Legeøvelser er blevet pædagogernes fitness: Medarbejdere skal blive sundere og mindre syge af at gå på arbejde
Gå som en flamingo eller boks med hænderne som en kænguru, og styrk dine mavemuskler.
I Aarhus Kommune kan de pædagogiske medarbejdere både træne deres balance og mavemuskler, samtidig med at de leger med børnene. Tiltaget hedder Træn og Leg, for i Aarhus Kommune har man nemlig et mål om at fremme medarbejdernes sundhed, imens de er på arbejde. Det kan man bl.a. gøre ved at integrere styrkeøvelser for de voksne i børnenes leg.
- Da vi først startede på legene, kunne jeg mærke, at jeg havde ømme baller. Så selvom jeg ikke tænker over, at det er en form for træning, så får jeg brugt min krop og mine muskler anderledes, siger Mette Hove Nørgård Pedersen, der er dagplejer og motorikvejleder i Dagplejen i Mårslet.
- Jeg synes altid, det er rigtig dejligt, når børnene leger sammen, og når det samtidig betyder, at vi som medarbejdere får ekstra motion, er det win-win.
Forskere er gået sammen med Aarhus Kommune
Indtil videre har Aarhus Kommune udsendt en kuffert med legeudstyr og inspiration til 350 dagtilbudsafdelinger i kommunen. Når pædagogerne får pulsen op eller får styrket ryggen i løbet af en arbejdsdag, bidrager det til bedre fysisk sundhed. Aarhus Kommune har bl.a. fået inspiration til Træn Og Leg gennem NFA, hvor forskere har udviklet konceptet Sundhedsmiljø:
- Sundhedsmiljø går kort sagt ud på, at man fremmer medarbejdernes fysiske, psykiske og sociale sundhed gennem arbejdets organisering, tilrettelæggelse og indhold. I dette tilfælde handler det om fysisk aktivitet i selve udførelsen af arbejdet. Det kan medføre, at medarbejderne trives bedre, samtidig med de får en stærkere krop, siger Andreas Holtermann, forskningschef på NFA, og uddyber:
- Det er en rigtig god idé at bruge arbejdspladsen til at lave sundhedsfremmende tiltag, fordi de fleste bruger en stor del af deres vågne timer på arbejdet.
Aarhus Kommune nedsatte i 2018 en tænketank for at bl.a. fremme sundheden, mindske sygefravær og forebygge arbejdsskader. Herefter blev visionerne for Sundhedsmiljø skrevet ind i kommunens Strategi For Sunde Arbejdspladser, hvor Træn og Leg er et af tiltagene.
Kontakter
Anne-Marie MøllerPressemedarbejderDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Tlf:39165232anm@nfa.dkLinks
Information om Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Lersø Parkallé 105
2100 København Ø
39 16 52 00http://www.nfa.dk
NFA er en sektorforskningsinstitution under Beskæftigelsesministeriet, som udfører forskning på højeste internationale niveau. NFA bidrager til at udvikle et sundt og sikkert arbejdsmiljø i Danmark. Det gør NFA for at kunne:
- Rådgive og udføre myndighedsopgaver inden for NFA’s kerneområder
- Udføre udviklingsarbejde med et klart samfundsmæssigt sigte
- Formidle forskningsbaseret viden til arbejdspladser, myndigheder, arbejdsmarkedets parter og arbejdsmiljørådgivere
- Medvirke til at uddanne forskere og forestå undervisning på universiteterne inden for NFA’s kerneområder.
Følg pressemeddelelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Svamp på museet: Nysende medarbejdere fik forskere til at kigge forbi24.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra NFA finder skimmelsvampe på Aarhus Søfartsmuseum, hvor medarbejdere fortæller om blandt andet irritation i luftvejene. Det kræver dog mere forskning at kunne fastslå en direkte sammenhæng.
Motivation, fleksibilitet og netværk styrker ledige seniorers jobmuligheder19.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det forbedrer chancerne for at finde nyt job for ledige seniorer, hvis de er motiverede, villige til at ændre retning i karrieren og har et stærkt personligt netværk. Det viser ny forskning.
Nyt værktøj hjælper med at skabe et sundere psykosocialt arbejdsmiljø16.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Problemer med stress, arbejdspres eller dårlig trivsel? I et nyt studie kortlægger forskere fra NFA, hvordan man mest effektivt kommer psykosociale arbejdsmiljøproblemer til livs. Det er blevet til en ny model, der skal gøre det lettere for arbejdspladser at navigere i den viden, som findes på området.
Arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme koster samfundet omkring 50 milliarder kroner om året9.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ulykker og sygdom på grund af arbejdet koster samfundet dyrt. En ny rapport viser, at regningen årligt løber op i cirka 50 milliarder kroner.
Faste rammer, færre smerter: Forskning giver håb til smerteramt plejepersonale20.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt studie kommer forskere fra NFA med en mulig løsning til at forebygge rygsmerter hos plejepersonale. Personalet rapporterer nemlig færre smerter i lænden, når de over længere tid har ansvar for et stabilt antal beboere – i modsætning til, når antallet af beboere varierer og i nogle perioder er højere end normalt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum