Aarhus Universitet Technical Sciences

Nu ved vi præcist, hvad der sker med naturen, når mennesket fælder skoven

Del
Skovrydning er en de største trusler mod klodens økosystemer, og nu har ny forskning kortlagt, præcist hvad der sker, når landbrug erstatter skov.
Varme, fugtighed og vulkansk jord gør naturen på Azorerne meget frugtbar. Faktisk kan der høstes året rundt på øerne - og en stor del af den frugt, vi spiser i Europa kommer herfra. Der går også mange dyr og græsser på øerne. Her er det et græsningsområde på øen Terceira tæt ved nogle berømte vulkanske grotter. Foto: Jules Verne Times Two / Creative Commons
Varme, fugtighed og vulkansk jord gør naturen på Azorerne meget frugtbar. Faktisk kan der høstes året rundt på øerne - og en stor del af den frugt, vi spiser i Europa kommer herfra. Der går også mange dyr og græsser på øerne. Her er det et græsningsområde på øen Terceira tæt ved nogle berømte vulkanske grotter. Foto: Jules Verne Times Two / Creative Commons

For omkring 12.000 år siden opdagede vi mennesker for første gang landbruget. Ved bredden af floderne Eufrat og Tigris i det nuværende Irak og Syrien begyndte små grupper af mennesker - uafhængigt af hinanden - at dyrke ærter, linser og byg. De fældede træerne, så der blev plads til marker og dyr - og begyndte således at forme naturen efter menneskets behov.

Vores forfædre vidste allerede dengang, at når skoven blev fældet og markerne voksede op, forsvandt nogle af de dyr og planter, der før havde trivedes der. I dag ved vi, at moderne, intensivt landbrug er en af de største trusler mod biodiversiteten på planeten.

Men faktisk ved vi meget lidt om, hvad der helt konkret sker med planter, insekter og dyr i økosystemet, når skoven bliver fældet og jorden pløjet og beplantet.

Det satte Gabor Lovei fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og en række portugisiske kolleger sig derfor for at undersøge. På øen Terceira på Azorerne findes der stadig en del af den oprindelige skov. Øen var derfor et godt sted at undersøge, hvordan landbrug påvirker oprindelig natur.

Da Gabor Lovei så sine resultater, blev han dog en smule overrasket.

- Ændringerne i økosystemet var mindre, end jeg havde troet. Der levede godt nok færre store og små dyr på markerne, men på en række andre parametre var der skruet op for aktiviteten i økosystemet, siger han.

Den særlige natur på Azorerne
Indtil 1427 havde meget få mennesker sat deres fødder på Azorerne. Nyere arkæologiske fund tyder på, at vikingerne måske besøgte øerne mange hundrede år før Portugiserne, men det var først i 1400-tallet, at mennesket bosatte sig derude permanent.

I årtusinder lå Azorernes altså uberørte og frodige hen midt ude i Atlanterhavet. Dybgrønne af træer og planter, som trivedes på grund af øernes særlige kombination af høj varme, hyppigt nedbør og vulkansk jord.

Efter at portugisiske sejlere i 1427 ved en tilfældighed opdagede de skovklædte bjergøer midt i Atlanterhavet, ændrede det sig.

Små landmænd, der var trætte af, at herregårdene hjemme i Portugal blev favoriseret af kongemagten, pakkede hakke, skovl og skuffejern og sejlede ud på Azorerne. Med egne hænder fældede de skoven og plantede hvede og andre afgrøder.

De små landmænd fik, i modsætning til hjemme i på fastlandet, et kæmpe udbytte, når de høstede. Rygtet spredte sig og flere strømmede til øerne. Hurtigt forsvandt store dele af skoven og blev erstattet af landbrugsjord. Kun den del af skoven, der lå i de mest bjergrige og utilgængelige egne, hvor jorden var for besværlig at opdyrke, blev skånet.

Og det var netop denne oprindelige skov, som Gabor Lovei kunne bruge i sin forskning.

"I Danmark - og de fleste andre steder i Europa - er den skov, der findes, ikke oprindelig Den er blevet fældet, genplantet og ændret af mennesker gennem tusinder af år. På Azorerne finder vi derimod en helt oprindelig skov - og det er guld værd for denne type forskning", siger han.

Gabors smarte trick
Normalt, når insektforskere eller ornitologer skal undersøge, hvordan landbrug påvirker forskellige arter, hopper de i vandrestøvlerne og går ud i marker, eng og skovbryn og noterer alt, hvad de finder. Det gør de systematisk, på forskellige tider af døgnet og gentagne gange.

Metoden fortæller dog ikke så meget om, hvordan hele økosystemet reagerer på ændringer. Kun om bestanden af dyr.

Så da Gabor Lovei skulle undersøge, hvordan hele økosystemet reagerede på, at skoven blev fældet og marker anlagt, måtte han tage andre metoder i brug.

Først plantede han en række fuldvoksne salatplanter i en oprindelig skov på opdyrkede marker og på græsmarker, hvor der gik køer. Planterne fik lov at stå i to uger. Efter de to uger noterede han, hvor stort et areal af salatbladene, der var tilbage, og hvor meget, der var blevet spist. På den måde kunne han måle, hvor stor plantespisnings-aktivitet, der var i økosystemet.

Samme proces gentog han med larver for at se, hvor stor jagten på insekter var. Jo flere larver, der blev spist, desto flere dyr - fx fugle, gnavere og frøer - levede i området. Han lagde også små kasser med frø ud for at se, hvor mange der forsvandt. Han gravede tebreve ti centimeter ned i jorden for at undersøge aktiviteten af de mikroorganismer i jorden, der nedbryder organisk materiale.

Og sidst, men ikke mindst satte han jordbærplanter ud for at blive klogere på, hvor stor en bestøvning, der skete i de forskellige områder.

Alle de små forsøg sat sammen gav Gabor Lovei og kollegerne et billede af, hvordan økosystemet som helhed forandrer sig, når skoven bliver fældet og marken beplantet.

Færre dyr på markerne
Af alle de parametre Gabor Lovei undersøgte, var forskellen størst, når det kom til, hvor mange insekter, der blev spist. I skoven forsvandt markant flere af larverne end på marken og græsningsarealerne.

Det tyder på, at der er mere dyreliv i skoven, forklarer han.

"Larver bliver typisk spist af gnavere, fugle og firben. Vores fund tyder på, at der var markant flere af dem i skoven, for larverne forsvandt i større omfang mellem træerne", siger han.

Også frøene forsvandt hurtigere i skoven.

"I skovene er luftfugtigheden højere, og det betyder, at der kan leve flere forskellige hvirvelløse dyr. Dyr, såsom snegle og biller, som spiser frøene".

Når det kom til bestøvning og antallet af mikroorganismer i jorden, fandt han ikke en forskel. Faktisk var bestøvningen af planter en lille smule højere på majsmarker end i skoven. Men det betyder ikke nødvendigvis, at der er flere forskellige arter af bier. På opdyrkede marker er der typisk få forskellige slags planter. Det er derfor de samme få arter, der står for bestøvningen.

Hvad kan landmændene gøre?
Når lokale bønder fælder skoven, sker der altså et tab af biodiversitet. Det viser Gabor Loveis eksperimenter tydeligt. Men kan hans resultater også sige noget om, hvad landmændene kan gøre for at få noget af biodiversiteten tilbage på deres marker?

Ja, forklarer han. Det kan de godt. Resultaterne giver nemlig en helt ny forståelse af, hvilke dele af økosystemet, der bliver ramt.

"Vi ser tydeligt, at snegle og biller har det svært på markerne. For at få dem tilbage kan landmændene lade små lommer af naturlig vegetation opstå på markerne. De kan eksempelvis lade rødder fra døde træer ligge og rådne. Det vil tiltrække mange slags biller", siger han.

Et andet problem med markerne er, at vi mennesker slæber dyr, planter og mikrober med som ikke hører naturligt hjemme, når vi dyrker vores afgrøder. Eksempelvis har rotter invaderet og fortrængt en stor del af det oprindelige dyreliv på Azorerne.

"Ved at gøre plads til små lommer af ikke-opdyrket natur på og omkring markerne, ved vi, at de hjemmehørende arter får det nemmere. Deres modstandskraft mod de invaderende arter bliver simpelthen større", forklarer han.

Kan resultaterne overføres til Danmark?
Naturen på Azorerne og i Danmark er meget forskellig. Danmark er koldere, jordbunden er anderledes og vi har stort set ingen oprindelig natur tilbage.

Alligevel kan resultaterne fra Azorerne godt overføres til danske forhold, vurderer Gabor Lovei.

"Der er ikke lavet lige så omfattende forsøg på det europæiske fastland, men nogle af parametrene er blevet undersøgt i andre europæiske lande. Her var mønstret nogenlunde det samme. Vi kan derfor godt antage, at dansk natur reagerer nogenlunde på samme måde på skovfældning og opdyrkning", siger han.

Landbrug er dog ikke det eneste, der truer biodiversiteten. Også byer og haver indskrænker, hvor dyrene kan leve. Derfor er det vigtigt også at gøre noget hjemme i baghaven, slutter han.

"Ved at så blomster og træer, der naturligt hører hjemme i Danmark - og ikke eksotiske planter - kan man gøre en stor forskel. Plant nogle danske træer og danske blomster - og stop med at slå græsplænen. Det vil gøre en kæmpe forskel for mange arter".

Kontakter

Seniorforsker emeritus Gabor Lovei
Institut for Agroøkologi
Mail: gabor.lovei@agro.au.dk
Tlf.: +45 30 51 64 61


Jeppe Kyhne Knudsen
Journalist og videnskabsformidler
Mail: jkk@au.dk
Tlf.: +45 93 50 81 48

Billeder

Varme, fugtighed og vulkansk jord gør naturen på Azorerne meget frugtbar. Faktisk kan der høstes året rundt på øerne - og en stor del af den frugt, vi spiser i Europa kommer herfra. Der går også mange dyr og græsser på øerne. Her er det et græsningsområde på øen Terceira tæt ved nogle berømte vulkanske grotter. Foto: Jules Verne Times Two / Creative Commons
Varme, fugtighed og vulkansk jord gør naturen på Azorerne meget frugtbar. Faktisk kan der høstes året rundt på øerne - og en stor del af den frugt, vi spiser i Europa kommer herfra. Der går også mange dyr og græsser på øerne. Her er det et græsningsområde på øen Terceira tæt ved nogle berømte vulkanske grotter. Foto: Jules Verne Times Two / Creative Commons
Download
En del af Azorerne er dækket af ældgammel, oprindelig skov. Billedet her er fra et fredet område på Terceira. Samme ø, som Gabor har lavet sine forsøg på. Foto: Samuel Monteiro Domingues (Creative Commons)
En del af Azorerne er dækket af ældgammel, oprindelig skov. Billedet her er fra et fredet område på Terceira. Samme ø, som Gabor har lavet sine forsøg på. Foto: Samuel Monteiro Domingues (Creative Commons)
Download
På kortet her har Gabor Lovei og hans kolleger plottet ind, hvor de har lavet deres forsøg. De grønne pletter viser, hvor forsøgene fandt sted. Kortet viser desuden, hvilke dele af øen, der er opdyrket eller hvor dyr går og græsser, og hvor den oprindelige skov har fået lov at stå.
På kortet her har Gabor Lovei og hans kolleger plottet ind, hvor de har lavet deres forsøg. De grønne pletter viser, hvor forsøgene fandt sted. Kortet viser desuden, hvilke dele af øen, der er opdyrket eller hvor dyr går og græsser, og hvor den oprindelige skov har fået lov at stå.
Download
Store dele af Azorerne er opdyrket eller bliver græsset af køer og andre husdyr. Her er det græsningsarealer på øen Terceira. Sådanne områder rummer mindre biodiversitet end den oprindelige skov. Foto: Jules Verne Times Two (Creative Commons)
Store dele af Azorerne er opdyrket eller bliver græsset af køer og andre husdyr. Her er det græsningsarealer på øen Terceira. Sådanne områder rummer mindre biodiversitet end den oprindelige skov. Foto: Jules Verne Times Two (Creative Commons)
Download

Links

Information om Aarhus Universitet Technical Sciences

Aarhus Universitet Technical Sciences
Aarhus Universitet Technical Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

87150000http://tech.au.dk

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Nye klimavenlige ingredienser til fødevarer skal komme fra planter10.4.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Et nyt forskningsprojekt skal reducere klimaaftrykket af fødevareingredienser med mindst 33% ved at erstatte æg med plante-baserede ingredienser, som giver god tekstur og smag, der tiltaler forbrugerne og deres pengepung. Projektet er et samarbejde mellem to institutter ved Aarhus Universitet og Ingrediensvirksomhederne Palsgaard A/S og Nexus A/S. Innovationsfonden har investeret 23 mio. kr. i projektet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye