Teater Katapult

DEN ENFOLDIGE MORDER i papirteater på Katapult: Retfærdighedsdilemma i 30’ernes Sverige

Del
Dæmonisk mishandlede Sven er i DEN ENFOLDIGE MORDER i kontakt med engleagtige væsner, som han føler løfter ham op mod en højere retfærdighed. Fortællingen er en fortolkning af en novellesamling og en film … og det hele opleves her som papirdramatik, når papirteatret Meklenborg gæster Teater Katapult.
DEN ENFOLDIGE MORDER - Papirteatret Meklenborg på Katapult
DEN ENFOLDIGE MORDER - Papirteatret Meklenborg på Katapult

På Teater Katapults studioscene kan man opleve Papirteatret Meklenborgs DEN ENFOLDIGE MORDER 2.-6. maj.

   Her udfolder sig historien om Sven, der lever og behandles som et dyr, og udnyttes groft af den brutale og opfarende fabrikant Höglund på et stort gods i 30’ernes Sverige.

   Sven lever i en parallelverden, hvor kontakten med engle og keruber bringer ham i forbindelse med en højere retfærdighed. Samspillet mellem den reale verden og den højere retfærdighed udgør det spændingsfelt, der til sidst bringer Sven frem mod det uafvendelige: Fabrikantens dommedag.

Bog og film fortolket
Gennem vekslende scenebilleder med surrealistiske overtoner tydeliggøres konflikten i de moralske dilemmaer, der kommer til syne gennem oplevelsen af uretfærdighed og ondskab – et retfærdighedens dilemma.

   Forestillingen er frit fortolket ud fra novellesamlingen ’En ond Man’ af Hans Alfredson og filmen ’Den enfoldige Morder’.

Papirteater på Katapult
Papirteatret Meklenborg – Danmarks eneste professionelle papirteater – har siden 2016 haft fast base på Teater Katapult. Meklenborg har videreudviklet det traditionelle danske modelteater til en moderne kombination af analoge og digitale virkemidler, men hvor figurer og dekorationer stadig er i papir, der på den lille scene kan skabe et surrealistisk univers, med skift af perspektiv og dimension.

   Meklenborg er ”teatret i teatret” på Katapult, når den, fine, gamle genre i hver sæson rykker ind på studioscenen Kabinettet og åbner dørene til en teaterform, man ikke har mange chancer for at opleve mere. Hos Meklenborg på Katapult ofte med de skærpede sanser for nutiden og det eviggyldige som en væsentlig medspiller!

Gæstespil af: Papirteatret Meklenborg i samarbejde med billedkunstnere, skuespillere og musikere // Tid & Sted: 2.-6. maj. NB! hverdage kl. 20, lør. Kl. 16 på Teater Katapult, Godsbanen // Dukkeførere: Marie Thodberg og Søren Mortensen // Varighed: 35 min. // Mere info: www.katapult.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

DEN ENFOLDIGE MORDER - Papirteatret Meklenborg på Katapult
DEN ENFOLDIGE MORDER - Papirteatret Meklenborg på Katapult
Download
DEN ENFOLDIGE MORDER - Dukkeførerne
DEN ENFOLDIGE MORDER - Dukkeførerne
Download

Vedhæftede filer

Links

Information om Teater Katapult

Teater Katapult
Teater Katapult
Skovgårdsgade 3
8000 Aarhus C

+45 8620 2699https://katapult.dk/

Teater Katapult skaber og præsenterer nye historier, fortalt scenisk på nye måder. Den røde tråd er altid at tage fat i nødvendige temaer i vores samtid … eksistentielle som samfundsmæssige.

Vi bruger scenekunsten til at oplyse, til at skabe værdi hos mennesker. Kunsten skal skabe forandringer! Det handler om at skabe merværdi ud over selve underholdningen.

Følg pressemeddelelser fra Teater Katapult

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Teater Katapult

International succes og styrket bestyrelse: Lukningstruede Teater Katapult nyder stor opbakning17.8.2023 14:51:18 CEST | Pressemeddelelse

Anmelderne på verdens største kulturfestival med 3400 forestillinger, Edinburgh Festival Fringe, elsker Teater Katapult – og i hjembyen har teatret i samarbejde med Erhverv Aarhus fået to nye, stærke medlemmer i sin bestyrelse. Men mens Katapults THE INSIDER i Edinburgh skamroses af bl.a. Financial Times, har Aarhus Kommune besluttet en besparelse, der vil lægge teatret i graven. Efterårets budgetforhandlinger er kommunens sidste chance for at ændre den kurs ...

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye