Klare anbefalinger til forbund om internationale værtskaber

Hvordan kan de danske idrætsforbund være med til at sikre, at store værtskaber ikke ender i lande, hvor der er store demokratiske underskud, og hvor der bliver set stort på både bæredygtighed og menneskerettigheder? Og hvad bør forbundene gøre, hvis det alligevel sker?
Disse spørgsmål opstår oftere og oftere, da en række lande, som ikke ligner os, viser interesse for at afholde store mesterskaber og i stigende grad får dem tildelt. Som f.eks. VM i fodbold i Qatar i 2022.
Nu er en dialoggruppe kommet med en række anbefalinger på området. Dialoggruppen er nedsat af DIF og består også af repræsentanter fra Kulturministeriet, Amnesty International, Transparency International, Play the Game, Dansk Boldspil-Union, Dansk Håndbold Forbund og Dansk Rugby Union. Anbefalingerne blev præsenteret for forbundene på DIF’s årsmøde lørdag, hvor kulturminister Jakob Engel-Schmidt deltog.
”Sportsbegivenheder skal skabe oplevelser, begejstring og fællesskaber – de skal ikke udnyttes af tvivlsomme statsledere til politisk propaganda. Det glæder mig derfor, at DIF’s dialoggruppe nu kan præsentere en række konkrete anbefalinger til, hvordan idrættens ledere i Danmark fremover kan håndtere de udfordringer, der uundgåeligt vil møde dem, når de skal være med til at placere værtskaber for internationale sportsbegivenheder. Jeg håber, anbefalingerne finder god brug ude i idrætsforbundene,” siger Jakob Engel-Schmidt.
En udfordring for alle forbund
Formand for DIF, Hans Natorp, roser dialoggruppens arbejde og de anbefalinger, de er kommet med.
”Alle vores forbund står med disse problemstillinger, og det kan være svært at overskue, hvad man kan gøre af forskel – især når man kommer fra et lille land. Dialoggruppen består af nogle af de vigtigste aktører på området. De har udført et rigtig godt arbejde og det har resulteret i nogle konstruktive anbefalinger, der er meget anvendelige for forbundene,” siger Hans Natorp.
Anbefalingerne er delt op i tre hovedgrupper – før, under og efter fordelingen af et værtskab. Anbefalingerne går blandt andet på at søge rådgivning hos DIF, at danne alliancer med ligesindede nationer, at søge vejledning hos eksterne partnere og at stille krav om bæredygtighed, uafhængig journalistik og overholdelse af menneskerettigheder i budprocessen.
En af de forbund, som er involveret i mange mesterskaber rundt om i hele verden, er Dansk Håndbold Forbund.
”Der er rigtig mange værktøjer i anbefalingerne, vi kan benytte os af som forbund. Vi er kun et blandt mange medlemslande i håndboldverdenen, så vi kan ikke bestemme, hvor slutrunderne skal ligge. Men ved at benytte os af anbefalingerne er det muligt at påvirke udviklingen i den rigtige retning, siger Morten Stig Christensen, der er formand for Dansk Håndbold Forbund og selv har indgået som forbundsrepræsentant i dialoggruppen.
Fakta om medlemmerne af dialoggruppen:
Amnesty International: Simone Hald, politisk rådgiver
Transparency International: Jesper Olsen, formand
Play the Game: Jens Sejer Andersen, international chef
Kulturministeriet: Kresten Lune Nielsen, specialkonsulent
Dansk Boldspil-Union: Andreas Høj, chef for Politisk & Strategisk
Sekretariat
Dansk Håndbold Forbund: Morten Stig Christensen, formand
Dansk Rugby Union: Jens Aage Skare Nielsen, formand
DIF: Poul Broberg, chef for Public Affairs
DIF: Per Nylykke, souschef for Public Affairs
DIF: Nina Skyhøj Olsen, international konsulent
Implementering af anbefalingerne:
- I de fremtidige strategiaftaler, som DIF indgår med specialforbundene, vil håndtering og tilgang til værtskaber skulle adresseres specifikt.
- I allerede indgåede strategiaftaler med internationale spor vil drøftelse af fremtidige værtskaber fremover indgå som et fast diskussionspunkt.
- Internationale værtskaber bliver fremover et fast diskussionspunkt ved møder i DIF’s internationale netværk.
- DIF vil bistå forbundene med rådgivning og sparring, bl.a. gennem samarbejde med medlemmer af dialoggruppen
Nøgleord
Kontakter
Hans NatorpFormand for Danmarks Idrætsforbund
Tlf:31444015hna@dif.dkJacob AndersenKommunikationskonsulent
Tlf:24411213jaa@dif.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.700 idrætsforeninger og godt 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF DM-ugen kommer til Aarhus i 202717.6.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF DM-ugen viser og hylder det bedste fra toppen af dansk eliteidræt. Og når flere end hundrede danske mestre skal findes i 2027, bliver det med Aarhus som vært for den populære event.
Idrætsfest for børn til DIF Skole OL: Finalen samler tusindvis i København17.6.2025 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Kæmpe åbningsceremoni med indmarch, olympisk ild, fest og farver. Der manglede intet, da Skole OL-finalen blev skudt i gang for knap 8.000 elever fra hele landet.
DIF roser arbejdet med at fjerne bureaukratisk bøvl for frivillige17.6.2025 09:45:31 CEST | Pressemeddelelse
Et stort partnerskab har i dag afleveret anbefalinger til en afbureaukratisering til gavn for landets mange frivillige. Som én af aktørerne i partnerskabet roser DIF Jakob Engel-Schmidt og Morten Bødskov for at tage initiativ til det omfattende arbejde, selvom der også har været bump på vejen.
Børneboom i idrætsforeninger trods faldende børnetal6.6.2025 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2021 er medlemstallene blandt børn op til og med 12 år i idrætsforeningerne under DIF og DGI steget med 11 procent, selvom indbyggertallet i samme målgruppe er faldet i perioden. Det skyldes ikke mindst skræddersyede tilbud til de mindste og fokus på leg og udvikling.
DIF-idrættens Folkemøde: Morgenløb med skovrejsning og kørestolsrugby mellem politikere og veteraner4.6.2025 13:18:31 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Idrætsforbund deltager på Folkemødet i debatter og sætter politikerne i bevægelse. Start fredagen med morgenløb og skovrejsning i Bornholms flotte natur og kom til debat om blandt andet idrættens betydning for børn og unges trivsel og moralske dilemmaer i valg af værtsnationer til store events.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum