Djøfs Lederpris 2023 præmierer resultater, godt arbejdsmiljø og trivsel
12.5.2023 09:39:33 CEST | Djøf | Pressemeddelelse

Vinderen af Djøfs Lederpris 2023 går i år til Rune Petersen, Chief Investment & Innovation Officer, Pelican Self Storage. Rune Petersen er Master, cand.merc i finansiering.
- Rune vinder prisen, fordi han har vist sig som en leder, der kan skabe resultater og samtidig have fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel er høj prioriteret. Han lægger vægt på at være visionær og skabe vækst med blik for bæredygtighed, social ansvarlighed og inklusion, siger Anne Bach Waagstein, formand for dommerkomiteen og formand for Djøf Privat.
Dommerne har også lagt vægt på, at Rune Petersen i det daglige arbejder med fokus på den konkrete drift, men også prioriterer den politiske dagsorden vedrørende miljømæssig bæredygtighed indenfor byggeriet.
Det er i orden at fejle, så længe vi lærer af det
Rune Petersen er både glad og stolt over prisen:
- Det er en stor tillidserklæring. God ledelse handler for mig om evnen til på den ene side at skabe resultater og forandringer og på den anden side skabe et miljø, hvor medarbejderne trives, føler de har ansvar og udvikler sig. Mine klare styrker som leder er mine menneskelige egenskaber og en evne til at skabe forandringer, siger Rune Petersen og fortsætter:
- Jeg har en positiv tilgang til livet, og det reflekterer også, hvordan jeg er som leder. Jeg fokuserer på at være positiv og på succes fremfor fejl. Det er helt i orden at fejle, så længe, at vi som organisation lærer af det.
Han forklarer, at 40% af alt CO2 udledning i verden kommer fra at bygge og drifte ejendomme.
- Så ejendomsbranchen har et stort ansvar for klimaet. I Pelican Self Storage har vi løftet bæredygtighed helt op på ledelsesniveauet og inkluderet det som et af vores must win battles i strategien, siger Rune Petersen.
Danmarks største ledertalenter
Djøfs Lederpris gives til Danmarks største ledertalenter og kommende topledere, der forstår at skabe et godt arbejdsmiljø for sine medarbejdere såvel som at udøve strategisk ledelse og skabe ekstraordinær værdi i en verden, der forandrer sig hurtigt og konstant.
- God ledelse er altafgørende for væksten i erhvervslivet på en baggrund af god, ansvarlig og fremsynet ledelsespraksis – derfor har vi indstiftet Djøfs Lederpris, siger Anne Bach Waagstein.
Djøfs Lederpris uddeles for:
- at sætte fokus på lederkompetencer og lederkvaliteter
- at fremme lederevner, som skaber resultater og vækst i erhvervslivet
- at inspirere medarbejdere med ambitioner om at blive ledere
- at synliggøre topledertalenter fra erhvervslivet.
Juryen består i 2023 af
- Anne Bach Waagstein – Juryformand, formand for Djøf Privat og Chef for samfundsansvar og strategi-implementering hos Poul Schmith/Kammeradvokaten
- Anne Mette Dissing-Immerkær – Partner, Heidrick & Struggles
- Marianne Dahl – Managing Director & Partner, Boston Consulting Group
- Pui Ling Lau – COO, Realdania
- Thomas Honoré – CEO AudienceProject og bestyrelsesformand
- Torben Möger Pedersen – Adm. Direktør, PensionDanmark
- Tomas Therkildsen – Adm. Direktør, Djøf
Yderligere kommentarer
Anne Bach Waagstein, Tlf. 30 92 89 02
Rune Petersen, tlf. 51 85 85 82
Billeder

Information om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf: Vigtigt element i nyt regeringsgrundlag er det velfærdsforlig, som skal give mere fleksibilitet, mindre stress og ro om pensionsalderen2.6.2026 17:12:08 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens planer om et Velfærdsforlig 2.0 giver en tiltrængt mulighed for at skabe et mere fleksibelt arbejdsliv og reducere stress og sygefravær. Samtidig kan færre administrative byrder styrke virksomhedernes værdiskabelse og konkurrenceevne, mener Djøf.
Djøf: Afskaf klausuler, der bremser innovation og iværksætteri26.5.2026 12:01:00 CEST | Pressemeddelelse
De Økonomiske Råd peger i dag i deres nye rapport på, at manglende mobilitet på arbejdsmarkedet kan give virksomheder en uheldig magt. Djøf opfordrer Folketinget til at vedtage at afskaffe kunde- og konkurrenceklausuler. Klausulerne gør det sværere for medarbejdere at skifte job, dele viden og starte nye virksomheder.
Her er listen over 100 kvinder, der sætter aftryk på AI-udviklingen21.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag kommer der navn på 100 danske kvinder, som på hver sin måde er med til at forme udviklingen inden for kunstig intelligens i Danmark. Listen 100 Women in AI har til formål at synliggøre flere kvinder, der arbejder med AI. Listen skal derfor tjene som inspiration for andre kvinder og synliggøre bredden i måden at arbejde med AI på.
Djøf: Ledere bruger AI i stor stil – men hver fjerde føler at de mangler kompetencerne11.5.2026 10:43:35 CEST | Pressemeddelelse
”Det er problematisk, at så mange ledere ikke oplever, at de har de nødvendige kompetencer til at arbejde med og lede i forhold til kunstig intelligens. Når teknologien allerede fylder så meget i hverdagen, skal kompetencerne følge med,” siger Sara Vergo, formand for Djøf.
DJØF, IDA, DM og EQUALIS: Barselssystemet er blevet en jungle - ryd op nu4.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder mister penge, og familier træffer valg i blinde. Tre fagforeninger og Tænketanken EQUALIS opfordrer Christiansborgs politikere til at modernisere barselssystemet og giver tre konkrete forslag til, hvordan det kan gøres.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
