Teater Katapult

Ukrainske SPECIAL OPERATION på Teater Katapult: Teaterforestilling sender biler til Ukraine

Del
Ukrainsk teater på Katapult sender penge og biler til Ukraine! Det aarhusianske teater lægger scene til en teatertrup med ukrainske flygtninge i forestillingen SPECIAL OPERATION. Overskuddet går via Bevar Ukraine og det aarhusianske initiativ Biler til Ukraine til civile, kæmpende tropper og sårede soldater
SPECIAL OPERATION - PR-foto
SPECIAL OPERATION - PR-foto

Den rørende forestilling SPECIAL OPERATION spiller 20. maj på Teater Katapult og handler om den russiske invasion af Ukraine.

   Overskuddet fra forestillingen går via foreningen Bevar Ukraine dels til ukrainere, som må kæmpe med følgerne af invasionen … og ved opførelsen på Katapult dels til det i Aarhus-forstaden Lystrup funderede Biler til Ukraine, som donerer biler til transport af tropper og forsyninger og til ambulancekørsel af sårede soldater og syge borgere. Bilerne er fyldt op med livreddende udstyr til soldater og frivillige.

   SPECIAL OPERATION handler om to ukrainske kvinder, som overlever et russisk angreb på en landsby. Det er kun de to kvinder, der er tilbage i byen. En såret russisk soldat, som blev forladt af sin deling i landsbyen, møder de to kvinder, hvilket får dramatiske følger. SPECIAL OPERATION viser de store menneskelige, moralske og kulturelle forskelle mellem de to lande og deres folk. Med ukrainsk klassisk musik og ukrainsk poesi vil publikum opleve en gribende forestilling om invasion, overlevelse og kærlighed.

Flygtede skuespillere vil bygge kulturel bro
Det er en ukrainsk teatertrup, der i samarbejde med Bornholms Teater har skabt SPECIAL OPERATION, der altså nu finder vej til Teater Katapult i Aarhus.

   Forestillingen er skrevet af Anatoli Zinovenko, der er flygtet fra Ukraine sammen med sin kone Tetyana Zinovenko. De er begge velkendte skuespillere hjemme i Ukraine og opfører stykket sammen med en herboende ukrainsk skuespiller og tolk Oksana Achiam. Skuespillerne siger:

   - Vi mener det er vigtigt at bygge den kulturelle bro mellem Ukraine og Danmark, så vi kan bidrage til Ukraine med alt det, vi er i stand til. Vi er af den overbevisning, at kunst og kultur kan hjælpe mennesker til at overleve i disse tider, der er så vanskelige for os alle.

   Forestillingen foregår på ukrainsk, men det vil blive muligt for at publikum at orientere sig i handlingen på engelsk. Standardbilletprisen inkl. gebyr er kr. 150,- (seniorer/65+: Kr. 50,-) … og en særpris på standardbilletten for ukrainske flygtninge på kr. 100,-

SE trailervideo: https://tinyurl.com/3nm2bbmb
DOWNLOAD trailervideohttps://tinyurl.com/mwzk26f3

Støtteforestilling for Ukraine af de kunstneriske medvirkende: SPECIAL OPERATION //Tid & Sted: NB! KUN 20. maj. kl. 17.00 på Teater Katapult, Godsbanen // Forfatter/dramatiker: Anatoly Zinovenko // Instruktør: Anatoly Zinovenko // Medvirkende: Anatoly Zinovenko, Tetiana Zinovenko og Oksana Achiam // Varighed: Ca. 45 min. // Mere info: www.katapult.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

SPECIAL OPERATION - PR-foto
SPECIAL OPERATION - PR-foto
Download
SPECIAL OPERATION - PR-foto
SPECIAL OPERATION - PR-foto
Download
SPECIAL OPERATION - PR-foto
SPECIAL OPERATION - PR-foto
Download
SPECIAL OPERATION - PR-foto
SPECIAL OPERATION - PR-foto
Download
SPECIAL OPERATION - PR-foto
SPECIAL OPERATION - PR-foto
Download
SPECIAL OPERATION - PR-foto
SPECIAL OPERATION - PR-foto
Download

Vedhæftede filer

Links

Information om Teater Katapult

Teater Katapult
Teater Katapult
Skovgårdsgade 3
8000 Aarhus C

+45 8620 2699https://katapult.dk/

Teater Katapult skaber og præsenterer nye historier, fortalt scenisk på nye måder. Den røde tråd er altid at tage fat i nødvendige temaer i vores samtid … eksistentielle som samfundsmæssige.

Vi bruger scenekunsten til at oplyse, til at skabe værdi hos mennesker. Kunsten skal skabe forandringer! Det handler om at skabe merværdi ud over selve underholdningen.

Følg pressemeddelelser fra Teater Katapult

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Teater Katapult

International succes og styrket bestyrelse: Lukningstruede Teater Katapult nyder stor opbakning17.8.2023 14:51:18 CEST | Pressemeddelelse

Anmelderne på verdens største kulturfestival med 3400 forestillinger, Edinburgh Festival Fringe, elsker Teater Katapult – og i hjembyen har teatret i samarbejde med Erhverv Aarhus fået to nye, stærke medlemmer i sin bestyrelse. Men mens Katapults THE INSIDER i Edinburgh skamroses af bl.a. Financial Times, har Aarhus Kommune besluttet en besparelse, der vil lægge teatret i graven. Efterårets budgetforhandlinger er kommunens sidste chance for at ændre den kurs ...

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye