Forskere tæt på at låse rapsplantens proteiner op for mennesker
De gule blomster på marken er et sikkert tegn på sommer. Rapsen dyrkes i dag på mere end 200.000 hektar i Danmark og bruges til rapsolie og som proteintilskud i dyrefoder, men ikke som fødevare til mennesker. Det skyldes, at rapsplanten har et højt indhold af bitre forsvarsstoffer, som planten bruger til at undgå sygdomsangreb og planteædere, og som samtidig gør den uspiselig for mennesker.
Men nu har et forskerhold fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet identificeret de proteiner der er med til at lagre bitterstoffer i frøene i modelplanten gåsemad, som er nært beslægtet med rapsplanten. Det nye forskningsresultat er netop udgivet i det højt estimerede videnskabelige tidsskrift Nature.
Den nye viden kan fremadrettet bruges til at fjerne proteinerne og den bitre smag fra rapsplanten, hvilket har store perspektiver. For halvdelen af EU’s lokalt dyrkede planteproteiner kommer nemlig allerede fra raps.
”Klimakrisen dikterer, at vi skal spise mindre kød og flere planter, og her har rapsplanten et stort potentiale som en ny kilde til planteprotein i den grønne omstilling. Vores nyeste forskningsresultat bringer os et afgørende skridt tættere på at udnytte rapsen til fulde,” siger professor Barbara Ann Halkier, der har ledet forskningen.
Stoffer fra wasabi og sennep er væk
De bitre forsvarsstoffer i rapsen kaldes glucosinolater og er bedst kendt som den stærke smag i wasabi og sennep. Derfor har den såkaldte rapskage, som er resterne af frøene, efter rapsolien er presset ud, kun kunnet bruges i begrænset mængde som foder til svin og kyllinger, selvom proteinindholdet er på svimlende 30-40 procent.
At forskerne nu har identificeret de tre proteiner i planten, som er ansvarlige for at transportere bitterstofferne ud i plantens frø, betyder, at de kan forhindre ophobning af bitre forsvarsstoffer i frøene. Det gøres ved netop at fjerne disse tre proteiner fra planten ved hjælp af en teknologi kaldet ’transport engineering’. På den måde findes forsvarsstofferne stadig i alle øvrige dele af planten, så den fortsat kan forsvare sig mod sine fjender. Men de bitre, usunde stoffer er væk.
”Planter har rødderne godt plantet i jorden og kan ikke bare flytte sig, når der er fare på færde og derfor er de nødt til at producere et væld af forsvarsstoffer mod sygdomsangreb og planteædere. Med vores opdagelse har vi fundet en måde at slukke for bitterstofferne i frøene,” siger Dr. Deyang Xu, der er førsteforfatter på det nye studie.
Gennembrud efter 10 års forskning
Forskerne har foreløbigt vist, at deres metode virker i modelplanten gåsemad (Arabidobsis thaliana), som er nært beslægtet med rapsplanten.
”Den næste opgave er at vise, at vi kan overføres vores resultat fra gåsemad til rapsplanten, og det arbejder vi lige nu videre med,” siger Dr. Deyang Xu.
Forskningen som førte til denne opdagelse er resultatet af et langt sejt træk, som har været muliggjort af en 10-årig bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond til DynaMo Centret på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.
”Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtig en længerevarende bevilling har været for, at vi kunne lande dette store forskningsresultat. Det har virkelig givet os tid til at fordybe os ned i detaljen og nørde derudaf, og det lønner sig,” siger Barbara Ann Halkier.
Om planters forsvarsstoffer:
Karakteristisk for planter fra korsblomstfamilien er at de producerer en gruppe af forsvarsstoffer kaldet glucosinolater. Stofferne giver planter som fx broccoli, kål, rucola og raps en bitter og stærk smag som skræmmer planteædere og sygdomme væk.
For at beskytte sit afkom fylder modelplanten gåsemad, og den nært beslægtede rapsplante, deres frø med glucosinolater, så frøene og de små kimplanter kan forsvare sig mod insekter og andre fjender. Frøene kan ikke selv syntetisere glucosinolater, så de må transporteres fra moderplanten til frøene.
Nogle glucosinolater er sunde, f.eks. dem som er i broccoli og andre kål, mens de glucosinolater som er i rapsplantens frø er usunde.
Nøgleord
Kontakter
Barbara Ann Halkier
Professor
Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Københavns Universitet
Mobil: 40 18 22 60
Mail: bah@plen.ku.dk
Michael Skov Jensen
Journalist og teamkoordinator
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
Mobil: 93 56 58 97
Mail: msj@science.ku.dk
Billeder
Information om Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Bülowsvej 17
1870 Frederiksberg C
35 33 28 28https://science.ku.dk/
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Young researcher has created a sensor that detects errors in MRI scans2.5.2024 12:33:55 CEST | Press release
Hvidovre Hospital has the world's first prototype of a sensor capable of detecting errors in MRI scans using laser light and gas. The new sensor, developed by a young researcher at the University of Copenhagen and Hvidovre Hospital, can thereby do what is impossible for current electrical sensors – and hopefully pave the way for MRI scans that are better, cheaper and faster.
Ung forsker har skabt en sensor, der kan finde fejl i MR-skanninger2.5.2024 12:33:38 CEST | Pressemeddelelse
På Hvidovre Hospital står verdens første prototype af en sensor, der er i stand til at finde fejl i MR-skanninger ved hjælp af laserlys og gas. Den nye sensor, der er udviklet af en ung forsker på Københavns Universitet og Hvidovre Hospital, kan dermed gøre, hvad der er umuligt for nuværende elektriske sensorer - og forhåbentlig gøre MR-skanninger bedre, billigere og hurtigere
Fixin’ to be flexitarian: Scrap fish and invasive species can liven up vegetables29.4.2024 10:33:13 CEST | Press release
Greening the way we eat needn’t mean going vegetarian. A healthy, more realistic solution is to adopt a flexitarian diet where seafoods add umami to 'boring' vegetables. University of Copenhagen gastrophysicist Ole G. Mouritsen puts mathematical equations to work in calculating the umami potential of everything from seaweed and shrimp paste to mussels and mackerel.
Vi skal være flexitarer: Skidtfisk og rogn kan gøre grønsagerne mindre kedelige26.4.2024 10:01:42 CEST | Pressemeddelelse
Svaret på en grøn omstilling af vores kostvaner er ikke, at vi alle skal være vegetarer. En sund og mere realistisk løsning er derimod flexitar-kost, hvor det animalske kommer fra havet og giver umami-smag til de ’kedelige’ grøntsager. Sådan lyder det fra gastrofysikeren Ole G. Mouritsen fra Københavns Universitet, som viser, hvordan man med en matematisk ligning kan udregne umami-potentialet i alt fra rogn og rejepasta til blåmuslinger og blæksputter.
Superradiant atoms could push the boundaries of how precisely time can be measured22.4.2024 14:22:28 CEST | Pressemeddelelse
Superradiant atoms can help us measure time more precisely than ever. In a new study, researchers from the University of Copenhagen present a new method for measuring the time interval, the second, mitigating some of the limitations that today’s most advanced atomic clocks encounter. The result could have broad implications in areas such as space travel, volcanic eruptions and GPS systems.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum