og Herrelandsholdet har bortauktioneret deres trøjer til fordel for UNICEF. Derfor bliver der nu doneret knap 300.000 kroner til børn, der har akut brug for hjælp.
DSV og UNICEF indgår partnerskab for at sikre adgang til vitale forsyninger for børn over hele verden24.6.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det strategiske partnerskab vil sikre hurtig mobilisering af nødhjælp og styrke nationale forsyningskæder.
Herrelandsholdet donerer spillertrøjer fra EM-kamp til udsatte børn14.6.2024 12:01:26 CEST | Pressemeddelelse
Alle spillerne sætter deres trøjer fra Danmarks første EM-kamp på auktion til fordel for UNICEF og børn i verdens konflikter og katastrofer.
GUBI og UNICEF hjælper børn i verdens katastrofer12.6.2024 06:53:08 CEST | Pressemeddelelse
I en ny kampagne, der hedder ‘Young Hopes’, lancerer GUBI en særlig udgave af den ikoniske Pacha Lounge Chair til fordel for UNICEF. Hele overskuddet går til børn i konflikt- og katastroferamte områder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum