Nordjyske virksomheder skal med på den digitale bølge for at øge produktiviteten

Nok er Danmark et af de mest digitaliserede lande i Verden. Men danske SMV’er – og særligt nordjyske produktionsvirksomheder – er mindre digitaliserede end store virksomheder. Årsagen er, at nordjyske SMV’er investerer mindre i teknologiske løsninger, blandt andet fordi flere mangler kompetencerne til at implementere ny teknologi, og viden om mulighederne i digitalisering.
"Når det gælder digitalisering, er det afgørende, at vi får de små og mellemstore virksomheder med. Digitaliseringen er vigtig for Danmarks konkurrenceevne, og for at vi kan komme i mål med den grønne omstilling. Derfor glæder det mig også, at det er lykkes at få Nordjylland udpeget som den første innovationshub for digitale teknologier i Danmark. Jeg er spændt på at følge det videre arbejde hos Erhvervshus Nordjylland, og jeg håber, at vi sammen kan sørge for, at nordjyske virksomheder kommer endnu stærkere med på den digitale bølge,” siger digitaliseringsminister Marie Bjerre.
For at styrke SMV’ernes digitalisering er det lykkes Erhvervshus Nordjylland at få EU-kommissionen til at udpege Nordjylland som den første innovationshub for digitale teknologier i Danmark. AddSmart hedder indsatsen, og dens tilbud til de nordjyske virksomheder bliver præsenteret ved eventet 22. maj på Novi i Aalborg. Dagen byder på indlæg fra blandt andre digitaliseringsminister Marie Bjerre, der giver en status på regeringens politik for digitalisering af dansk erhvervsliv.
Manglende kompetencer til at implementere ny teknologi og manglende viden om muligheder i digitalisering er nogle af årsagerne til, at danske og nordjyske SMV’er endnu ikke er kommet længere i den digitale transformation, som kan styrke deres konkurrenceevne.
”Hvis vi formår at løfte SMV’erne digitalt, vil det kunne højne den danske konkurrencekraft markant. For at lykkes skal vi møde den enkelte virksomhed ud fra deres nuværende digitale udviklingsstadie, og bringe dem videre med rådgivning, viden og uddannelse”, fortæller formand for DI Aalborg Peter Birkegaard, som også deltager på dagen.
Innovationshubben for digitalisering har netop fokus på at hjælpe SMV’erne med deres digitale udvikling gennem vejledning, kompetenceudvikling, muligheder for finansiering og netværk med andre produktionsvirksomheder i hele EU. Til at støtte op om de mange tiltag er Erhvervshus Nordjylland operatør for indsatsen i et stærkt partnerskab med TECHCOLLEGE, Professionshøjskolen UCN, Aalborg Universitet, DigitalLead, MADE, NordDanmarks EU-Kontor og FORCE Technology.
”SMV’erne kan have svært ved at stå alene i deres digitale rejse. Med innovationshubben AddSmart får SMV’erne adgang til den enorme viden inden for digitalisering, der er hos videns- og uddannelsesinstitutionerne, erhvervsfremmeaktørerne og erhvervsklyngerne. Den viden og det at være en del af et større netværk er et vigtigt skridt på vejen mod digitalisering. Samtidig får vi aktører, der er med i hubben, styrket vores samarbejdet yderligere, så vi i endnu højere grad kan imødekomme virksomhedernes behov”, siger adm. direktør i Erhvervshus Nordjylland Lars Erik Jønsson.
Hubben støttes af EU-Kommissionen og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse under Erhvervsministeriet.
Program 22. maj
09.00: Velkomst v/Lars Erik Jønsson, adm. direktør Erhvervshus Nordjylland og Peter Birkegaard, formand for Dansk Industri.
09.10: Regeringens politik for digitalisering af dansk erhvervsliv – status og de næste skridt v/ Marie Bjerre, digitaliseringsminister.
09.30: Digitalisering: Mortervejen til ROI v/Casper Hansen, adm. direktør hos Technicon.
10.15: Pause.
10.30: AddSmart – and get ahead v/Johannes Størup, projektleder Erhvervshus Nordjylland.
11.15: Mød de otte partnere fra AddSmart
Nøgleord
Kontakter
Lars Erik JønssonAdministrerende direktør
Tlf:20666821lej@ehnj.dkBilleder
Information om Erhvervshus Nordjylland
AddSmart arbejder for at udvikle nordjyske produktionsvirksomheder ved at effektivisere produktionen og logistikken. Det sker gennem vejledning og uddannelse af nordjyske små-og mellemstore virksomheder inden for digitale teknologier, kompetenceudvikling og netværk på tværs af Europa.AddSmart løber over tre år og har et budget på19,8 millioner kroner.
Bag AddSmart står Aalborg Universitet, TECHCOLLEGE, UCN, produktionsklyngen MADE, digitaliseringsklyngen DigitalLead, Norddanmarks EU-kontor, Force Technology og Erhvervshus Nordjylland. Projektet er støttet af EU-Kommissionen og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Nordjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Nordjylland
Udspil til fangst og lagring af CO2 fjerner vigtige barrierer22.8.2023 14:14:46 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens udspil om CO2 fangst og lagring er en vigtig i forhold til regulering og klare rammer for fremtidige fangst, transport og lagring af CO2. Men det er ikke et tilstrækkeligt fundament for at realisere det nordjyske erhvervsfyrtårn, mener konsortiet bag CO2Vision.
Nordjyske SMV’er forventer flere krav til miljø- og klimadokumentation13.7.2023 07:28:00 CEST | Pressemeddelelse
56% af nordjyske SMV’er bliver i dag mødt af krav til dokumentation af miljø- og klimamæssige forhold, men langt fra alle SMV’er kan indfri kravene. Løsningen er uddannelse, information og vejledning – ikke mindst for de mindste virksomheder.
SMV’ers overlevelse afhænger af, om de kan leve op til bæredygtighedskrav27.6.2023 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis man som en lille eller mellemstor virksomhed ikke har styr på sine leverandørers bæredygtighed, risikerer man, at kunderne smutter i svinget.
Analyse: Nordjyske SMV’er ser markant lysere på fremtiden16.6.2023 11:27:04 CEST | Nyhed
De negative forventninger til fremtiden blandt SMV’er i Nordjylland ser ud til at være forsvundet som dug for solen. Den seneste analyse fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses Virksomhedspanel viser positive udsigter for erhvervsudviklingen – også i Nordjylland.
36 mio. kroner skal styrke Nordjyllands position inden for CO2-fangst, anvendelse, transport og lagring15.6.2023 10:07:22 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har tildelt erhvervsfyrtårnet CO2Vision 36 mio. kr. Midlerne skal bruges til at videreudvikle bæredygtige teknologier og sikre den grønne arbejdsstyrke inden for CO2 fangst, anvendelse, transport og lagring frem mod 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum