Der er fortsat mange fejl på skolers elinstallationer
I løbet af 2022 har Sikkerhedsstyrelsen ført tilsyn på 101 skoler og undervisningssteder, og syv steder kunne besøget afsluttes med at konstatere, at alt var i orden. 17 steder var beskeden den modsatte, nemlig at elsikkerhedsreglerne var overtrådt og at der blev givet påbud om at få installationerne bragt i orden. Over for 77 steder blev der vejledt om at få rettet mindre alvorlige fejl ved elinstallationerne.
- På steder, hvor der færdes mange børn og unge, skal elinstallationerne være i orden. Selv om vi har givet færre påbud for alvorlige overtrædelser i 2022 end året før, er der stadig alt for mange uddannelsessteder, der ikke har styr på elinstallationerne, siger vicekontorchef Evy Boe Madsen fra Sikkerhedsstyrelsen.
En generel problemstilling var manglende vedligeholdelse af eltavler og installationer. Hvis der er huller i kapslingen på en eltavle, eller hvis der mangler dæksler over lampeudtag, er der risiko for, at nogen kan komme for tæt på strømførende dele og få stød.
- Det er ekstra problematisk på skoler og andre steder, hvor det først og fremmest er børn, der færdes. De er ikke altid opmærksomme på risikoen for at få stød, siger Evy Boe Madsen.
Blandt andre alvorlige konstateringer ved tilsynene var, at der ti procent af de kontrollerede steder ikke var installeret RCD’er (fejlstrømsafbrydere), som det kræves for at afbryde strømmen og beskytte mod livsfarlige stød, hvis der opstår fejl i et elapparat. Der var også flere steder, hvor belysningen ikke som krævet var opdelt på flere RCD’er, når der er tale om lokaler til mange mennesker. Dermed ville en enkelt fejl ved elinstallationen kunne mørkelægge et lokale helt.
- Vi tænker ikke altid over, hvilken betydning RCD’erne har, for så længe alt er i orden, har vi ikke brug for dem. Men det er afgørende for vores sikkerhed, at der er en RCD, der kan afbryde strømmen, hvis der opstår en fejl et sted i installationen. Ellers risikerer vi at få strømmen gennem os og få livsfarlige elektriske stød, siger Evy Boe Madsen.
Hun gør også opmærksom på, at RCD’er skal tjekkes jævnligt, så man ved, at de virker, hvis der bliver brug for dem. Det gøres ved at trykke på testknappen på RCD’en i eltavlen.
- Hvis RCD’en er i orden, vil den afbryde strømmen, så det er en god ide at afprøve den på et tidspunkt, hvor det generer færrest mulige. Men man kan med det samme slå RCD’en og dermed strømmen til igen, så afbrydelsen behøver ikke vare ret lang tid, siger Evy Boe Madsen.
Information og gode råd om elsikkerhed vil blive sendt til kommunernes tekniske forvaltninger, der har ansvar for de kommunale bygninger, samt til foreningen Danmarks Private Skoler og foreningen Danske Konferencecentre med en opfordring til at få kontrolleret, at elinstallationerne er i orden. Desuden vil Sikkerhedsstyrelsen også i 2023 kontrollere elinstallationer på uddannelsessteder.
- - - - - - -
Oversigt over tilsynene i 2021 og 2022
OK |
OK efter tiltag |
Overtrædelse |
Vejledning |
I alt |
|
2021 |
8 |
31 |
71 |
110 |
|
2022 |
7 |
2 |
17 |
75 |
101 |
OK efter tiltag betyder, at der er rettet fejl, så elinstallationen derefter er i orden.
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen går undercover på sociale medier for at stoppe ulovligt salg af lattergas30.6.2025 12:46:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra i morgen får Sikkerhedsstyrelsen nye muligheder for at føre kontrol med salg af lattergas. Reglerne skal bremse brugen af lattergas som rusmiddel og forhindre ulovligt salg.
Produkter og tjenester skal være tilgængelige for flest mulige25.6.2025 09:25:36 CEST | Pressemeddelelse
Fremover bliver det lettere for forbrugere at anvende en række produkter og tjenester i hverdagen, også hvis man har en midlertidig eller permanent funktionsnedsættelse. Fra 28. juni 2025 er det et krav at leve op til EU's tilgængelighedsdirektiv og den danske tilgængelighedslov, og dermed kommer der nye krav til fx webshops, computere, betalingsterminaler og streamingtjenester. På nogle områder træder kravene i kraft straks, mens kravene skal anvendes på andre områder, efterhånden som der fx kommer nye udgaver af produkter i handelen.
Styrelser advarer: Ulovlige varer fra ferien eller nettet kan få alvorlige konsekvenser19.6.2025 09:24:45 CEST | Pressemeddelelse
Indførsel og bestilling af ulovlige nikotinprodukter kan føre til bøde, advarer Toldstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen op til sommerferien.
Hver fjerde butik på Bornholm solgte alkohol eller tobak til mindreårige på Folkemødets første dag13.6.2025 09:12:12 CEST | Pressemeddelelse
Flere butikker overholdt ikke reglerne om salg af alkohol, tobak eller nikotin torsdag under Folkemødet på Bornholm – Sikkerhedsstyrelsen har ført kontrol med unge kontrolkøbere.
Færre butikker solgte alkohol og tobak på sidste skoledag til børn og unge21.5.2025 09:15:50 CEST | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsens kontrol med unge kontrolkøbere på sidste skoledag afslørede færre overtrædelser, end styrelsen normalt ser ved tilsyn med salg af alkohol, nikotin og tobak til mindreårige. Det var dog fortsat næsten hver femte butik, der brød loven.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum